Peter Skaarups grundlovstale 2018

Peter Skaarups grundlovstale 2018

Afholdt ved grundlovsmøde på Lykkesholm Slot.

(Det talte ord gælder)

Kære alle sammen!

Findes der mon noget smukkere og mere idyllisk sted at fejre Danmarks riges Grundlov end her på Lykkesholm Slot?

– Jo, Danmark har mange skønne steder, men alligevel forstår man jo godt, at gode gamle H.C. Andersen havde forkærlighed for lige netop Lykkesholm Slot.
Her tilbragte han mange af sine somre.

”…Danmark, hvorfra min verden går” fristes man måske til at tænke. Det var jo netop H.C. Andersen, som skrev de berømte ord i 1850 i sangen ”I Danmark er jeg født”.
Det skrev han året efter, at Grundloven blev til.

Følelsen af at et sted har en helt særlig personlig betydning, ligger nok de fleste af os nær. Det kan være ens barndomshjem, en ferieresidens eller noget tredje. Men uanset hvilken form det tager, så nærer vi en forkærlighed for netop dette sted – på samme måde som H.C. Andersen nærede en forkærlighed for Lykkesholm Slot.

Denne forkærlighed til det danske og til Grundloven er altså noget ganske konkret. Det er ikke almengyldigt. Hvad der er noget særligt for mig, er ikke nødvendigvis betydningsfuldt for jer. Det er historisk betinget.
Sådan er det også med Grundloven.
………………..

Den er netop almengyldig. Den kan måske tolkes lidt forskelligt alt efter tidens ånd, javel.
Men der kan ikke rokkes fundamentalt ved Grundlovens principper. Den er almengyldig. Den er dansk. Og Grundloven binder os danskere sammen.

Det hedder jo også Danmarks riges Grundlov. Heri ligger understregningen af det historiske. Det er ikke en lov for alle riger eller hele verden. Men det er en Grundlov for det rige, der hedder Danmark. Den betoner kernen i vores fællesskab. Det nationale, sproget, kulturen og kristendommen.

Grundloven danner hele rammen for det at være dansk. På fornemmeste vis levner Grundloven plads til vores traditionsrige kongehus, det demokratiske system og borgernes frihedsrettigheder. Og så forpligter Grundloven os til at bevare Danmark dansk – også i fremtiden.

Der er derfor al mulig grund til at fejre Grundloven sammen i dag! Tillykke Danmark!

Men der er også grund til at være bevidst om de anslag, der foretages mod den danske Grundlov.

Disse anslag kommer både udefra og indefra i dag.

Der findes – desværre – ikke så få personer i Danmark i dag, som hellere ser et religiøst skrift være det toneangivende. Der er således mennesker i vores samfund, der gør sig til fortaler for noget andet end Grundloven. Dette er en indre trussel, som vi skal håndtere.

Vi skal være på vagt mod de tanker og ideer, som er uforenelige med vores grundlæggende danske værdier: Det gælder individets ukrænkelighed, retten til selv at vælge sin fremtid, kravet om respekt og demokrati. Retsstaten baseret på…. ja netop Grundloven.

En anden trussel mod Grundloven kommer udefra og minder i virkeligheden lidt om Grundloven. Men så alligevel ikke.

Den Europæiske Menneskeretskonvention var tænkt som en slags europæisk grundlov, men den fungerer ikke sådan. En lille og alt for magtfuld elite har kapret Den Europæiske Menneskeretskonvention, og resultatet kender I.
Der bliver henvist til menneskeretskonventionen, når kriminelle udlændinge huserer i Danmark – uden videre risiko for at blive smidt ud.
Som jeg nævnte, kan nogle af Grundlovens frihedsrettigheder til forveksling minde om menneskerettighederne. Men vores frihedsrettigheder adskiller sig på ét væsentligt punkt – de har hjemmel i lov!

Frihedsrettighederne er således funderet ud fra danske politikeres fornemmeste opgave – at tage bedst muligt vare på Danmark. Hvilket jo også kommer til udtryk ved, at et nyvalgt folketingsmedlem skal underskrive, at han eller hun skal overholde den danske Grundlov.

