Kristian Thulesen Dahls tale på valgaftenen

Vi har kun fået få konkrete resultater indtil nu. Men der er ingen tvivl om, at dagens resultat bliver en gedigen tilbagegang for vort parti. For Dansk Folkeparti.

Vi har i dag fået en vælgerlussing. Den tager vi til efterretning. Den har været ventet. Hele valgkampen igennem har vi haft meningsmålinger, der har talt deres tydelige sprog.

Det er i dag både valgdag og grundlovsdag. Og vi har i eftermiddag haft vores traditionsrige Grundlovsmøde på Lykkesholm. Med stort fremmøde. Vi fejrer nemlig Grundloven – også på en valgdag, hvor vi ellers står til tilbagegang. Vi er nemlig glade for at leve i et land med demokrati og folkestyre. Vi respekterer derfor også fuldt ud danskernes valg.

Men hvad er der så sket, siden tingene er gået, som de er?

Ja. Fremgang avler fremgang. Så ved sidste valg i 2015, havde vi medvind på alle cykelstier på en gang. Derfor fik vi også et valg over niveau. Det vidste vi godt. Vi lånte stemmer fra andre partier. Så vi har hele tiden vidst, at det efterfølgende valg ville blive en tilbagegang. Spørgsmålet har kun været: Hvor meget?

Men ligesom fremgang avler fremgang er det også med tilbagegang. Det bliver selvforstærkende. Hver dag de sidste 4 uger er danskerne blevet vækket med historien om, at målingerne halverer DF. Og stort set alle de interviews jeg har lavet, er startet med historien om målingerne. Det gør det naturligvis svært at få de politiske budskaber afsted. Og det gør, at valget i dag derfor bliver ringere, end vi havde håbet.

Men vi skal ikke klynke. Partier før os har oplevet stormvejr. Modgang. Og vi ved, at det afgørende er, hvordan man håndterer modgangen. Når man synger højt og glad under opturen, skal man også kunne klare nedturen. Hos os er opskriften klar:

Vi svigter ikke de danskere, der stemmer på os. For fra i aften – når resultatet er kendt – og vi en stund har ærgret os over tilbagegangen – skal opmærksomheden over på at tjene de danskere, der i dag har sat krydset ved Dansk Folkeparti. De skal have tak og benhård kamp for den politik, de har sat kryds ved.

Og vi viger ikke fra den politik, som danskerne kender os for. Man skal vide, hvor man har os. Vores DNA, røde tråd er den samme, uanset hvor mange stemmer, vi får.

Vi står for at have styr på udlændingepolitikken og bedre råd til kernevelfærden. Det bliver vi ved med – det kan danskerne være trygge ved. Og måske det slet ikke så meget er vores politik, der er blevet fravalgt. Men troen på at man kan få netop vores politik andre steder? Hvis det er tilfældet, kan det jo nok være, der er mulighed for at vinde tabt terræn tilbage igen!

For hvorfor er vi gået så meget tilbage?

For det første nok fordi, nogle tror, de kan få det samme, vi står for, hos andre. Stram Kurs, Nye Borgerlige, Socialdemokratiet.

Om det så er tilfældet, får vi måske at se. Men jeg tvivler.

For det andet nok fordi forventningerne til os efter valget i 2015 blev for store. Vi fik så godt et valg, at det blev italesat, som om vi nærmest kunne diktere kursen. Jeg er eksempelvis flere gange blevet spurgt; hvorfor jeg ikke bare tog statsministerposten dengang? Og jeg forklarer så, at hvis man har godt 20 procent af stemmerne bag sig, kan man stadig have næsten 80 procent imod sig. Så forstår folk det jo godt.

Og selvom vi har rigtig mange gode resultater fra de sidste 4 år, må vi indse, at nogle ikke har den tålmodighed, man skal have for at få indflydelse i et folketing med mange partier.

