Peter Skaarups årsmødetale 2018

Godmorgen alle sammen!

Det er en sand fornøjelse at være sammen med hver og én af jer.

Jeg har sagt det før og trods fare for at gentage mig selv, så siger jeg det alligevel:

Vi er ikke blot Danmarks bedste parti – vi er også uofficielle danmarksmestre i at hygge os!

Når jeg så står her på talerstolen og ser ud over jer, så fyldes jeg med stolthed og optimisme.

Stolthed, over at være en del af dette fantastiske parti.

Optimisme, fordi vi år efter år møder så talstærkt op og minder hinanden om, hvad det er, vi kæmper for:

– At bevare Danmark dansk.
– At sikre det velfærdssamfund, og den velstand generationer før os har bygget op.
– At Danmark fortsat er et land med ressourcer til omsorg og kernevelfærd for syge, ældre og udsatte.
– At bevare et samfund, hvor vi grundlæggende færdes i tryghed og har tillid til hinanden.

— — — — — — — — — —

Siden Dansk Folkepartis stiftelse i 1995 har vi sammen opnået mange sejre. Sejre, vi på ingen måde er kommet let til. Der har været modvind undervejs, til tider stormstød af orkanstyrke, men vi DF’ere er ikke så lette at blæse omkuld.

Og nu vi er ved det. Personificeringen af dette, hvad jeg her vil tillade mig at kalde, ”DF-DNA”, må siges at tilhøre særligt én. Uanset, hvad hun i årenes løb er blevet udsat for af modgang, har hun ukueligt fortsat kampen for det, hun tror på. Mod alle odds bragte hun DF i Folketinget for første gang i 1998 med hele 13 mandater, og siden 2015 har hun været Formand for Folketinget.

I har jo nok gættet, hvem jeg tænker på.

Pia, hvor end du er, så rejs dig lige op!

Nu nævnte jeg før, hvor stolt jeg er over at være en del af dette fantastiske parti. Kære Pia: Hvor er jeg stolt over at kende dig. Du besidder en indre ild og en kampgejst, som er uovertruffen. Egenskaber, du i den grad også har omsat i dit hverv som Formand for Folketinget. Når Folketinget åbner første tirsdag i oktober, bliver det således med en handicapvenlig talerstol, ligesom der er skabt bedre tilgængelighed i Folketingssalen.
For slet ikke at nævne, at Dannebrog nu pryder Folketingssalen. Alt sammen takket være din store indsats!
Og uanset hvad der måtte ske efter næste valg, så tror jeg, at hele salen er enig med mig i, at Danmark aldrig har haft en bedre og mere værdig Formand for Folketinget!

— — — — — — — — — —

Hvor har jeg dog glædet mig til at stå her i dag. Batterierne er ladet op. Og kampgejsten er i top. Og ja, så rimer det endda.

I medierne fylder det forestående folketingsvalg allerede umådelig meget, men der mangler stadig næsten en fjerdedel af valgperioden. Lad os nu benytte den resterende tid til det, vi som politikere er valgt til: At skabe politiske resultater.

Hvorfor allerede nu spekulere i valgflæsk, vælgermålinger og valgresultater?

Den tid, den glæde. I hørte godt, jeg sagde den glæde, ikke? Jeg tror på et godt valg for DF.

Henover sommeren har luften været tyk af ultimative krav og statsministerkandidater. Først meddelte Alternativets leder Uffe Elbæk, at han vil være statsminister. Uffe Elbæk som statsminister – kan I se det for jer?

Se, det ville i sandhed være ”Crazyyy!”, hvilket er et af de ord, Elbæk selv ynder at bruge, Skal vi ikke lige oversætte ”crazyyy” til dansk: Tudetosset. Tudetosset, mine damer og herrer!

Alternativet ønsker jo også at oprette 15 nye ministerier, så hvem ved, måske de finder plads til to statsministre?

Også Enhedslistens Pernille Skipper har meldt sig som statsministerkandidat, og De Radikales leder Morten Østergaard vil forbyde Socialdemokratiet at samarbejde med Dansk Folkeparti om en strammere udlændingepolitik.

Det er jo også crazyyy! Foreløbig har Østergaard ikke meldt sig som statsministerkandidat, men måske vil han i stedet være partileder i Socialdemokratiet?

Nuvel, vi har ikke altid haft det lige nemt i blå blok. Der har også været episoder, hvor nogen har følt sig nødsaget til at kravle op i et træ. Ingen nævnt, ingen glemt.

