Peter Skaarups grundlovstale 2019

Kære alle sammen,

Lad mig sige med det samme, at jeg er utrolig glad for invitationen her til Osted Præstegård! Tak!

Når jeg er glad, så er det fordi jeg holder meget af Grundlovstaler og Grundlovsdag i det hele taget.

At holde Grundlovstale giver mig en mulighed for at udfolde lidt mere end bare den dagligdags politik, jeg typisk beskæftiger mig med.

En Grundlovstale er ikke bare ”sound bites” – eller lydbidder. I en Grundlovstale kan man slå sig lidt løs og give et bud på, hvordan Grundloven og samfundet skal fungere.

Så velkommen her og tak fordi I kom for at høre mig her midt i den danske sommer og på demokratiets vigtigste dag: Valgdagen!

Jeg vil gerne starte med at slå fast, hvorfor selve Grundlovsdag er så speciel.

For mig er Grundlovsdag et nationalt særkende. Det er noget af det, der virkelig gør os danskere danske. Vi er jo fredelige af sind, men også stærke!

For tænk sig engang: Grundloven blev skabt uden revolutioner, som da demokratiet blev indført i andre lande. Det lykkedes i 1849 for danskerne at gå fra enevælde til demokrati på fredelig vis. Og samtidig blev monarkiet fremtidssikret. Kun de færreste værdsætter ikke Dronning Margrethe II og hendes familie.

Ganske vist var overgangen fra enevælde til demokrati ikke øjeblikkelig. Kvinder fik jo ikke stemmeret med det samme. Men det kom, så lad os fejre og glædes ved det, som vore forfædre skabte.
Når jeg læser Grundloven, slår det mig, at det er et meget afbalanceret dokument.

Vores friheder og rettigheder og demokrati afbalanceres med pligter. Forskellige instanser spiller forskellige roller, og det vil altid være en del af Danmark. Magtens tredeling.
Politiet dømmer ikke. Det gør domstolene.

Staten har ikke ejendomsretten til privat ejendom. Det har ejerne.

Og sådan er Grundloven gennemsyret af demokrati og balance. Det er ikke et dokument, der skal pilles ved – eller udhules – for så fordufter balancen og dermed samfundsfællesskabet.

Det skal vi forhindre, og det vil altid være en opgave for os danskere – især os politikere.

Det er en af grundene til, at mit parti, Dansk Folkeparti, er et national-konservativt parti.
— — — —

At Grundloven er værd at kæmpe for, behøver vi ikke drage langt for at se.

Få kilometer fra Osted kan I se den store mindesten med 11 navne på frihedskæmpere, der under Anden Verdenskrig blev skudt af Gestapo på marken lige bag ved mindestenen.

De 11 stillet op på række af Gestapo og mejet ned som hævn for den stigende danske modstand mod nazismen. En af de 11 var den 25-årige Aksel Jensen, som få dage før nedskydningen endnu håbede på at slippe fra krigen i levende live. Han skrev et brev på toiletpapir, som blev smuglet ud af Vestre Fængsel. I brevet (dateret 14. juli 1944) skrev Aksel Jensen til sin mor om, hvordan Gestapo torturerede ham om dagen. Om aftenen håbede han på fremtiden.

”Aftenerne er det værste, for så sænker tankerne sig ubarmhjertigt ned over en …. Ser du mor mere? Skal du være lykkelig sammen med Birthe mere? Bliver det døden? Var det ofret værd?”
Det skrev frihedskæmperen Aksel Jensen altså 14. juli 1944, få dage før han blev skudt her ved Osted.

Og hvorfor var det, han og mange andre bekæmpede besættelsesmagten? Ja, det ved I jo godt: Det var fordi, nazisme er og var topmålet af undertrykkelse og blodsudgydelse.
Nazismen var og er det MODSATTE af vores Grundlov.

Jeg kender en journalist, som i 2003 fandt en af dem, som begik drabene i Osted.

Gestapomanden var flygtet til Tyskland og sunket ned i glemslen. Da journalisten sporede ham, pressede jeg på i Folketinget for at sikre retsforfølgelse. Det lykkedes ikke. Nazisten døde få år senere, og politikere, politi og anklagemyndighed gjorde det ikke særlig godt forinden.

Men det fik mig – igen – til at tænke på, at Grundloven rummer en balance.

For selvom nazisten desværre ikke blev retsforfulgt, så blev han udstillet. Han blev udstillet ved hjælp af ytringsfriheden, som også er en del af Grundloven.

