Stramninger på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2015 har vi strammet udlændingepolitikken mange gange. Helt nødvendige stramninger efter at den tidligere socialdemokratisk-ledede regering lempede op til 45 gange.

Men vi skal videre!

Danmark skal naturligvis hjælpe mennesker på flugt fra krig. Men vi hjælper bedst og mange flere ved at hjælpe i nærområder, hvor flygtninge skal have beskyttelse og hjælp. De skal ikke til Danmark, hvor alt for mange ender på offentlig understørrelse og i parallelsamfund.

Grænsekontrollen skal gøres permanet og asylansøgere skal afvises ved grænsen. Man skal ikke kunne bevæge sig gennem 5-6 fredelige lande og stadig påstå, man er flytning.

Siden 2015 har Europa og Danmark oplevet en kæmpe forlkevandring af flygtninge og migranter. De mest ressourcestærke kommer frem i køen, mens de svage sidder tilbage i flygtningelejre i nærområdet. Danmark belønner så de stærke med integrationstilbud og dagpengeret i stedet for at hjælpe dem, der har størst behov. Det må stoppe!

Herudover skal kriminelle udlændinge udvises. Og tager flygtninge på ferie i deres hjemland, skal opholdstilladelsen selvfølgelig inddrages øjeblikkeligt.

Meget er nået siden valget i 2015. Men vi skal videre!

Vedtaget DF-politik:

  1. Grænsekontrol. Der er indført grænsekontrol mod Tyskland med både politi og hjemmeværn. Grænsekontrollen er løbende blevet udbygget. Det skete senest i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018.

 

  1. En begrænsning af trosfriheden med det formål at ramme politisk islam med udgangspunkt i Grundlovens paragraf 67. (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).

 

  1. Tildækningsforbud. Forbud mod at bære de heldækkende muslimske klædedragter burka og niqab i det offentlige rum.

 

  1. En nødbremse, der gør det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen.

 

  1. Polititilstedeværelse døgnet rundt på Kærshovedgård, hvor blandt andet udlændinge på tålt ophold opholder sig.

 

  1. Mulighed for, at udlændingemyndighederne kan indhente oplysninger fra andre sager eller beslutte, at flere sager skal behandles sammen uden udlændingens samtykke.

 

  1. Mulighed for, at myndighederne kan tage en udlændings dokumenter/genstande, der må antages at være af betydning for sagens oplysning, i bevaring.

 

  1. Mulighed for at sanktionere overtrædelse af husorden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge.

 

  1. Mulighed for at anbringe uledsagede mindreårige udlændinge i sikrede døgninstitutioner.

 

  1. Mulighed for at personale på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge kan udøve magt over for beboere.

 

  1. Skærpelse af ordning om ophør eller nedsættelse af økonomiske ydelser ved overtrædelse af en række forpligtelser for uledsagede mindreårige udlændinge.

 

  1. Kriminalisering af hjemløselejre/romalejre. Ophold i lejre på veje og i andre offentlige områder kriminaliseres, så borgerne trygt kan færdes i det offentlige rum.

 

  1. Højere straffe for tiggeri bl.a. rettet mod udenlandske hjemløse.

 

  1. Styrket udsendelse. Mange asylansøgere, der har fået afslag på asyl, rejser ikke frivilligt, men bliver i landet – også selvom han eller hun ikke har ret til at opholde sig i Danmark. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti vedtaget at styrke udsendelsesindsatsen gennem mere samarbejde med hjemlandene om tilbagetagelse af deres statsborgere. Til dette arbejde er der bl.a. udnævnt en række diplomater, der skal have særlig fokus på at overtale lande til at tage imod egne statsborgere. I dette arbejde kan også indgå økonomiske sanktioner mod fremmede nationer.

 

  1. Tilskyndelse til frivillig hjemrejse/repatriering. Folketinget har gjort det mere attraktivt for udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, at vende tilbage til deres hjemlande. Det sker gennem øget økonomisk hjælp til de udlændinge, der ønsker at rejse tilbage.

 

  1. Indførsel af et tilskud, som hver enkelt kommune vil modtage for hver udlænding med bopæl i kommunen, der vender hjem med støtte efter repatrieringsloven.

 

  1. Absolut krav om tilbagebetaling af hjælp ydet til repatriering, når fortrydelsesretten anvendes.

 

  1. Udlændingemyndighederne har i forbindelse med finanslovsaftalen for 2017 fået tilført ekstra ressourcer til at gennemgå udlændingesager med henblik på at tvangshjemsende flere udlændinge.

 

  1. Styrket kontrol- og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet bl.a. med henblik på at bekæmpe illegal indvandring. Bedre mulighed for, at myndighederne kan optage, opbevare og behandle biometriske data om udlændinge til brug for identifikation og identitetskontrol.

 

  1. Styrket indsats i nærområder. Flere flygtninge kan hjælpes for de samme penge via udviklingsbistanden i nærområder end i Danmark.

 

  1. Beregninger af hvad indvandringen koster, er genoptaget.

 

  1. Begrænsning af engelsksprogede studerende på erhvervsakademierne.

 

  1. Muligheden for økonomisk tilskud til retshjælp til udlændinge der klager over danske myndigheders afgørelser på udlændingeområdet til FN-komitéer og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er begrænset.

 

  1. 225 timers reglen er indført.