Nu skal jeg fortælle, hvad jeg synes, der er vigtigt: Det vigtigste er, at vælgerne – uanset hvilket parti de stemmer på – ved, hvad de får, også efter valgdagen.

Hvordan kan man som vælger vide, hvad man får, hvis alle peger på sig selv eller stiller ultimative krav?

Politik er altså ikke noget gøjlet realityshow – det skal tages seriøst! Danskerne skal i tryghed kunne gå til stemmeurnerne vel vidende, at det kryds, de sætter, trækker i netop den retning, de ønsker. Det har vi i Dansk Folkeparti været stjernegode til i nu næsten 23 år. Vi har en ledestjerne, der hedder danskhed, demokrati og nation – og den ledestjerne sætter vi altid partiets kurs efter. Støt, stabilt og troværdigt.
Demokratiet handler nu engang om at bruge sine mandater til at søge mest mulig indflydelse. Ikke om hvem, der kan stille flest ultimative krav eller stille med flest statsministerkandidater!

— — — — — — — — — —
Det føromtalte, ukuelige ”DF-DNA” har alle dage fundet anvendelse til at søge maksimal indflydelse.
Lad mig give et eksempel:
Tilbage i 2009 fremsatte Dansk Folkeparti for første gang forslag om at forbyde burka og niqab i det offentlige rum. Nu er det virkelighed, kære venner! Burkaforbuddet er virkelighed, og med det kan vi gøre op med formørkede religiøse anslag mod kvinders ligestilling.

— — — — — — — — — —
Dengang i 2009 var alle – alle – Folketingets øvrige partier imod. De to næstkommende gange vi stillede forslaget, fandt det heller ikke opbakning fra et flertal i Folketinget.
Men så skete der noget. Fjerde gang var lykkens gang.

31. maj i år lykkedes det så omsider at samle et flertal bag forslaget og pr. 1. august trådte burkaforbuddet så endelig i kraft.

Et resultat drevet af ukueligt ”DF-DNA”. Havde vi tilbage i 2009 derimod stillet et ultimativt krav om et burkaforbud, ja så var det måske aldrig blevet til virkelighed.

Nu skal det så også blot håndhæves. Der må jeg sige, at det undrer mig, når jeg har læst, at Politiforbundets formand drager muligheden for at håndhæve lovgivningen i tvivl. Det går simpelthen ikke, at burkaklædte kvinder får en krammer, når de i virkeligheden skulle have en bøde.

Selvom det til tider kan være frustrerende, at tingene ikke altid går med den hastighed, vi godt kunne ønske os, så tjener det som et eksempel på, at vi sammen, og med vedholdenhed, kan skabe store resultater!

Hårdt arbejde, overtalelsesevner og vedholdenhed er den eneste vej frem, da et parti sjældent alene kan mønstre 90 mandater. Vi har i Dansk Folkeparti opnået utrolig meget med vore 37 mandater i denne folketingsperiode. Men så længe vi ikke har 90 mandater, må vi stadig kæmpe for at nå vore mål. Derfor er næste valg så vigtigt for os og for Danmark. Vil I hjælpe DF med at komme videre?

— — — — — — — — — —
Siden Folketingsvalget i 2015 er det lykkedes DF at stramme udlændingepolitikken mere end 100 gange. Den tager vi lige igen: Udlændingepolitikken er strammet over 100 gange siden 2015!

Stramninger, der i den grad også var nødvendige efter SR-regeringens op mod 45 lempelser.
Der er indført grænsekontrol mod Tyskland med både politi og hjemmeværn. Kan I forresten huske, hvordan alle dem, der var imod grænsekontrollen forsøgte at gøre os til grin både her i landet og nede i EU?

Kan I også huske, at regeringen ikke ville være med til at indføre grænsekontrol før et halvt år efter folketingsvalget i 2015? Venstre ville ikke lytte til DF. Det havde ellers nok været klogt dengang i sommeren 2015. For grænsekontrollen har virket. Flere tusinde mennesker har fået nej til at komme ind i Danmark, der er blevet beslaglagt våben og store mængder narkotika, og så er der blevet sat en stopper for mere end et hundrede forsøg på at smugle migranter over grænsen.

I de første fem måneder af 2018 har 581 asylansøgere fået opholdstilladelse i Danmark. I 2015 var tallet oppe på hele 10.849 asylansøgere.

