Noget for noget

Pia Kjærsgaards ugebrev

På onsdag samles Dansk Folkepartis folketingsgruppe til sommergruppemøde på Bornholm. Vi får nok at lave med at gennemgå næste års finanslov og kigge frem mod den kommende folketingssamling. Der skal arbejdes i sommervarmen.

Men det sker i en atmosfære, hvor vi kan se tilbage på et flot folketingsvalg sidste år. 22 mandater gav vælgerne os. Og samtidig fik Dansk Folkeparti en afgørende rolle i VOK-flertallet. Dansk Folkeparti har sat sit tydelige præg på dansk politik og dermed på det danske samfund.

Det har mange svært ved at leve med. Det er som om, at mange mener, at demokrati kun er godt, når de selv regerer. Og ikke når de politiske modstandere får andel i magten.

Dansk Folkeparti har nøjagtig lige så meget indflydelse, som Det Radikale Venstre har haft på en lang række socialdemokratiske regeringer gennem mange år. Med det halve eller en tredjedel af DF´s nuværende mandattal!

Men når Dansk Folkeparti fremlægger sin politik og arbejder politisk for at få den gennemført, skal vi kæmpe på to fronter: dels for vores politik, men også for vores berettigelse som et politisk parti i dansk politik.

Som nu i weekenden, hvor Berlingske Tidende Søndag skriver, at Dansk Folkeparti vil benytte sig af en helt ny strategi i dansk politik – nemlig sammenkoblingen af indenrigspolitiske sager med EU-spørgsmål.

Baggrunden er, at vi i Dansk Folkeparti ikke vil se VK-regeringen føre EU-politik med Social-demokratiet og de radikale og så finanslov og udlændingepolitik med os. Oftere og oftere har vi de sidste år fået at vide, at EU-politik ikke mere kun er udenrigspolitik, men at EU er et fællesskab, hvor de enkelte lande knyttes sammen, hvorfor de ikke kan undlade at tage stilling til, hvad der sker i de øvrige medlemslande. Det var baggrunden for EU´s boykot af Østrig. Det var baggrunden for den svenske statsministers kritik af det danske folk og dets valg af ny regering i efteråret 2001. Og det er baggrunden for den stadig tættere tankekontrol af EU-borgerne fra EU´s side.

Men når så Dansk Folkeparti står frem og siger, at EU-politikken ikke kan skilles fra indenrigspolitik, er det pludselig os, der sammenblander! Så er det os, der lægger en helt ny strategi. Så udnæves vi til studehandlerne af journalisterne.

Men lad mig slå fast: det er helt uacceptabelt for Dansk Folkeparti at levere stemmer til regeringens finanslov og udlændingelovgivning og så se VK føre EU-politik med Socialdemokratiet og Radikale. Hvorfor skulle vi kæmpe for vore mærkesager nationalt, når de samme sager langsomt udhules af EU-politikken? Tænk på den nylige dom fra EF-domstolen, som jurister påstår slår hul i udlændingepakken. Jamen, vi kan da ikke bare sidde med hænderne i skødet og se EU underminere vores bestræbelser i det danske folketing.

Derfor må vi selvfølgelig sikre os de nødvendige håndslag fra statsministeren på, at regeringen ikke pønser på at sætte forbeholdene til afstemning, så alle vore bestræbelser på at sikre det danske folks selvfølgelige ret til for eksempel at føre sin egen rets- og asylpolitik ikke kuldkastes af luftige fraser om at sidde med ved bordet og deltage fuldt og helt i samarbejdet. Noget for noget.

Ligeså er det ikke sikkert, at Dansk Folkeparti kan levere stemmer til at afskaffe fagforeningernes mulighed for at styre arbejdsmarkedet overfor fremmed og uorganiseret arbejdskraft, hvis regeringen samtidig vil åbne hæmningsløst op for østeuropæisk arbejdskraft. At åbne folden på vid gab, når mange vil ind, er ingen sund strategi. Arbejdsmarkedsreformen må selvfølgelig diskuteres i sammenhæng med et udvidet EU med fri bevægelighed for arbejdskraft. Alt andet ville være hovsa-politik.

Det er blevet et mantra at tale om, at Dansk Folkeparti har for meget indflydelse i dansk politik. Jamen, hvorfor sagde ingen det om SF under sidste regering? Eller om Enhedslistens få stalinister, der sikrede Poul Nyrup Rasmussen regeringsmagten i ni år? Det Radikale Venstre har i flere menneskealdre haft langt mere indflydelse med langt færre mandater. Det udløste ingen forargelse. Dansk Folkeparti behandles fortsat som pariaen i dansk politik.

Men når Dansk Folkepartis folketingsgruppe i denne uge mødes på Bornholm, er det 22 mennesker, der på syv måneder har udrettet meget, men stadig har et stort arbejde foran sig. For Danmarks og for Din skyld.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

Scroll to top