fbpx

Peter Skaarups grundlovstale i Vrøgum Ballonpark

Peter Skaarups Grundlovstale

Varde og Billund lokalforeninger

Ballonparken i Vrøgum v. Oksbøl

Onsdag den 5. juni 2013

Så er det atter blevet tid til at fejre vores grundlov. I år er det 165 år siden vi gik fra enevælde til folkestyre. Den 5. juni der som så mange gange før markeres med flag (og godt vejr) i hele Danmark.

Når man står og ser vores smukke flag vaje i vinden her i Ballonparken i Vrøgum, kan det måske godt undre nogle af jer, hvorfor Dansk Folkeparti for en måneds tid siden i medierne var ude med en melding om, at vi vil begrænse brugen af Dannebrog.

Det var så heller ikke helt korrekt.

Vi var i DF stærkt utilfredse med, at man på arbejdernes internationale kampdag den 1. maj i år så Dannebrog ryge til tops mange steder. Blandt andet sad de der små flag og blafrede for de kæmpende arbejdere på de københavnske gule busser, som var det en officiel flagdag på linje med dronningens fødselsdag eller Kristi Himmelfarts Dag.

Det er den 1. maj ikke, og uanset hvor begejstrede regeringsmedlemmerne har været for denne dag – måske nok mest i tidligere år – så er den 1. maj ikke en officiel flagdag.

Alle og enhver har jo ret til at hejse Dannebrog hjemme i deres have når det passer dem, men på de mere officielle flagstænger, skal man ikke hejse flaget op i tide og utide. Det bør kun ske på de officielle flagdage. Ellers mister vores smukke flag og flagdagene deres betydning.

I dag – her på grundlovsdagen – skal flaget dog naturligvis til tops.

Et andet sted hvor jeg tror flaget røg til tops i begyndelsen af marts måned i år – med god grund – var på Varde Kaserne.

I Dansk Folkeparti har det under forhandlingerne om milliardbesparelser i forsvaret været af stor betydning, at Varde Kaserne kunne bevares. Så selv om det er beklageligt at kaserner i Fredericia og Sønderborg skal nedlægges, så var det her i området et lyspunkt, at Varde Kaserne ikke blot overlevede kasernelukningsrunden, men også skal udvides med sergentskolen.

Det betyder en udvidelse med op mod 150 stillinger, som flyttes til Varde Kaserne. Lige nu gør det stadig ondt i Sønderborg, men jeg håber, at også de der med tiden kan se en fordel i, at deres sergentskole er blevet flyttet her til Varde, hvor der er god plads og mulighed for en effektivisering af træningen og oplæringen af forsvarets sergenter.

Jeg har også ladet mig fortælle, at man har lovet at tage godt imod de medarbejdere, som er parate til at tage turen fra Sønderborg til Varde, og de mange nye sergentelever som kommer til Varde.

Det kan jo heller ikke afvises, at de mellem 400 og 600 unge sergentelever, som hvert år vil gennemgå deres uddannelse på kasernen, vil komme til at sætte deres forhåbentlig positive præg på nattelivet i Varde.

Regeringen og Enhedslisten blev i slutningen af maj enige om dagpengespørgsmålet, som betyder, at reformen igangsættes på blidere vis end oprindeligt tiltænkt. Præcis som Dansk Folkeparti gennem længere tid har argumenteret for.

Da dagpengereformen i sin tid blev besluttet, regnede vi med en større vækst i det danske samfund, end realiteten har været. Trods regeringens megen tale om kick-start og andre kreative påfund, er væksten udeblevet. Det bør naturligvis have indflydelse på, i hvilken takt man gennemfører en ny dagpengereform.

Allerede tilbage i september 2011 pegede DFs senere formand Kristian Thulesen Dahl på, at det kunne blive nødvendigt, at udskyde den dagpengereform, der udgør en hjørnesten i genopretningspakken fra 2010, hvis ledigheden ville fortsætte med at vokse.

En lang række politikere og andet godtfolk har efterfølgende forsøgt at gøre det til, at DF hele tiden skifter holdning til spørgsmålet om dagpengene. Men det har vi netop ikke gjort.