Men vi skal videre.

En stram udlændingepolitik er forudsætningen for, at vi kan bevare velfærd, velstand og konkurrenceevne.
Tingene hænger sammen. De penge vi hvert år bruger på indvandring og integrationsproblemer, går fra vores ældre, vores syge og vores børn.

Sidste år beregnede Finansministeriet den årlige udgift til ikke-vestlig indvandring til at være 33 mia. kr. Ved I, hvad den seneste beregning er opgjort til?
36 mia. kr.!

For de penge kunne vi eksempelvis få mere end 30 års gratis offentlig transport til pensionister eller sikre vores ældre et dagligt bad i mindst 5 år.

En folkeskolelærer tjener i gennemsnit i omegnen af 35.000 kr. om måneden. Så for 36 milliarder kroner kunne vi ansætte henved 85.000 lærere i ét år. Jeg ved godt, at sådan kan man ikke helt gøre det op, for nogle af de indvandrere, vi får til landet, bliver med tiden gode og gavnlige samfundsborgere.
Det ændrer dog ikke på, at indvandringen er en kolossal udgift. Og så har jeg ikke engang berørt de kulturelle og sociale problemer, der er forbundet med indvandringen.

Det er vi som ansvarlige politikere nødt til at have gjort op med. Desværre må vi erkende, at vi lidt for ofte står helt alene med vores krav i Folketinget.

I husker, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale bebudede et opgør med ghettoerne? Jo, der er aftalt en ghettoplan, men der er ikke sket så meget endnu. Måske vil Løkke – hvis han holder ved længe nok – gentage talen til næste nytår?

Dét, det handler om, er ikke, hvad statsministeren siger, men hvad han og de øvrige politikere gør: Nu vil jeg gerne give en række eksempler på ting, jeg synes, vi skal have gjort:

Skal flygtninge have retskrav på en bolig? NEJ, mener DF. JA, mener resten af partierne i Folketinget. Lige nu.

Skal asylansøgere afvises ved grænsen? JA, mener DF. NEJ, mener resten af partierne i Folketinget. Lige nu.

Skal der indføres et loft over tildeling af dansk statsborgerskab? JA, mener DF. NEJ, mener resten af partierne i Folketinget. Lige nu.

Skal der være en mere konsekvent linje over for kriminelle asylansøgere? JA, mener DF. NEJ, mener resten af partierne i Folketinget. Lige nu.

Skal der indføres et forbud mod særbehandling til religiøse minoriteter i offentlige institutioner? JA, mener DF. NEJ, mener resten af partierne i Folketinget. Lige nu.

Og sådan kunne jeg blive ved.

Så kære venner: Vi har som sagt opnået mange flotte resultater sammen. Men skal vi ikke her i dag blive enige om, at vi kun lige er begyndt?!

— — — — — — — — — —

Vanen tro står efteråret i finanslovens tegn. Rammen om Danmarks husholdningsbudget skal fastlægges.
Som nævnt ovenfor er udlændingepolitik også i høj grad et økonomisk anliggende. Derfor vil vi gå til finanslovforhandlingerne med et krav om en ny aktiv hjemsendelsespolitik af udlændinge, der ikke har opholdstilladelse hertil lands. Vi har stadig mange, der opholder sig i landet uden grund til at være her. De burde rejse tilbage og være med til at genopbygge de lande, de oprindeligt kommer fra.

Og så skal vi have strammet op på antallet af familiesammenføringer!

Når vi fra DF siger stop for så mange familiesammenføringer, så lyder det næsten i kor fra diverse eksperter: ”Nej, nej, nej, det må I ikke. Det er i strid med konventionerne.”

Sådan har det lydt fra jurister og andre eksperter, hver gang Dansk Folkeparti har foreslået et loft over antallet af familiesammenføringer til Danmark. Men nu har Tyskland så gjort netop det. Fremover vil der således max. komme 1.000 familiesammenførte til Tyskland om måneden. Det angår personer med ”begrænset beskyttelsesstatus”, hvilket vil sige krigsflygtninge. Efter danske forhold vil det svare til 70 familiesammenførte.

Sådan et loft skal vi også have i Danmark!

Og tænk engang: Hvor har det da været dyrt for danskerne at lytte til alle de kloge ”eksperter” i dette tilfælde.

Tyskland har gjort det, vi danskere ikke måtte få lov til.

Jeg vil bare sige til jer: ”So ein Ding müssen wir auch haben.”

