fbpx

Konventionernes kvælergreb

Pia Kjærsgaards ugebrev – mandag den 14. januar 2002

Konventionernes kvælergreb

”Kaos i konventionerne” skrev Morgenavisen Jyllands-Posten i en overskrift i weekenden. De europæiske lande fortolker de internationale konventioner vidt forskelligt. Danmark gav forrige år opholdstilladelse til over 90 procent af asylsøgere fra Somalia og Irak, mens andre EU-lande kun anerkender fra 3 til 20 procent fra disse lande. Østrig 6 procent. Italien 3 procent.

Det bør ikke undre. For langt de fleste internationale konventioner er formuleret så generelt, så de kan tolkes overordentligt forskelligt. Enigheden på papiret står i kontrast til uenigheden i virkelighedens verden. Der er enighed om flygtninges ret til asyl, men konventionerne kan ikke skille en flygtning fra en lykkejæger. Det er en individuel vurdering. 97 ud af 100 fik returbillet i støvlelandet, mens 92 ud af 100 fik ophold i Danmark.

Når Danmark giver stort set alle asyl, skyldes det, at reglerne er blevet udlagt, fortolket og overvåget af flokken af fanatiske flygtningevenner. Der er ingen grund til at tie om navnene: Center for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Nævnet for Etnisk Ligestilling – alle har de gjort det til deres livssag at sætte flygtninges rettigheder over alt andet.

Som en slange der kan hypnotisere sit offer med blikket har hver af disse organisationer formået at lamme, om ikke den offentlige debat, så i hvert fald beslutningstagerne. TV og aviser har stort set behandlet udsagn fra menneskerettighedseksperter, som var der tale om den rene og ophøjede sandhed.

Mønsteret er simpelt: Først viser TV-avisen et indslag med flygtninge, vi naturligvis får ondt af. Så følger en ekspertudtalelse fra direktøren for Center for Menneskerettigheder, der med fanatisk blik udtaler, at forholdene er dybt betænkelige, overordentligt kritisable og på kant med internationale konventioner. Dernæst klippes til den respektive myndighed: ministeren, borgmesteren eller embedsmændene, der på forhånd befinder sig i en umulig forsvarsposition, fordi de står i fare for at blive hængt ud som fremmedhadere i prime-time. Endelig kan indslaget afsluttes med endnu en manende udtalelse fra menneskeretseksperten om Danmarks anseelse i udlandet, hvis ikke hans vilje bliver lov.
Medierne har aldrig undersøgt eksperternes hjemmel til at udtale sig. Der har været helt frit spil til at udtale sig om, hvad der var på kant med menneskerettighederne. Danmark har været et eldorado for fanatikere, der med menneskerettighederne i hånden ville gøre Danmark multietnisk.

Der er opstået den absurde situation i Danmark, at ganske få personer uden noget folkeligt mandat reelt overtog styringen af dansk flygtningepolitik. I praksis lod folketinget sig køre ud på et sidespor. Dem, der burde og skal bestemme Danmarks fremtid, blev under det venstreorienterede flertal i folketinget overladt en tilskuerrolle.

Resultatet har vi været vidne til: Flere og flere fremmede fik opholdstilladelse enten gennem asylreglerne eller familiesammenføringerne. I flere danske byer findes der i dag ghetto-skoler hvor op mod halvdelen er indvandrere. En fjerdedel af alle nyfødte børn er fremmede. Hvem kunne have troet det skulle blive resultatet?

Regeringens nedlæggelse af mange nævn, råd og centre skal ses som folketingets tilbageerobring af folkestyret. Folketinget skal bestemme og ikke eksperterne. Vi politikere lytter hjertensgerne. Det meste af politikerens arbejde består i udvalgsarbejdet, hvor der lyttes til repræsentanter for samfundets mange forskellige interesser. Det er folkestyre. Men det er ikke folkestyre at ville kvæle det politiske arbejde med de internationale konventioner.

Det må høre op nu.

Konventionerne har vide fortolkningsmuligheder. Det viser tallene. Men svaret på de store forskelligheder er ikke at harmonisere eller ensrette reglerne i EU-regi. Vanskelighederne ved at definere en flygtning i dansk lovgivning er svære nok. Da bosnierne kom, måtte der laves særregler. At udtrække den samme definition til hele EU vil give ekstrem ufleksibilitet til skade for fremtidens virkelig forfulgte. Danmarks udlændingepolitik føres bedst i nationalt regi som en del af den løbende politik. Det kan vi i Danmark heldigvis fortsat gøre, da vi står udenfor diktater fra Bruxelles på retsområdet.

Nu skal vi så have bragt orden i eget hus. Lad os da gerne fortsat tale højtideligt om konventionerne, hvis opholdstilladelserne bringes ned på italiensk eller belgisk niveau. Mere ærligt ville det være at tale kritisk og fordomsfrit også om konventionerne, men resultatet her og nu er det vigtigste for Dansk Folkeparti.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

Rul til toppen