Grundloven er altså ikke til for at sikre en højere retfærdighed for menneskeheden – men for den konkrete dansker. Danskheden kommer først. De rettigheder og pligter vi igennem Grundloven har forpligtet hinanden på, er derfor udtryk for det overleverede fra generationer før os. Vores kulturarv. Vores værdier.

I modsætning hertil er menneskerettighederne ofte løsrevet fra demokrati og folkestyre. De underkender danskernes forrang til at bestemme i Danmark.

Jeg har lige et spørgsmål til jer: Hvem ved bedst, hvad der er rigtigt i Danmark?

Det gør danskerne, selvfølgelig! Hvem ellers?

——————————————————————————————————-

Menneskeretssystemet er da også under pres i det meste af Europa. Her mærker de respektive befolkninger konsekvenserne af, at deres ledende politikere lader hensynet til udefrakommende mennesker veje tungere end hensynet til deres eget folk.

Når jeg her taler om de internationale konventioners udbredelse og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols rolle, så er det på en konkret baggrund.
Danmark, repræsenteret af regeringen, var formand for Europarådet i de forløbne måneder. Formandskabet går på turnus mellem landene, og det var derfor ventet i spænding, om regeringen som lovet kunne trække magt TILBAGE fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, – tilbage til det danske folkestyre!

Det kunne – eller ville – regeringen ikke.
Det endte, som I måske er bekendt med, kun med en “slatten” erklæring om at ”reformere” Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Vejen til helvede er brolagt med diverse politikeres ønsker om reformer en gang i fremtiden.

Jeg fristes til at sige, at forløbet i Europarådet var en klassiker. Det sker jævnligt også i EU. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og justitsminister Søren Pape ville levere noget ”banebrydende”. De to ministre pustede sig op herhjemme, men kom hjem uden resultat som slatne luftballoner.

De turde ikke sige fra over for parnasset!
………………………………….
Vi vil dermed fortsat se sager, hvor vanekriminelle udlændinge får lov at blive i Danmark. Det er naturligvis ikke med Dansk Folkepartis gode vilje, men vi har nu engang ikke 90 mandater i Folketinget.
Vi har jo set, hvordan personer som sigøjnerbossen Levakovic og lederen af indvandrerbanden Loyal to Familia, Shuaib Khan, ikke har kunnet udvises, fordi konventionerne giver dem ret til et familieliv.

Familieliv?!, spørger jeg bare…. Hvad med de danskere, det går ud over? Hvad med den ret til et ”familieliv”, som ligger i, at man kan have sine ejendele i fred for tyveknægte?
Hvor tungt vejer danskernes ret til, at f.eks. familiesmykker kan nedarves gennem generationer?
Kan det virkelig være meningen med konventionerne, at vanekriminelle tyve kan være i Danmark og blive ved og ved med at stjæle – ja, danskernes familiesmykker?

Som ægte konservativ burde man altså nære større forkærlighed for vores land samt sikre lov og orden hertil lands, end det er tilfældet.
………………….
Så kære Søren Pape: Lad os kalde det “banebrydende” den dag, hvor samtlige kriminelle udlændinge kan udvises af Danmark!

———————————————————————————————————–

Og såfremt problemet er, at vi ikke kan få de andre lande med på en mere gennemgribende reform af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så må vi tage et forbehold for de dele af konventionen, som er uholdbar for Danmark.

Juraprofessor på Københavns Universitet, Mads Bryde Andersen, har da også understreget, at forbehold eller en udtræden af konventionen hverken vil betyde, at Danmark nødvendigvis skal forlade EU eller Europarådet.
Det kan med andre ord sagtens lade sig gøre, hvis der ellers er politisk vilje.

——————————————————————————————————

Et af de fornemmeste privilegier man kan have i Danmark, er indfødsret eller statsborgerskab, som det også kaldes. Efter grundlovens § 44 kan en udlænding kun erhverve dansk indfødsret ved lov – det vil sige, at det kun er Folketinget, der kan tildele udlændinge dansk statsborgerskab.

Og nu skal vi så endnu engang tilbage et smut til H.C. Andersens tid i 1850 og sangen ”I Danmark er jeg født”.
Det var ingen andre end N. F. S. Grundtvig, der som formand for det første indfødsretsudvalg i 1850 fremlagde den første indfødsretslov for Folketinget i en tale.