— — — — — — — — — —

Vi har desværre alt for mange med ikke-vestlig baggrund i det danske samfund, som aldrig rigtig er faldet til.

Og skal vi være fair, så er begrebet ”ikke-vestlig” lidt misvisende, for mange asiater er velintegrerede, hvorimod de problemer, jeg nævner nu ofte hænger sammen med folk af islamisk kulturbaggrund.
Det kommer særligt til udtryk ved, at en alt for stor del af de pågældende ikke har jobs. Til gengæld laver de uforholdsmæssig megen kriminalitet.

Kigger vi eksempelvis på statistikkerne for vold og voldtægt, så er ikke-vestlige indvandrere påfaldende overrepræsenterede.

En gennemgang foretaget af BT viser, at halvdelen af alle, der dømmes for en voldtægt eller et voldtægtsforsøg, er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Og når det kommer til de særligt grove overfaldsvoldtægter, så begås 10 ud af 12 af indvandrere eller efterkommere.
Det vidner om et kvindesyn, som ikke hører hjemme i Danmark!

I 2016 satte vi derfor straffen for voldtægt op fra to et halvt års fængsel til tre et halvt år. I tillæg til loven fremsatte DF desuden et ændringsforslag om, at overfaldsvoldtægt som minimum skal straffes med 5 års fængsel.

Af uransagelige årsager var der ikke opbakning til det.

Det er på høje tid, at vi skruer bissen på over for personer, som helt tydeligt ikke vil Danmark. Og begår man som udlænding kriminalitet i Danmark, så skal man ikke være i Danmark!

Vi har af samme årsag tidligere stillet forslag i Folketinget om, at asylansøgere, der begår kriminalitet, skal have indstillet behandlingen af deres sag og sendes ud af Danmark.

Men helt absurd, så bakker de andre partier os ikke op i det forslag. Det kan ikke lade sig gøre siger de – igen med henvisning til internationale konventioner.

Men husk lige, hvad jeg sagde om familiesammenføringer. Alt, hvad der ikke kunne lade sig gøre ifølge de andre partier og alle deres eksperter, ja det kunne pludselig godt lade sig gøre i Tyskland. Og sjovt nok er Tyskland bundet op på de samme regler og konventioner som Danmark.

Så kære venner, denne gang har vi ikke råd til at lade de andre partier og eksperterne nøle alt for længe. Det her er et valgkamps-emne. Det koster det danske velfærdssamfund milliarder og atter milliarder, at der findes så mange migranter, der ikke vil tilpasse sig Danmark og danskheden.

Lad mig derfor slå fast: Selvfølgelig kan vi i Danmark beslutte os for at lave sådan en lov! Det er på tide, at vi selv tager hånd om vores land!

Der er så meget, vi skal passe på.

Når vi nu snakker hjemsendelsespolitik og familiesammenføringer. I juli kom det frem, at det libanesiske rejseselskab Nakhal satser stort på Syrien-rejser til syrere i Danmark. Selskabet har derfor oprettet en ny rute fra Billund. Og det forlyder, at mindst 100 syrere har været på ferie i hjemlandet.

Der er ingen, som griber ind og tjekker, om det også er såkaldte ”flygtninge”, som rejser på ferie i det land, de er flygtet fra.

At flygtninge rejser på ferie i hjemlandet, er dog intet dansk særtilfælde. Cirka 350.000 syrere, der er flygtet til Tyrkiet, har angiveligt været hjemme i Syrien for at fejre Ramadanen.

Hvis man som asylsøger kan rejse på ferie i det land, man flygtede fra, så kan man selvfølgelig lige så godt blive dernede. Er I ikke enige?

— — — — — — — — — —

Ved I, hvad jeg tror? Jeg tror, problemet i Danmark er, at de øvrige partier ikke tør sige fra over for parnasset!

Kriminelle forbrydere, som mafiabossen Gimi Levakovic skal smides hjem til Kroatien. Det samme gælder bandeledere som Loyal To Familia-bossen Shuaib Khan, der skal udvises til Pakistan. Og det gælder så sandelig også voldtægtsforbrydere, som skal ud af Danmark! For altid.

Det kan heller ikke passe, at vi har sager, hvor kriminelle udlændinge får lov at blive, selvom de hverken betaler børnepenge eller har samvær med deres børn. Her må lovgivningen strammes.