DF har hele tiden sagt, at dagpengereformen er god for dansk økonomi på lang sigt, men at reformen naturligvis skal gennemføres i respekt for den økonomiske virkelighed, vi står i.

Socialdemokrater og andre lidelsesfæller ved det sikkert godt, når de har siddet og skrevet deres læserbrev om DFs påståede zig-zag-kurs, men de har tydeligvis haft en åbenlys interesse i at fremstille det anderledes. Sådan er det jo. Men det gør ikke deres påstand mere korrekt.

Siden har DF stemt for de tiltag, der har været taget i forhold til de danskere, som risikerer at falde for dagpengegrænsen, ligesom vi også støtter de seneste ændringer. Det følger logisk af det synspunkt, vi gjorde gældende allerede før valget i 2011.

En vigtig del af vores grundlov omhandler retten til dansk statsborgerskab. Som nogle af jer måske har set i annoncer i dagbladene, så mener vi i Dansk Folkeparti, at vores nuværende regering har været usædvanlig rundhåndet med uddeling af statsborgerskaber.

Politiets Efterretningstjeneste – PET – har meddelt justitsminister Morten Bødskov, at der befinder sig en potentiel terrorist på listen over borgere, som har ansøgt om dansk statsborgerskab. PET har vurderet og meddelt Folketinget, at den pågældende person skulle kunne være til fare for Danmarks sikkerhed. Morten Bødskov er af PET, som den eneste i Folketinget, blevet underrettet om vedkommendes identitet.

Og hvad siger Morten Bødskov til det?

På trods af en øget terrortrussel i verden omkring os, hvor sikkerhedstjenester kæmper en indædt kamp for at holde øje med alle former for risici mod vestlige landes sikkerhed, så ønsker Morten Bødskov, at denne person skal have dansk statsborgerskab.

De andre regeringspartier og Enhedslisten vil som ventet følge den socialdemokratiske justitsministers indstilling. Den Radikale Zenia Stampe har endda i Folketingssalen udtalt, at hun ikke ser noget galt i at give dansk statsborgerskab til en potentiel terrorist.

Det er næsten lige så skræmmende, som truslen om terror.

Skræmmende er det også, at alle de andre partier i Folketinget stemte ja til at give denne potentielle terrorist et dansk statsborgerskab, og dermed give personen adgang til ophold i landet, stemmeret ved folketingsvalgene og beskyttelse mod udvisning.

Beskyttelse … af en terrorist???

Kun Dansk Folkeparti stemte imod, og er dermed det eneste parti, som ønsker at beskytte Danmark mod at uddele statsborgerskaber til terrorister.

Det er ikke kun folk med dansk statsborgerskab, som regeringen ønsker at beskytte mod udvisning.

Vi har i løbet af året set flere eksempler hvor ikke-danske statsborgere begår grov kriminalitet, og alligevel får lov til at blive i landet. Der er ofte tale om borgere, som har boet en del eller hele deres liv i Danmark. Og selvfølgelig kan det være trist for de kriminelles familie, at en bror, søster, søn eller datter skal udvises fra Danmark.

Men det er ikke Danmarks pligt at forsørge disse kriminelle elementer. Det er derimod vores ret at udvise dem, og det bør vi i meget højere grad benytte sig af.

Det mener regeringen så ikke – og da slet ikke de radikale medlemmer af den.

Senest havde vi det tragiske drab i bydelen Tingbjerg ved København, hvor en 17-årig ung mand blev likvideret på åben gade. Dræbt med to skud i hovedet af en tyrkisk statsborger.

Denne tyrkiske drabsmand er født og opvokset i Danmark, men han er ikke dansk statsborger. Han har fået dom for et meget groft hjemmerøveri for to år siden. Dengang undlod dommeren at udvise manden. Givetvis af hensyn til den unge mands familie og fremtid.

Hvorfor?

Havde det ikke været mere fornuftigt at udvise ham dengang, så han ikke havde været i Tingbjerg med et ladt skydevåben den aften for få uger siden? Jeg tror forældrene og familien til den 17-årige mand som blev dræbt i Tingbjerg vil give mig ret.

