fbpx

Ny aftale fremrykker genåbningen af Danmark

Sent i aftes blev regeringen og alle Folketingets partier (undtagen Nye Borgerlige) enige om en aftale om yderligere genåbning af Danmark.

DF’s formand Kristian Thulesen Dahl kommenterede aftalen således:

”Så kom aftalen endeligt på plads om yderligere genåbning. Det holdt hårdt, men lykkedes glædeligvis.

Vi i DF er særligt glade for, at forsamlingsforbuddet hæves fra næste uge – også hjemme i privaten – og der nu er en plan for helt at udfase forsamlingsforbuddet.

Vi har fået igennem, at der åbnes op for indendørs idræt mv for seniorer over 70 år. Rigtig mange af disse borgere er vaccineret eller bliver det de kommende uger. Og mange har virkeligt brug for at komme i gang med fysiske aktiviteter igen.

Endeligt åbner restauranter og caféer igen med bordbestilling. Ligesom den såkaldte superliga-model i sportens verden genindføres.

Alt sammen noget, der giver danskerne mere frihed tilbage. Det glæder mig rigtig meget. Med danskernes generelle positive adfærd kan Danmark blive mere åbent og frit igen. Det er dejligt!”

Se praktisk oversigt over genåbningens næste faser på DR’s hjemmeside

Hele aftalen kan læses her

Rul til toppen