fbpx

Ny aftale øger fokus på børn og unge

Christiansborg, lørdag den 21. juni 2014/RT Pressemeddelelse DF: Ny aftale øger fokus på børn og unge -Efter fem møder med sundhedsministeren, har vi langt om længe fået en aftale på satspuljeområdet. Vi fik taget penge fra anlægsmidlerne og dermed sikret flere midler, end de 1,6 milliarder kroner, som regeringen oprindelig ville afsætte, siger DF’s sundhedsordfører Liselott Blixt. Hun glæder sig over at have sat markante DF-fingeraftryk på prioriteringerne af satspuljemidlerne. -Jeg så gerne flere af de permanente midler afsat her og nu, så vi fik mulighed for at investere mere i mennesker og mindre i mursten, men desværre kunne vi ikke rykke regeringen yderligere, siger Liselott Blixt .-Jeg er især meget glad og tilfreds med, at vi fik sat ekstra penge af til børn og unge. Dermed har vi fået mindsket de negative følger af en problematisk skolegang for de børn, som har en psykisk sygdom og som har svært ved at blive inkluderet i folkeskolen.Nu er det op til regionerne sammen med kommunerne laver nogle gode løsninger med opfølgningen på den nye aftale. Liselott Blixt er tilfreds med, at der er afsat midler til flere og bedre kompetencer, så vi kan få ansat flere specialsygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter.Rettigheder til patienter og pårørende er en vigtig del af aftalen. Den skal følges op med lovgivning, som vi skal have skruet sammen kort inde i det kommende Folketingsår, siger DF’s sundhedsordfører

Rul til toppen