Pas på Danmarks mafiasering

Peter Skaarups ugebrev – mandag den 24. juni 2002

Pas på Danmarks mafiasering

”Med lov skal land bygges”. Denne sætning kender de fleste, enten ved at have læst den i Jyske Lov fra 1241 eller set ordene mejslet på domhuset i København.

Loven er samfundets grundlag. Uden lov hersker den stærkestes ret. Alternativet til retsstaten er jungleloven, bananrepublikken og anarkiet.

I mange lande rundt omkring på jordkloden fungerer mafiøse netværk fremfor den offentlige og demokratiske retsorden. Det betyder, at borgerne ikke har klare og sikre rettigheder, men lever under permanent gidseltagning af en selvudnævnt boss.

I Danmark bør vi være langt mere urolige over, hvordan rockere mere og mere dominerer lokalsamfundene. Kommunerne kæmper en brav kamp for at undgå, at rocker-grupper bosætter sig lokalt, men kæmper en vanskelig kamp. Rockere kan opføre sig juridisk pletfrit, men samtidig med at være på dagpenge eller bistandshjælp køre rundt på dyre motorcykler.

Alle ved, hvad der foregår. Narkomarkedet er ekstremt profitabelt, men samtidig brutalt og kynisk. Alt foregår uden om lov, orden og rettigheder. Borgere trues til tavshed. Vidner tør ikke sige noget. Der er frit spil for rockergrupper.

I den situation skal vi i Danmark snart belave os på, at staten har behov for på ny at etablere sig som den magt, der i Danmark sikrer retsordenen. Vi skal huske på, at et samfund som det danske bygger på en pagt mellem borgerne og staten. Borgerne skal rette sig efter loven og ikke selv straffe eller hævne, hvis de krænkes. Til gengæld har staten en pligt til at sikre borgerne, så de kan færdes frit og sikkert og ikke kan pålægges dummebøder eller betale beskyttelsespenge.

Det er en magtkamp. I for lang tid har staten (og dermed politi og domstole) været for meget i defensiven. Paragrafrytteriet og rettigheder mig her og der og allevegne har gjort den danske stat uegnet til at hævde sin ubetingede suverænitet. Alverdens menneskerettigheder er nu engang intet værd, hvis ikke der er en stat, der har alvor og styrke og historisk berettigelse til at sikre rettighederne. Det er på tide, at vi lægger mere vægt på håndhævelsen end på evnen til at formulere nye og fantasifulde rettigheder.

Det gælder internationalt såvel som nationalt. Internationalt har vi heldigvis USA, der er villige til på den frie verdens vegne at fungere som sherif. Men nationalt er det vigtigt, at staten også kan afskrække samfundsnedbrydere fra at underminere lov og orden. Jeg tror ikke, at mange mennesker i Danmark er tilstrækkelig klar over den trussel, som uformelle magtgrupper repræsenterer. Og det bliver mangefold værre med russisk mafia og andengenerations-indvandreres bander, som har et meget lettere forhold til liv og død, end vi er vant til. Med Schengen-samarbejdet er Danmark også frataget egne muligheder for at kontrollere sine grænser. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, er det tvivlsomt, om Danmark er et retssamfund om 50 år.

Vi skal også tænke på den kommende generation. Der er i offentligheden ikke noget skræmmebillede af rockere. De opfattes ikke som den fare, deres organiserede netværk i virkeligheden er. ”Rockerkrigen” kommer til at virke som et underholdende indslag i nyhedsudsendelserne. Jønke holder foredrag rundt omkring i landet. Her er fred og ingen farer, tror danskerne for tit.

Spørgsmålet om anonyme vidner er kun en detalje i den sammenhæng. SF-eren Anne Baastrup vil prøve at forbyde rockerborge ud fra regler mod særligt forurenende virksomheder. Ligegyldigt pindehuggeri. Det drejer sig om, at staten kan komme til at fungere med den effektivitet og afskrækkelse, der skal til også for at begrænse rockeriets videre udbredelse og legitimitet. Vi – politikere, jurister og pressen – skal forberede os på, at der skal svinges med statens kølle langt kraftigere og afskrækkende end hidtil. Oplagte muligheder vil være brug af anonyme vidner samt civile politiagenter. Og intens politiovervågning kombineret med en lukning af grænserne. Ellers bliver fem millioner danskere kujoneret til tavshed og afpresning.


Med venlig hilsen
Peter Skaarup

Scroll to top