Så lad os også lige for en stund sende en tanke til frihedskæmperen Aksel Jensen. I en alder af 25 år håbede han på fremtiden, men han blev skudt her ved Osted. Han faldt for Danmark.

Vi skylder folk som Aksel Jensen at værne om Grundloven.
— — — —

Som nævnt er Grundloven et meget afbalanceret dokument.

Og alligevel udfordres denne balance konstant, især i disse år. Disse udfordringer mod det danske demokrati er vores udfordring, og det er noget, der ligger mig meget på sinde.

For nu at gå lige på og hårdt, så lad mig sige det på denne måde: Når nu Grundloven rummer religions-frihed, rummer den så ikke også muligheden for at blive fri for religion?
Jo, selvfølgelig gør den det. Vi har ret til blive fri for religion.

Jeg tænker her på, at vi danskere ikke engang kan vide, om vi spiser halalslagtet kød. Altså kød, hvor dyret har fået halsen skåret over i henhold til islamisk skik og brug.
Jeg tror, at Grundloven er rummelig, og at den rummer muligheden for at kunne fravælge halal.

Netop det var på dagsordenen på et regionsrådsmøde i Nordjylland forleden. Dansk Folkeparti havde foreslået, at patienter på de nordjyske sygehuse skulle have lov til at kunne fravælge – altså fravælge – at få serveret halalslagtet kød.

Her var det ikke noget med, at vi ville forbyde halal, men blot sikre os, at dem, der er imod halal også får tilgodeset deres rettigheder.

Samtlige partier i regionsrådet stemte nej, og det viser, at andre politiske partier end DF er parat til at undergrave vore frihedsrettigheder og Grundloven for at tilpasse sig en anmassende religion.

Også kvinderettighederne, som kvinder som Thit Jensen kæmpede for, er udfordret af islam i disse år. Også det rummer Grundloven et værn imod.

Jeg mener kort og godt: Religionsfrihed indebærer retten til at blive fri for religion.

Dette gælder især islam. Af alle de over 100 anerkendte trossamfund er der ingen, absolut ingen kultur, som stjæler så mange negative overskrifter – og med rette – som islam.

Det vil jeg gerne gøre op med. Religion hører privatlivet til. Hvis jeg læser Grundloven rigtigt, så er det et budskab om, at religion så vidt muligt skal holdes ude for det offentlige rum.

Grundloven tilsiger i øvrigt også, at man ikke må religions-beskatte. Det betyder, at den såkaldte halal-skat, som i disse år påføres alle forbrugere, i princippet er ulovlig. Det er noget, jeg gerne vil se på i fremtiden.

Jamen, jamen, jamen, tænker I nok….

Står manden ikke dér, lige midt i Osted Præstegård og siger, at religion skal ud af det offentlige rum?

Til det vil jeg svare, at selvfølgelig gælder min udtalelse ikke Danmarks hellige almindelige folkekirke. For også den er jo netop en del af Grundloven. Folkekirken har særstilling, og det skal den blive ved med at have, hvorimod islams påvirkning af samfundet skal rulles tilbage. Islam har IKKE særstilling i Grundloven.

Så bare rolig. Med bund i ordene ”balance” og ”stabilitet” står jeg og mit parti for, at dét der har været dansk kulturtradition siden Ansgar, fortsat skal være dansk kulturtradition.

Det er i bund og grund ikke en religions-bestemt betragtning fra min side. Jeg vedkender mig blot at være inspireret af Grundtvigianismen og Folkekirken generelt.

Lad mig prøve at sige det på en anden måde: Når jeg ser flotte lysende hvide kirker stå spredt rundt om i det danske kultur-landskab – midt i de lysende gule korn- og rapsmarker og med den blå himmel som baggrund – ja så er det for mig selve ESSENSEN af dansk kulturhistorie.

Det skal vi selvfølgelig bevare og kæmpe for!

Så selvfølgelig har den danske folkekirke en særstilling i Grundloven.

Uanset om man er medlem eller ej – troende eller ej.

Sådan er det!
— — — —

Det smukke ved Grundloven er også, at den gælder alle danskere og hele Danmark. Det har vi i Dansk Folkeparti ladet os inspirere af, da vi fremlagde en politik om udligning mellem de lidt rigere områder og de lidt fattigere områder i Danmark.

Vi ønsker trafikal ligestilling for de danske øer. Vi ønsker uddannelsesinstitutioner overalt i landet. Vi stræber efter lighed i sundhed uanset borgernes postnummer – så vidt muligt.

