EU-politik

Danmark skal fortsat være herre i eget hus. Danskerne skal bestemme i Danmark og ikke EU-bureaukrater. Med andre ord skal ingen lov eller beslutning række ud over grundloven. Vi ønsker et stærkt samarbejde i Europa, fx på områder som handels- og miljøpolitik, men uden at det skal føre til en social union. Vi mener nemlig at velfærdsydelser, som jo er finansieret af danskerne, skal være forbeholdt danskere.

Spørgsmål og svar

Ved afstemningen om retsforbeholdet i december 2015 anbefalede Dansk Folkeparti danskerne at stemme nej – hvorfor?

Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Vi anbefalede derfor et nej og lovede samtidig danskerne, at vi kunne få en særaftale vedrørende Europol (det europæiske politisamarbejde) – hvilket vi som bekendt også har fået.