Lene Espersen og en forbrydelse mod menneskeheden

Pia Kjærsgaards ugebrev

Hvor mange småpiger vil kunne nå at blive omskåret, inden justitsminister Lene Espersen (K) forbyder forbrydelsen?

Svaret kan først gives engang hen i sommeren 2003. For hvis Lene Espersens køreplan skal følges, vedtages der ikke noget før tidligst på det tidspunkt.

Forklaringen er, at Lene Espersen synes, at vi allesammen har et vældigt behov for yderligere information omkring kvindelig omskæring.

Jeg synes, vi har fået al den information, vi overhovedet har brug for til uden videre vrøvl at kunne betegne den kvindelige omskæring med den eneste beskrivelse, der passer:

En forbrydelse mod menneskeheden.

I årevis har vi talt om kvindelig omskæring. Vi har set rædselsvækkende skildringer i fjernsynet, vi har i aviserne fået dokumenteret, hvordan omskæringerne foretages med glasskår eller rustne barberblade og under de mest uhygiejniske forhold.

Vi har næsten kunnet føle de små pigers smerte.

Og vi har i alle detaljer fået udpenslet, hvad der sker med pigerne bagefter – når de vokser op. Når de skal føde deres børn, og hvordan deres seksualliv er ødelagt for altid. Vi har hørt om de livslange traumer, psykisk og fysisk med vandladningsproblemer og infektioner.

Hvad var det nu lige, justitsministeren ville have uddybet?

Men Lene Espersen har altså meddelt, at hun har behov for yderligere information, inden hun kan fremsætte lovforslaget. Og derfor sender hun nu lovforslaget i høring blandt 39 organisationer, som alle skal kunne gøre indsigelse.

Nu er det jo helt efter bogen, at en justitsminister ønsker at forskellige instanser skal høres om et lovforslag af vidtrækkende betydning: At domstolene skal høres, at rigsadvokaturet skal høres, at politiet skal høres etc.

Men jeg må indrømme, at jeg spærrede øjnene op, da jeg på Lene Espersens liste af 39 organisationer så disse:

* Dansk-Somalisk Forening,
* Rådet for Etniske Minoriteter,
* Det Danske Center for Menneskerettigheder,
* De etniske Minoriteters Landsorganisation,
* Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination.

Jeg må spørge: Hvad har et forbud mod lemlæstelse og mishandling at gøre med racediskrimination? Og hvorfor skal Dansk-Somalisk Forening have indflydelse på en lovgivning, der vedrører en forbrydelse, som hovedsageligt begåes af somaliere?

Og er det meningen, at somalierne skal vurdere, om forbuddet mod kvindelig lemlæstelse overtræder deres rettigheder eller krænker deres kultur?

I mine øjne svarer det til at spørge de pædofiles forening, om de har noget at indvende overfor et forbud mod sex med børn. Eller at spørge voldtægtsmændene om de har noget imod at straffene for voldtægt forhøjes.

For hver dag, der går, inden høringsfristen udløber, og inden lovforslaget derefter kan vedtages, lemlæstes flere og flere småpiger for resten af livet. Al anstændighed tilsiger at forbrydelsen standses nu.

VOK-flertallet har en mulighed for at få loven vedtaget allerede meget hurtigt ind i det nye år. Venstre og Konservative kan nemlig uden videre støtte det lovforslag, som Dansk Folkeparti fremsatte i november, og som kommer til førstebehandling i januar.

Når det gælder at standse en forbrydelse mod menneskeheden, har vi ikke tid til at vente på at de somaliske foreninger har haft generalforsamling.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

Scroll to top