fbpx

Mød Pia Kjærsgaard i Nakskov

Pressemeddelelse

Mød Pia Kjærsgaard i Nakskov

Pia Kjærsgaard slår Michael Laudrup, Poul Reichhardt, Karen Thisted og Anders Fogh Rasmussen, for nu blot at nævne enkelte kendisser, som lige nu ligger på bestsellerlisten over nye biografier.

Pia Kjærsgaards bog ligger helt i top på listen. Og det ser ikke ud til, at ”Pia Kjærsgaard – fordi jeg var nødt til det” daler på bestsellerlisten lige med det samme.

Det viser den helt enorme interesse, som er blevet politikeren og forfatteren til del over det ganske land.

Caf&eacuteer, biblioteker, borgerhuse, kroer og museer har de seneste uger dannet rammer om Pia Kjærsgaards præsentation af sin nye bog. Fra Graceland i Randers, via Blommenslyst på Fyn til Greve syd for København. Alle steder har fremmødet på det nærmeste været overvældende. Eksempelvis i Graceland mødte flere end 200 op for at høre om Pia Kjærsgaards liv og købe et signeret eksemplar af bogen, som i øvrigt har fået top anmeldelser.

200 bøger blev der solgt. Gyldendal oplyser i øvrigt, at bogen blot er ganske få eksemplarer fra at runde 10.000 solgte eksemplarer.

Anmelderroserne har da også været mange.

Herunder blot et par brudstykker:

”Uden akademisk uddannelse skabte Pia Kjærsgaard Dansk Folkeparti og gjorde det til Danmarks tredjestørste parti. Det gør hende til en unik skikkelse i dansk politik. Bogen giver et godt bud på, hvordan mennesket Pia Kjærsgaard er -ude og hjemme.”

Eller:

”Pia Kjærsgaard tegner et billede af sig selv som benhård jernlady uden for havelågen og en kærlig og familieorienteret bedstemor indenfor. Og det billede sælger hun godt og troværdigt.”´

Nu er der mulighed for at nakskovitter og andet godtfolk ved selvsyn og –hør at stifte bekendtskab med forfatteren.

Hun gæster nemlig mandag den 2. december kl. 19.00-21.00 Rotary i Nakskov på adressen Hotel Skovriddergaarden, Svingelen 4, 4900 Nakskov.

Der er gratis adgang og alle er velkomne.

Men kom i god tid. Interessen for Pia Kjærsgaards igangværende bogturn&eacute har været kolossal.

Rul til toppen