Dette er blot nogle få eksempler på, at Grundloven for mig at se også rummer økonomiske aspekter og et budskab om balance på tværs af geografi.
— — — — — —

Nu vil jeg gerne vende blikket mod en anden alvorlig trussel mod Grundloven.

Helt specifikt vil jeg som bare ét eksempel gøre opmærksom på Grundlovens §26.

Det handler om, at det er kongen, som har ret til at slå mønt.

Det er lidt gammeldags formuleret, men netop det er også så fantastisk ved Grundloven. Man ved, man har fat i nationens kerne, fordi sproget er så gammelt og knudret…..
…. kongens ret til at slå mønt!

Det betyder, at vores møntsystem skal være dansk.

Jamen, spørger nogle af jer så: Hvis landets møntsystem skal være dansk, hvorfor skulle vi så stemme i 1992 og 2000 om at være medlem af euroen? Euroen styres jo fra Frankfurt!
Svaret er, at det VILLE have været et Grundlovsbrud at lade det danske møntsystem blive styret i Frankfurt.

Grundloven tilsiger, at mønter og sedler skal styres fra Danmark. Dermed skal Danmark heller ikke meldes ind i EU’s bankunion til efteråret.
For har I lagt mærke til, hvor lidt Lars Løkke og Mette Frederiksen taler om EU’s BANKUNION? Har I hørt det nævnt?

Nej. De taler ikke om det. Og tro mig: Til efteråret dukker debatten så pludselig op. For så har valget nemlig været afholdt…..
Men nej, nej og nej:
Vi danskere skal ikke være medlemmer af noget europæisk samarbejde for fallerende sydeuropæiske banker. Vi skal feje for egen dør, og så må det være nok. Det kan EU hverken styre eller hjælpe med.

Alligevel er der lagt op til dansk indmeldelse i EU’s bankunion, UDEN at jasiden vil holde den nødvendige folkeafstemning.

En indmeldelse i EU’s bankunion ville BÅDE være et brud på Grundlovens §26 OG et brud med det mandat, som folket gav politikerne ved afstemningerne i 1992 og 2000.
Det sker igen og igen, for der står i traktaterne, at drejebogen i Bruxelles en ”stadig tættere union”. Kære venner, man kan ikke få en stadig tættere union, uden at det går ud over Danmarks Grundlov.

Og jeg vælger altså Grundloven!
— — — — —

Jeg kunne give flere eksempler på paragraffer, som er under pres. Men pointen er jo, at vi hele tiden skal passe på vores Grundlov.
Lad mig til slut vende blikket mod noget andet og helt centralt:
For jeg synes jo, at når Grundloven er så afbalanceret et dokument, så bør udmøntningen og gennemførelsen af Grundloven også være det.

Lad mig sige det på en anden måde: Vi politikere har egentlig fået besked på af Grundlovens fædre, at vi skal arbejde sammen. Også det er næsten unikt dansk. Vi skal finde balancerede løsninger – kompromisser.

Og det er faktisk en kernekompetence i DF.

I DF stiller vi aldrig ultimative krav.

Jeg skal ikke diktere andre partier, hvad de skal gøre. Det er deres sag.

Men fra DF hører I sjældent den slags snak. For i DF går vi efter de kompromisser, som er nødvendige i politik.

Det vil vi også gøre efter valget i dag – uanset hvordan valget går.

Det er flere år siden, at Kristian Thulesen Dahl opfordrede til et større samarbejde mellem DF, Socialdemokratiet og Venstre. Vi er faktisk kommet et stykke af vejen, men nu får vi se.

Nu skal dette ikke lyde som nogen valgtale for DF. Det ville være synd og skam og faktisk være et brud med en uskreven regel for Grundlovstaler.

Man skal helst ikke overdrive det partipolitiske i en Grundlovstale.

Men det er jo valgdag i dag. Det er demokratiets helligste dag på en af sommerens dejligste dage.

Så hvis I ikke allerede har stemt, så gør det med Grundloven i tankerne – uanset hvad I stemmer.

Uanset parti, så værn om Grundloven.

Både når det gælder dem, I er uenige med, og dem I er enige med.

Og husk også på frihedskæmpernes mindesten her ved Osted.

Nogle kæmpede for, at vi i vores generation skulle have ret til at stemme ved demokratiske valg.

Med disse ord vil jeg sige tak for opmærksomheden og den ære, det for mig var at tale til jer her i Osted Præstegård.

Rigtig god valgdag!

Og god Grundlovsdag!

Scroll to top