Blødsødenhed hjælper ikke på kriminelle elementer som den tyrkiske drabsmand. At undlade at udvise en udenlandsk statsborger, når denne begår grov kriminalitet, vil af voldsmændene blive set på som blødsødenhed – og kun skabe en yderligere mangel på respekt for lov, orden og det danske samfund.

Vi er som samfund nødt til at slå hårdere ned på disse former for grov kriminalitet og vold. Vi skal vise hensyn til mulige ofre – ikke kriminelle voldsbøller.

Hvor mange af jer kender Klima- og Energiminister Martin Lidegaard?

Hvis I ikke lige kan huske hvem han er, så kan jeg oplyse, at han er let at kende på den store næse, som han er blevet tildelt af Folketingets energiudvalg for ganske nylig.

Den radikale Martin Lidegaards fadæse består i, at han, trods flere advarsler, har undladt at få lukket et smuthul i loven, der åbnede for store solcelleparker på landjorden. Nu bliver nogle af dem opført og får høj støtte til at sælge strømmen. De store solcelleanlæg betyder en milliardregning til de danske skatteborgere. Samtidig er der en lang række mindre solcellevirksomheder, som har været nødt til at dreje nøglen om som følge af ministerens uopmærksomhed. Oven i det undlod ministeren at underrette Folketinget om hullet i loven og sagens udvikling. Det vil jo i princippet sige, at han har ført Folketingets medlemmer bag lyset.

En yderst uheldig sag for en minister, ville mange sikkert mene. Martin Lidegaard indrømmede, at han havde ‘været uopmærksom’. Han mener dog ikke, der er tale om en alvorligere fejl, og virker nærmest lidt forurettet over den næse, som han nu er blevet tildelt.

Om det er fordi han er radikal, og derfor pr. definition i manges øjne politisk korrekt, at han er sluppet så billigt, ved jeg ikke. Han er under alle omstændigheder en dyr minister at have siddende på posten, hvis han også fremover vil sløse og udvise den samme form for ligegyldighed over for sine ministerielle opgaver. Det er på ingen måde rimeligt, hvis den danske befolkning skal finansiere den slags.

Så skal vi jo til stemmeurnerne inden længe. Her tænker jeg ikke kun på kommunalvalget til november, men også den folkeafstemning, der muligvis kommer om EUs patentdomstol.

Ja, regeringen havde jo så langt fra ønsket en folkeafstemning. Statsminister Helle Thorning-Schmidt havde uden tvivl foretrukket, hvis samtlige partier uden videre havde klappet og nikket ja til EUs forslag om en ny fælles patentdomstol.

Det gør vi bare ikke.

Eftersom der er tale om en suverænitetsafgivelse, skal forslaget have fem sjettedeles flertal i Folketinget. Heldigvis har både Dansk Folkeparti og Enhedslisten afvist at stemme for, og så kan der ikke opnås et flertal. Så med mindre Enhedslisten ændrer mening, og alligevel stemmer for, så skal danskerne ud i en folkeafstemning.

Ifølge pålidelige kilder ønsker regeringen ikke at slå en folkeafstemning sammen med kommunalvalget. Det kan der måske være gode grunde til.

Dog er der flere eksperter som har udtalt, at regeringen foretrækker en selvstændig afstemning om patentdomstolen, fordi det vil give en lavere vælgerdeltagelse og derved – håber regeringen – at mindske muligheden for, at danskerne stemmer nej til patentdomstolen.

Så hvis det kommer til en folkeafstemning, må I love mig, at I går hen og sætter jeres kryds det rigtige sted – og husker at tage jeres naboer med. Vi skal nok vise den regering, at den danske befolkning ikke er helt så ‘EU-foriserede’ som regeringen – og i særdeleshed statsminister Helle Thorning – er.

Vi skal værne om vores ret til at bevare vores danskhed. Lige som vi i dag fejrer fundamentet i vores samfund: Vores grundlov. Las os passe på den og hinanden.

Tusind tak fordi I kom her i dag, og jeg ønsker jer en fortsat god Grundlovsdag.

Tak for ordet.

Rul til toppen