Og så skal vi have bedre kontrol med rigtigheden af de oplysninger, som ligger til grund for en udvisningssag. Jeg tror ikke, Udlændingestyrelsens kontrol er god nok. Jeg ser gerne, at Udlændingestyrelsen laver en grundigere kontrol af de oplysninger, som den tiltalte giver. Mon ikke lidt grundighed kan resultere i flere udvisninger?

Ikke-danske statsborgere, som begår grov kriminalitet, har intet at gøre hertil lands!
Hvis en person har den ære at få tildelt dansk statsborgerskab som gave, så skal dette statsborgerskab kunne fjernes igen, hvis personen begår alvorlig kriminalitet.

Kære alle, det er en ære og et privilegie at blive en del af vores nationale fællesskab – at få lov at blive dansk statsborger. Det er ikke en rettighed.

— — — — — — — — — —

Ja, kære venner, det er på tide, at vi selv tager hånd om vores land! Vi skal ikke deponere vort lands skæbne i et blåøjet hensyn til internationale konventioner, EU-bureaukrater eller eksperters fortolkninger.
Vi skal gøre det, der er rigtigt for Danmark!

Apropos EU, så besøgte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, for nylig Danmark. Forinden havde den yderst EU-positive præsident ytret ønske om et markant udvidet fælles EU-militær. Det er som om, at EU-jasiden herhjemme straks slog hælene sammen.

Et af Macrons vigtigste argumenter er, at Europa ikke længere kan stole på USA som Europas beskytter og allierede.

Indrømmet, Trump går sine egne veje. Men jeg deler altså ikke Macrons tvivl i forhold til USA’s vilje til at forsvare Europa i tilfælde af en militær konfrontation med f.eks. Rusland.

Derfor er NATO-forsvarsalliancen Danmarks bedste sikkerhedspolitiske kort i en omskiftelig verden. Vi skal ikke lade anti-amerikanske kræfter svække denne alliance.

Med al respekt for Frankrig så er jeg ganske sikker på, at enhver fremmed magthaver – Putin for eksempel – har større respekt for NATO og for USA end for EU og for Macrons Frankrig.

— — — — — — — — — —

Kampen for et trygt og selvstændigt land foregår ikke kun i Danmark. Nu overværede I selv Jimmie Åkessons tale i går. Han kan om nogen berette om, hvad der sker, hvis ikke man siger fra i rette tid. Derfor glæder det mig, at Sverigedemokraterne fik så flot en opbakning ved det netop overståede valg i Sverige. 17,6 pct. af stemmerne gik således til Sverigedemokraterne, og mon ikke resultatet havde været højere, hvis valget i Sverige havde fulgt mere neutrale regler? Hvis vælgerne havde fået lov at stemme hemmeligt frem for med valgtilforordnedes øjne i nakken?

Men politisk er det godt for Sverige og for Danmark som naboland, hvis Sverigedemokraterne omsider kan få indflydelse på den førte politik. Sverigedemokraterne kommer – uanset regeringsdannelsen – til at gøre op med en politisk kultur, hvor den svenske elite benægter virkeligheden i evig frygt for at støde nogen.
Hele bydele består i dag næsten udelukkende af mennesker med rødder i primært muslimske lande. Der er omkring 55 ghettoer i Sverige, hvor myndighederne er varsomme med at komme.

Sverige er et dejligt land, men den slags svenske tilstande må vi ALDRIG få i Danmark.
Svenske medier er forfærdelige. Det vidste vi godt, men vi så det igen ved valget. Det er lige før, jeg begyndte at holde af Danmarks Radio (….) Jeg sagde ”lige før”…. 🙂

Lagde I mærke til, hvordan Sveriges svar på DR, dét der kaldes SVT, tog afstand fra Sverigedemokraterne? I den bedste sendetid! Alligevel gik Sverigedemokraterne frem.

At Sveriges Television opfører sig på den måde bidrager også til opfattelsen af Sverige som helt uden for nummer i Skandinavien.

Nu nævnte jeg, at danske medier er lidt bedre. Men det siger ikke så meget, for som nævnt før er svenske medier forfærdelige.

I Danmark er den svigtende journalistiske kvalitet en af grundene til, at Dansk Folkeparti har fundet det nødvendigt at finansiere et lille nyt net-medie ved navn ditOverblik.dk.

