fbpx

Nyt S-løftebrud åbner for endnu flere fremmedkrigere og IS-mødre

Statsminister Mette Frederiksens regering har begået endnu et løftebrud. Denne gang medfører det, at en kvinde – imod tidligere løfter – som sidder i al-Hol fangelejren i Syrien og hendes syv børn, nu vil blive fragtet til Danmark.

Det på trods af, at kvinden ellers har dobbelt statsborgerskab – og man derfor har mulighed for administrativt at fratage hende det danske pas. Udlændinge- og Integrationsministeriet har angiveligt kendt til oplysningen om kvindens dobbelte statsborgerskab i flere år uden at gribe ind. Det virker helt bizart…

I 2014 rejste kvinden sammen med sin mand og sine dengang seks børn til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Nu vil hun så til Danmark. Men hvis drømmen om at oprette et formørket islamisk kalifat under Islamisk Stats sorte banner var lykkedes, var hun og andre fremmedkrigere og IS-mødre gladelig blevet der og dernedefra kæmpet imod alt, hvad Danmark og Vesten står for.

Det er sådanne mennesker, som regeringen nu aktivt hjælper til Danmark. Helt forrykt. Disse mennesker er tværtimod fjender af Danmark. De har valgt side!

Tilbage i marts lovede statsminister Mette Frederiksen højt og helligt, at IS-mødrene fra lejrene i Syrien aldrig skulle hjælpes til Danmark. Så blev det til, at det i hvert fald kun skulle være dem, der alene havde dansk statsborgerskab. De ville jo før eller siden alligevel finde vej til Danmark – lød det.

Men nu er det så alligevel også en kvinde med dobbelt statsborgerskab, man vil tage hertil. Og sandsynligvis bliver hun blot den første i en længere række?

For afsløringen blev naturligvis straks fulgt af krav fra venstrefløjen om, at flere IS-kvinder og deres børn skal hentes til Danmark. Der findes nemlig både kvinder med dobbelt statsborgerskab, som sidder i lejrene, og indtil nu er blevet nægtet at komme til Danmark – ligesom der findes kvinder, der allerede har fået frataget deres danske statsborgerskab.

Advokaterne for disse kvinder, velkendte “hjælpsomme” advokater som Knud Foldschak og Bjørn Elmquist, råber straks op om ”forskelsbehandling” Og de har vel egentligt en pointe? For helt ærligt, hvad er forskellen på den ene kvinde, som nu hentes til Danmark og så alle de andre med dobbelt statsborgerskab?

Jeg var 100 % enig med Mette Frederiksen i marts. Dengang hun klart og entydigt var imod den politik, som hun og regeringen mærkeligt nok nu fører ud i livet. Og ingen tror vel længere på, at regeringen kan eller vil modstå venstrefløjens nyeste krav om at hente flere IS-mødre og deres børn hertil? Det er kun et spørgsmål om tid, inden regeringen også giver sig på det punkt.

Regeringen har med deres seneste løftebrud åbnet for, at flere fremmedkrigere og IS-mødre kan komme til Danmark. Mette Frederiksen er løbet fra sit klokkeklare løfte til danskerne. Det er en skandale. Og trist for Danmark!

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl

Bliv gratis prøvemedlem af Dansk Folkeparti i resten af 2021

Får du nyhedsbrevet fra ditOverblik? Tilmeld dig her:

Fik du læst:

Kærshovedgaards beboere har overtrådt loven 12.172 gange

Messerschmidt kritiserer statsstøttede NGO’er for ‘camoufleret socialisme’

Peter Kofod vil ud af EU: Briterne traf den rigtige beslutning

Rul til toppen