Nu må Lene Espersen gøre sin pligt – nu hun har set det hele i fjernsynet…

Pia Kjærsgaards ugebrev – mandag den 27. maj 2002

Nu må Lene Espersen gøre sin pligt
– nu hun har set det hele i fjernsynet…

I sidste uge viste DR1 en udsendelse om den muslimske forening, Hizb-ut-Tahrir. I udsendelsen blev det dokumenteret, at der er tale om en særdeles farlig international sammenslutning, som mange steder virker ved vold og terror – og som herhjemme opfordrer bl.a. til drab på danske jøder.

Udsendelsen var barsk, om end den ikke bragte noget nyt i forhold til, hvad der i forvejen var kendt om foreningen. Dansk Folkeparti har således igennem længere tid advaret mod Hizb-ut-Tahrir, og har ved flere lejligheder – også i folketingssalen – opfordret til, at man følger Grundlovens bogstav (§78, stk. 2) og Grundlovens ånd, og lader foreningen opløse ved dom.

Der skulle sådan set ikke være så meget at rafle om: Vi har at gøre med en international forening – med kontor i København. En international forening, der med vold og opfordring til vold vil afskaffe demokratierne og indføre islamisk lov. Vi behøver ikke engang at bevise det. De siger det selv.

Så sent som nogle dage før TV-udsendelsen førstebehandlede Folketinget Dansk Folkepartis beslutningsforslag, som netop opfordrer regeringen til tage skridt i retning af foreningens opløsning.

Det fik vi ingen støtte til…

Med justitsminister Lene Espersen (K) i spidsen røg de derimod allesammen på Dansk Folkepartis ordfører og skældte ham huden fuld, mens justitsministeren hårdnakket afviste at tage skridt i retning af af opløse Hizb-ut-Tahrir.

Men det var altså også før TV-udsendelsen – som altså ikke bibragte nogen som helst nye oplysninger.

Efter TV-udsendelsen fik piben en anden lyd, og den samme minister og de samme ordførere, som nogle dage forinden havde skældt ud på Dansk Folkeparti, mente nu – helt i overensstemmelse med DF´s beslutningsforslag, at der skulle tages skridt til opløsning af Hizb-ut-Tahrir.

Bestemt ikke særlig heldigt for befolkningens opfattelse af politikerne, hvis indtrykket bliver, at politikerne er gabende uinteresserede i skriftlig, righoldig dokumentation. Med mindre det altså kommer i fjernsynet !

Tjah, måske skulle vi til at vise nogle flere film i folketingssalen. Så kan selv justitsministeren forstå det, der bliver sagt.

For resten var selve før-TV-diskussionen i Folketinget forleden et skoleeksempel på, hvordan man fra andre partier forvrider og forvirrer begreberne omkring en eventuel opløsning af denne forfærdelige middelalder-formørkede forening.

Der er i følge Grundlovens § 78, stk. 2 ikke noget at spille om: Foreninger af denne type skal opløses ved dom. Det er i følge Grundloven ikke alene noget man kan. Det er noget, man skal! Og det er justitsministerens pligt at tage det første skridt i den retning.

Men se, om Justitsministeren turde være med til at håndhæve Grundloven! Og se, om Folketingets flertal turde! I stedet blev debatten til en fuldstændig irrelevant snak om noget helt andet – nemlig Straffelovens § 266b – den såkaldte racismeparagraf. Men Grundlovens paragraf 78, stk. 2 og Straffelovens paragraf 266 b har intet med hinanden at gøre.

Grundlovsparagraffen handler om vold og terror. Straffelovsparagraffen handler om ytringsfrihed.

Den første er uundværlig for folkestyre og retssamfund.

Den anden er en gang overflødig smagsdommeri.

Dansk Folkeparti blev i Folketinget mødt af en massiv modstand, da vi ville sætte en stopper for en forening, der med mord og terror vil ødelægge vort folkestyre.

Efter at en film havde gjort hele forståelsesprocessen lidt lettere for Lene Espersen, lod det altså til, at hun kom på andre tanker.

Det opfordrer jeg til, at hun klart fortæller offentligheden, så rigsadvokaten omgående kan komme i gang med at gøre sin pligt.

Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard

Scroll to top