Jeg kan varmt anbefale det nye medie. DitOverblik.dk bestræber sig på at være neutralt og objektivt. Redaktionen har således helt frie hænder, når blot de leder efter de historier, som medier som Danmarks Radio undlader at fortælle. Det er ikke så svært, for der er meget, DR ikke fortæller.
Under ledelse af journalist Steen Trolle er det nye medie kommet godt fra start. God simpel rugbrødsjournalistik. Godt og interessant at læse.

Og ved I hvad: Sjovt nok har hele seks forskellige og nysgerrige DR-redaktioner lavet indslag om ditOverblik’s redaktion. Måske kan Danmarks Radio lære noget? Tænk om DR kunne levere bare lidt mere objektive og neutrale referater af, hvad der foregår i samfundet og i verden? Tænk om DR-journalister i hobetal jævnligt forlod København og tog på dannelsesrejse i Danmarks provins?

Tænk om danske journalister lavede en bare lidt mere nuanceret og professionel dækning af EU og af Brexit? Var det en ide for jer, kære Danmarks Radio?

Hvis ditOverblik.dk kan levere alsidighed inden for kerneemnerne, så kan I på DR vel også?

— — — — — — — — — —

Medierne skal beskrive virkeligheden, som den er – så vi sammen kan træffe de rette beslutninger for Danmark. For kære DF’ere, vi har så meget at værne om. Så meget vi skal passe på. For Danmark er et fantastisk land.

Men hvad er det, der gør Danmark til noget særligt?

For nogle år siden læste jeg den engelske journalist Michael Booths bog ”Der er et lykkeligt land”. I sin karakteristik af os danskere slog han bl.a. fast: ”I har de højeste skatter i verden, lortevejr og latterligt dyre ting i butikkerne og alligevel er i super-glade. Det er fascinerende. ”

Og indrømmet, så er vi nok mange, der kan genkende billedet. Vi kan godt brokke os lidt over vejr, vind og skattetryk fra tid til anden.

Men når der er brug for det, så rykker vi sammen. Vi er hjælpsomme og betænksomme. Vi er villige til at betale en forholdsvis høj skat, så vi har råd til omsorg for vores udsatte, syge og ældre medborgere. Men også til at sikre lov, orden og tryghed.

Sommeren i år har været usædvanlig varm og tør. Derfor har danske brandfolk været på hårdt arbejde landet over. Selv skovbrande i Sverige har man hjulpet til med at slukke. Vi skylder vores beredskab en stor tak. Deres tryghedsskabende aktioner gør mig stolt.

Men også vores politibetjente skylder vi en stor tak. Efter to måneder med næsten 500 politiaktioner kom det i juli til sammenstød, da politiet igen ransagede i Pusher Street på Christiania i København. En betjent blev ramt af kasteskyts, da en gruppe gik til angreb på politiet.

Med livet som indsats skaber brandfolk, betjente og mange andre hårdtarbejdende danskere tryghed her i landet. Det skal vi honorere fra politisk hånd ved at give dem de bedste forudsætninger for at passe deres arbejde.

— — — — — — — — — —

Kampen for tryghed foregår imidlertid ikke kun på gadeplan. Bankrøverier og røveri af pengetransporter finder stadigt sjældnere sted. Berigelseskriminaliteten viser sig nu på anden vis. I en rapport om IT-relateret kriminalitet offentliggjort i maj 2018 konkluderede Det Kriminalpræventive Råd, at alle undersøgte former for internetrelateret kriminalitet viser vækst i 2017 i forhold til 2014. Man er netop ved at oprette et nationalt center, som skal bekæmpe IT-kriminalitet. Det er godt. Her vil DF kræve, at der bliver stillet de fornødne ressourcer til rådighed, ligesom vi ønsker at øge straffen for IT-kriminalitet. Danskerne skal kunne færdes trygt på nettet uden at frygte for misbrug af deres kortoplysninger eller anden form for svindel.

I det forgangne år har vi også set en del sager om nøgenbilleder og børnepornografisk materiale, der bliver delt på nettet. Det er en alvorlig forbrydelse, som kan give varige mén for offeret. Den digitale deling kan være så psykisk belastende, at det er at sammenligne med fysiske krænkelser og seksuelle overgreb i den fysiske verden.

Deling af hævnporno eller nøgenbilleder taget i det private rum kan i dag resultere i fængselsstraf. Det er derimod ikke tilfældet, hvis billederne er taget i det offentlige rum. Det ser jeg gerne ændret.