Her slog Grundtvig fast, at indfødsretsloven og jeg citerer: “udspringer nødvendig af folkets ejendoms-ret og arve-ret til sit fæderneland, som det vel kan have gyldig grund til at skænke enkelte udlændinge del i, men bør aldrig gøre det uden med hensyn på sit eget tarv og det almindelige bedste” og som han fortsætter “Det må komme i væsentlig betragtning, om de pågældende ved herkomst og slægtskab eller på andre måder kan anses for knyttede til folket”.

Grundtvig slog altså fast – og nu citerer jeg igen – at de folk, som får statsborgerskab skal være ”knyttede til folket”.

Vi skal med andre ord være varsomme med, hvem vi tildeler dansk statsborgerskab. Meget varsomme. Det gælder ”enkelte” udlændinge. Og som Grundtvig sagde: Rigtige danskere som er ”knyttet” til det danske folk. De er her ud fra et ”hensyn til” landets og dermed danskernes tarv. Ikke ud fra et hensyn til migranternes eget tarv.

Det var sådan, tildeling af statsborgerskab var tænkt, da Grundloven blev til.
Det var lovgivers hensigt.
Og se så lige, hvad de øvrige politiske partier i Danmark har brugt det til!?
De har brugt dette til at give statsborgerskab til terrorister. Er det til danskernes bedste.? Nej vel!

……….
Og hvor havde Grundtvig dog ret. Et statsborgerskab er en gave fra det danske folk og ikke noget, der skal tages for givet.
Kan I iøvrigt mon gætte, hvem der i hvert fald ikke har læst op på Grundtvig for nylig?

Her tænker jeg såmænd på De Radikales leder, Morten Østergaard. Indvandrere og efterkommere skal ifølge ham automatisk tildeles dansk statsborgerskab, når de består Folkeskolens afgangsprøve.

Mage til mangel på respekt for Danmark og Grundloven skal man lede længe efter! Hvor er det dog godt for Danmark, at De Radikale i disse år er sat uden for indflydelse i dansk politik!
Og skulle man være i tvivl, så taler tallene sit tydelige sprog. Siden folketingsvalget i 2015, er andelen af nye danske statsborgere, der kommer fra muslimske lande, dalet. I efteråret 2014 kom omkring 70 procent af de nye statsborgere fra muslimske lande. I år er det 21 procent.

21 procent er ikke godt nok for alle. Det ved jeg. Men det er nu engang så langt, vi fra Dansk Folkepartis side har kunnet komme med vores krav, når vi har skullet forhandle med regeringen.

Og selvom vi langt fra er i mål, så er det takket være Dansk Folkeparti, at der er kommet en række stramninger på indfødsretsområdet:
Skrappere krav til sprogfærdigheder i dansk.
En kontant indfødsretsprøve hvor man skal kende til danske samfundsforhold, kultur og historie.
Og så har vi fået indført strengere krav om, at man som tilrejsende her til landet skal kunne forsørge sig selv. Vi ved jo, at alt for mange fra især mellemøstlige lande ikke forsørger sig selv.

Fremadrettet forestiller vi os derfor også et loft over antallet af årligt tildelte statsborgerskaber. Som sagt er statsborgerskab en gave – noget man skal gøre sig fortjent til. Derfor ønsker vi en
prøveperiode, hvori det skal være muligt at få frataget sit statsborgerskab. Hvis det så viser sig, at man begår fx alvorlig kriminalitet, så skal man kunne fratage statsborgerskabet. Det er kun rimeligt, for det her drejer sig om Danmarks tarv og hensynet til vores land.

Vores land må komme i første række!

———————————————————————————————————-

Derudover er det langt om længe lykkedes at få flertal for et burkaforbud. Noget Dansk Folkeparti har kæmpet for siden 2009. Det er et vidnesbyrd om, at det betaler sig at være vedholdende.
At når vi står sammen længe nok, så kan vi trække de andre partier i vores retning.

………………

Som jeg nævnte, så er arbejdet langt fra slut. Dansk Folkeparti så gerne et totalt asylstop indført. Vi så gerne flygtninges retskrav på en bolig fjernet. Og når flygtninge tildeles midlertidigt ophold, så skal det altså være midlertidigt i ordets bogstaveligste forstand. Som det er i dag, giver vi midlertidigt ophold, men det ender næsten altid med at blive permanent – det må og skal vi væk fra!
——————————————————————————————————————————
Danmark er ikke for alle. Danmark SKAL ikke være for alle!
——————————————————————————————————-

Det lå helt klart i den måde, hvorpå Grundtvig præsenterede Grundloven.