For det tredie tror jeg, at mange vælgere har kunnet mærke den disharmoni, der har været i regeringen og mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Specielt i de perioder, hvor vi har haft strid om skattepolitikken – topskatten – og regeringens ønske om at sætte danskernes pensionsalder yderligere op. Det har slidt på danskernes tro på, at vi har kunnet lede landet på betryggende vis. Og det kan man vel egentlig godt forstå.
Det er jo også denne disharmoni – sammen med Socialdemokratiets signaler på udlændingeområdet, der har medført, at vi i løbet af valgperioden har søgt indflydelse ved at kunne gå flere veje. Samarbejde med både regeringen og med Socialdemokratiet. Men dermed har vi også gjort os sårbare for angreb om, at vi ikke var loyale overfor det borgerlige Danmark. At man ikke vidste, hvor man havde os osv.

Endelig for det fjerde har vi heller ikke været dygtige nok. Vi har ikke formået løbende at få afstemt forventninger og resultater med de danskere, som støttede os i 2015. Det ansvar må jeg tage på mig som partiets formand. Det gælder selvsagt også i forhold til vores måde at sikre os politisk indflydelse på.

———-

Da jeg kom ind her i aften, var det til sangen “You’l never walk alene”. Den sang hørte vi også ved sidste valg. Men på mange måder er den faktisk mere velegnet til i aften. For sangen er jo ikke bare en slagsang for den fodboldklub, der i lørdags vandt Champions League. Det er en sang med et budskab:

Om at når du går gennem stormen
Så skal du holde hovedet højt
Og ikke være bange for mørket

Fordi for enden af stormen
Er der en gylden himmel
Og en sød lærkesang

Så det er en historien om, at når det stormer og blæser. Når der er strid modvind, skal man huske, at der er en vej igennem. Stå sammen – ikke stå alene – og nå frem til bedre tider igen.

———-

Vi tager danskernes valg alvorligt. Vi respekterer det. Vi siger ikke, som nogle kulturradikale efter valget i 2015, da valget ikke passede dem, at de overvejede at flytte ud af landet. Vi truer ikke med at rejse. Vi lover at blive!

Ligesom jeg føler et stort ansvar for at sikre, at Dansk Folkeparti kommer godt videre efter dette. Så jeg kan sige uden nogen form for tøven: Jeg forlader ikke skuden i stormvejr. Jeg tager ansvaret på mig for at bringe partiet fremad igen.

Og er der noget, vi for alvor kan være stolte over i denne valgkamp, er det det engagement og den gejst, der har været hos vores tillidsfolk og medlemmer rundt i hele landet. Jeg har været rundt med kaffebaren i valgkampen og talt med rigtig mange. Ingen tvivl om at andre partier misunder os for det sammenhold og den kampgejst, der er – selv i en tid i strid modvind og op af bakke.

Men et partis tillidsfolk og medlemmer er jo rygraden. Og derfor skylder vi dem en særlig tak for det, de har lagt i valgkampen.

Vi skal nu i partiet have lagt en strategi for, hvordan vi bedst kommer videre fra den vælgerlussing, vi får i dag. Og jeg vil som led i dette arbejde tage en rundtur til Dansk Folkepartis bagland og drøfte situationen med dem. De står i første række overfor både de danskere, der har tilvalgt os i dag, men også dem, der har fravalgt os. Så deres råd til os og til mig er værdifulde.

———-

Herinde skal vi nu have lov til at hygge os lidt. For uanset hvad så er en valgdag en festdag. Og selvom smilene ikke bliver så store som i 2015, skal vi huske at glæde os over en flot valgkamp. Et stort engagement. En glæde over vores grundlov som sikrer demokrati og folkestyre i vort land.

Så lad musikken rulle. Fadøllen skænke. Mens resultaterne fra kredsene tikker ind. Mens danskernes valg tælles op.

Vel mødt – og tak fordi I er her!

 

Scroll to top