— — — — — — — — — —

”Ja, tryghed er vigtigt for DF. At hver enkelt borger kan leve et liv uden unødige bekymringer. En ting, der fylder stadigt mere på den politiske dagsorden, er klimaforandringerne. Og der er også grund til bekymring. Klimaforandringerne er uomtvistelige. Om de så primært er udtryk for naturlige forandringer eller de er menneskeskabte, er ikke så afgørende. Det afgørende er, at vi gør noget. Selvfølgelig skal Danmark på lang sigt være uafhængig af fossile brændstoffer. Det er der også bred enighed om i Folketinget. Derfor var vi også med i energiforliget. Ligesom vi håber at være med i et kommende klimaforlig.

I forhold til at sikre et ordentligt miljø er der også behov for en stor indsats og der er heldigvis meget igang. Der flyder lige nu cirka fem billioner stykker plastik rundt på verdenshavene til stor skade for både marinelivet, miljøet og vores sundhed. Det skal vi have gjort noget ved. Derfor glæder det mig, at den hollandske nonprofit-organisationen The Ocean Cleanup i samarbejde med Mærsk vil fjerne halvdelen af det plastaffald, der lige nu forurener Stillehavet. Tak for det!

— — — — — — — — — —

Men tryghed handler også i høj grad om, at vi er i trygge hænder, hvis vi selv eller vores pårørende skulle blive syge. Tryghed og et stærkt sundhedsvæsen hænger uløseligt sammen. Derfor er der også brug for forbedringer.

I april læste jeg et interview i Jyllands-Posten af den pensionerede læge Steffen Jacobsen. Efter 35 år i det danske sundhedsvæsen ved han om nogen, hvad han snakker om. Det var et tankevækkende interview, hvor han særligt kritiserede det bureaukratiske bøvl. Hvordan halvdelen af arbejdsdagen går foran computeren i stedet for foran patienter. Og hvordan administratorerne – DJØF’erne – styrer det hele.
Det han beskriver, er jo grotesk. Vi skal væk fra rapporteringstyranniet, der plager sygeplejersker og andre varme hænder.

Måske I også har hørt om det milliarddyre IT-system Sundhedsplatformen, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har anskaffet sig? Det er en katastrofe, som har udløst stress og kaos. Kun 13 pct. af lægerne i Region Hovedstaden er tilfredse med Sundhedsplatformen, viser en brugerundersøgelse.
Sundhedsplatformen klamrer to af de fem regioner sig til, selvom det er IT-branchens svar på Titanic.
Sundhedsplatformen er blot det seneste eksempel på, at vores allesammens sundhedssystem skal ændres til det bedre. Vi skal spare topbureaukrater, regionspolitikere og DJØF’ere væk, og besparelserne kan bruges på at ansætte flere sygeplejersker, rengøringsassistenter, portører, køkkenpersonale og andre almindelige ansatte.

De ansatte skal have flere kolleger, og patienter og borgere skal møde flere varme hænder.
Jeg tror, de fleste er enige i, at alle danskere uanset postnummer så vidt muligt skal behandles lige, når ulykken er ude. Sundhedssystemet skal hjælpe os alle, uanset om vi bor i Skævinge, Skagen eller Skanderborg.

Desværre er der i dag alt for store og unødvendige forskelle mellem de fem nuværende regioner.

Borgerne står ikke lige.

Lad mig give et eksempel. Den 1. marts i år faldt en tømrer pludselig om på Karstensens Skibsværft i Skagen. Han så ud til at være i akut livsfare, men den nærmeste regionshelikopter er placeret 45 minutters flyvning væk. Den ankom aldrig, og ambulancen kom først efter 37 minutter.
Heldigvis overlevede manden alligevel. Heldigvis.

Men der er andre lignende eksempler. Der må gøres noget, og her er Dansk Folkepartis helt konkrete forslag: Lad os lægge regionernes akutlægehelikoptere ind under forsvarets kommando.
På den måde kan vi BÅDE forbedre danskernes akutberedskab, OG spare penge.
Lige nu er der to kommandostrukturer, som til dels løser samme opgaver. Både forsvaret og regionerne råder over helikoptere. Der bør kun være én kommandostruktur.

Der er fornuft over Dansk Folkepartis forslag om at nedlægge de fem regioner. Vi vil skære overflødige topbureaukrater og regionspolitikere væk.