——————————————————————————————————

Skal Danmark fortsat hænge sammen, har vi bogstaveligt talt brug for at sætte grænser. Grænsekontrollen burde aldrig have været fjernet, og siden genindførelsen har den bevist sit værd. Den har været effektiv i kampen mod menneskesmugling og kriminalitet. Naturligvis skal grænsekontrol være permanent.

……………………..

Begrebet grænsekontrol skal tilbage til den forståelse, der var ved Grundlovens dannelse. Hvordan kan man have et land, hvis der ikke er en grænse?

……………………

Igen har de øvrige partier ikke for alvor læst op på Grundloven. Jeg kalder EU-partierne for ”de grænseløse partier”.
De er jo desværre ”grænseløse” i mere end een forstand.

Når vi sætter grænser, er det ikke for at undgå at bære vores del af ansvaret for at gøre verden bedre også i fattige lande. Vi forsejler ikke fordøren til verden. Men Danmark kan altså ikke holde til uhæmmet indvandring. Tidligere i år opgjorde Finansministeriet udgiften til ikke-vestlige indvandrere til at være på hele 36 mia. kr. Og det tal er nok endda lavt sat.

Alt for mange er kommet hertil uden hverken vilje eller evne til at begå sig i det danske samfund. Kultursammenstødet med især islam har bl.a. resulteret i de parallelsamfund, vi trækkes med i dag. Her lever mennesker med et værdigrundlag og kvindesyn, som ikke hører hjemme i Danmark.

For at bruge Grundtvigs ord fra tidligere, så har Folketingets flertal gennem mange år ikke taget “hensyn til vores eget tarv”. Og det er ikke kun i ”enkelte” tilfælde, at fremmede tilrejsende er blevet prioriteret på lige fod eller højere end den oprindelige befolkning i Danmark.

——————————————————————————————————

Jeg vil gerne love jer her i dag, at vi DF’ere med udgangspunkt i Grundloven vil fortsætte arbejdet for at bevare Danmark dansk. Jeg har her nævnt konkrete eksempler på forslag, som Dansk Folkeparti har stillet, men som samtlige af de øvrige partier har stemt ned i folketingssalen – i hvert fald i første omgang.

Vi har ikke tænkt os at give op, men vi må også være tålmodige. Vi har ikke de 90 mandater, som Grundloven kræver for, at et flertal i Folketinget kan få sin vilje.
Men I skal vide, at Dansk Folkeparti er Grundlovens beskytter. Vi er aktive i de sager, hvor andre partier har glemt, hvad Grundloven handler om.

Vi arbejder for at bevare danskheden, og vi gør det sagligt og fagligt. Men også med følelser og kærlighed til det land, der er vores.
Vi gør det skridt for skridt. Hvad glæde har vores børn og børnebørn af, hvis DF skulle stille sig uden for indflydelse ved at kravle op i et træ og stille ultimative krav? Ingensomhelst!

——————————————————————————————————

Som politikere er vi ikke sat i verden for at pleje vores egne egoer, men for at tjene danskerne bedst muligt. Og det gør vi nu engang bedst ved, at vi med Grundloven i hånden forsvarer danskernes interesser.

Jeg er glad og stolt på en dag som denne. Glad for at være i gode danskeres selskab. Glad for, at de politikere, som kom før mig, lavede en Grundlov, som virker og fungerer og gør vores liv bedre.

Det er op til vores generation at sikre, at Grundloven fortsat skal tegne livet i Danmark for de kommende generationer.
Og her er det så, til slut, at min parti-stolthed kommer ind i billedet:
Jeg synes, at vi i Dansk Folkeparti er de bedste til at værne om Grundloven. I Dansk Folkeparti er vi Danmarksmestre i danskhed!
Vi står for det danske Danmark og den Grundlov, som danner rammen om det hele.

Tak for jeres opmærksomhed!
Fortsat rigtig god grundlovsdag!

Scroll to top