Det skal ske velovervejet, for titusinder af almindelige ansatte på sygehusene og andre steder er forandrings-trætte og stressede. Det skal vi politikere huske. Men lad mig så til gengæld sige: Det allervigtigste for os i Dansk Folkeparti er, at regionernes nedlæggelse skal opleves som en forbedring i hverdagen, BÅDE for de ansatte varme hænder på arbejdspladserne OG for patienter og borgere.
Det er det allervigtigste.

Vi skal fremtidssikre vores sundhedssystem. Derfor har Dansk Folkeparti foreslået at afskaffe regionerne. Det skal vi så forhandle om i de kommende måneder.

— — — — — — — — — —

Der er en anden akut ting, vi også skal have set på og som jeg vil sige lidt om, fordi det er vigtigt: Pensionisterne halter efter i indkomst, og det mener vi, at der skal gøres noget ved i den kommende finanslov. Først og fremmest ønsker vi at få stoppet udhulingen af folkepensionen gennem den såkaldte satspulje. Over halvdelen af det, der tilføres satspuljen hvert år, kommer fra folkepensionisterne. Det skaber en løbende udhuling af folkepensionen i forhold til dem, der er på arbejde. Nogle medier har rapporteret, at vores forslag kun vil give 43 kroner om måneden til en enlig folkepensionist. Men det handler altså om meget mere end 43 kroner. Ældre Sagen har beregnet, at det på bare to år kan betyde over 1.000 kroner mere om året for en enlig folkepensionist. Og på 10 år vil en enlig folkepensionist få mere end 6.000 kr! Det er selvfølgelig ikke retfærdigt, at landets pensionisters indkomst ikke følger den almindelige lønudvikling.

Udover at regulere pensionen bedre end det ellers ville ske, vil vi også give pensionister mulighed for at tjene mere ved at arbejde. Vi får ofte tudet ørene fulde af manglen på udenlandsk arbejdskraft, hvad med at lade jobbene blive på danske hænder?

— — — — — — — — — —

Kære venner, tak fordi I lyttede med. Til slut vil jeg lige konstatere, at inden vi ses igen til næste årsmøde har der været Folketingsvalg. Det glæder vi os til i Dansk Folkeparti. Vi går nemlig til valg på det helt rigtige program.

At bevare Danmark dansk.

At sikre det velfærdssamfund og den velstand, generationer før os har bygget op.

At Danmark fortsat er et land med ressourcer til omsorg og kernevelfærd for syge, ældre og udsatte.

At bevare Danmark dansk fra det pres, som EU lægger på os for at lade os indrullere i Europas forenede stater. EU bliver aldrig USA, hverken demokratisk eller økonomisk.

Dansk Folkeparti ønsker at bevare et samfund, hvor borgerne færdes i tryghed og har tillid til hinanden.
Det er de pejlemærker, vi samles om og kæmper ud fra.

I den forbindelse vil jeg gerne takke folketingsgruppen og de øvrige folkevalgte, hovedbestyrelsen, DFU, kandidaterne og alle vore medlemmer.

Det er takket være jer, at vi er, hvor vi er i dag.

Men jeg vil også lige takke en helt speciel person, som i den grad med taktisk snilde har gjort os DF’ere klar til valg. Kristian Thulesen Dahl, rejs dig lige op. Hvor er det fantastisk, at du har kunnet holde nogenlunde sammen på blå blok, samtidig med at du har rakt en ærlig og velment hånd frem til Socialdemokratiet og Mette Frederiksen.

Tak fordi du har gjort Dansk Folkeparti klar til valg. Tak fordi du lægger op til bredt samarbejde i Danmark på et tidspunkt, hvor den politiske debat og det politiske klima i mange europæiske lande er smadret, atomiseret og uarbejdsdygtigt.

Kristian, på den måde har du allerede udvist statsmands-egenskaber, men tak alligevel fordi du er beskeden nok til ikke at melde dig ind i koret af statsministerkandidater – i hvert fald IKKE før EFTER selve valgdagen, vel Kristian?

Du har dyrket DF-DNA’et i dit laboratorium på Christiansborg i mange, mange år. Du ved om nogen, at hårdt arbejde betaler sig. At politik handler om at søge indflydelse. Og så ved du det grundlæggende om, at vælgerne altid bestemmer i et demokrati.
Vi kunne ikke ønske os en bedre formand til at lede Dansk Folkeparti – til glæde og gavn for Danmark og danskerne.

Kære DF’ere, tak fordi I lyttede til mig i dag.

Scroll to top