 

  1. Der er lagt loft over kontanthjælpen.

 

  1. Genindførsel af Starthjælp/Integrationsydelse.

 

  1. Genindført optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge.

 

  1. Udvidelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge til seks år.

 

  1. Afskaffet flygtninges adgang til at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension.

 

  1. Der er af flere omgange indført skærpet tilsyn med muslimske friskoler.

 

  1. Afskaffelse af Greencardordningen.

 

  1. Forhøjelse af det beløb udlændinge skal tjene for at komme til Danmark for at arbejde.

 

  1. Skærpet krav til arbejdsgiverne, så de ikke længere kan aflønne udlændinge på beløbsordningen med kost og logi. Stramningen gælder for løn op til mindstebeløbet.

 

  1. Indsatsen i grænseområder er øget med henblik på at stoppe illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet.

 

  1. Folketinget har gjort det nemmere at retsforfølge personer, der drager i krig imod danske interesser (møntet på Syrienskrigere).

 

  1. I forbindelse med stramningerne på indfødsret har Folketinget afskaffet erklæringsadgang for unge, der er født og opvokset i Danmark.

 

  1. Sprogkrav skærpet på indfødsretsområdet.

 

  1. Skærpet indfødsretsprøve.

 

  1. Krav til selvforsørgelse hævet på indfødsretsområdet.

 

  1. Karensperiode for kriminalitet hævet på indfødsretsområdet.

 

  1. Skærpede krav til indholdet af lægeerklæringer, der kan danne grundlag for dispensation, herunder krav om speciallægeerklæring for ansøgere med psykiske lidelser.

 

  1. Mulighed for at frihedsberøve asylansøgere mhp. identitetsfastlæggelse.

 

  1. Suspension af automatisk domstolsprøvelse (ved en større tilstrømning).

 

  1. Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til personer med asylstatus i Danmark (§§ 7 og 8).

 

  1. Skærpelse af reglerne om inddragelse af opholdstilladelse for personer med midlertidig beskyttelse i Danmark på grund af ferie mv.

 

  1. Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark.

 

  1. Mulighed for at visitere asylansøgere med henblik på at beslaglægge aktiver, der kan dække udgifterne til underhold m.v.

 

  1. Nedsættelse af økonomiske ydelser til asylansøgere.

 

  1. Afskaffelse af asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for asylcentrene.

 

  1. Genindførelse af ”integrationspotentiale-kriteriet” ved udvælgelse af kvoteflygtninge.

 

  1. Suspension af modtagelse af FN kvoteflygtninge.

 

  1. Færre på kostpenge ved øget brug af cafeterier på asylcentrene.

 

  1. Kortere udrejsefrist for afviste asylansøgere.

 

  1. Mere konsekvent brug af opholds- og meldepligt i forhold til afviste asylansøgere.

 

  1. Øget adgang til at frihedsberøve afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold.

 

  1. Afskaffelse af adgangen for børnefamilier i udsendelsesposition til indkvartering i selvstændige boliger uden for asylcentrene.

 

  1. Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse.

 

  1. Gebyrbetaling på familiesammenføringsområdet.

 

  1. Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge.

 

  1. Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn.

 

  1. Ophævelse af den lempelige adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn.

 

  1. I forbindelse med stramningerne på permanent ophold har Folketinget ad to omgange skærpet kravet til, hvor lang tid personer skal have opholdt sig lovligt i Danmark. Nu er kravet 8 års lovligt ophold.

 

  1. Skærpelse af grænsen for, hvornår udlændinge, der har begået kriminalitet, er udelukket fra permanent ophold (vandelskrav). Folketinget har ad to omgange skærpet reglerne.

 

  1. Forlængelse af karenstiden for opnåelse af permanent ophold for udlændinge, der har begået kriminalitet. Folketinget har ad to omgange skærpet reglerne.

 

  1. Skærpelse af sprogkrav for udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse.

 

  1. Skærpelse af beskæftigelseskrav for udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse. Folketinget har ad to omgange skærpet reglerne.

 

  1. Supplerende ”integrationsrelevante” betingelser for udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse.

 

  1. Gebyrbetaling på permanent opholdstilladelse.

 

  1. Afskaffelse af særlig lempelig adgang for permanent ophold for flygtninge.

 

  1. Vedtagelse af Bandepakke 3. Selve aftalen indeholder 35 tiltag, som i høj grad er rettet mod indvandrerbander.

 

  1. Strammere udvisningsregler rettet mod kriminelle udlændinge. Folketinget har strammet reglerne ad flere omgange.

 

  1. Indførelse af en offentlig sanktionsliste over ekstreme religiøse forkyndere/imamlisten.

 

  1. Stramninger for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste bl.a. indførsel af underretningspligt.

 

  1. Strafniveau skærpet for overtrædelse af opholds- og meldepligt og tilsvarende strafniveau for overtrædelse af underretningspligt. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

 

  1. Løsladelse fra afsoning af straf for overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligt med henblik på straksudsendelse. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

 

  1. Ny straf med afsoning i fængsel og i udrejsecenter ved brug af fodlænke. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

 

  1. Udgangskarantæne fra afsoning i fængsel ved manglende medvirken til afsoning i fodlænke. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

 

  1. Særlig adgang til varetægtsfængsling, herunder ved brug af fodlænke. Gælder i forhold til udlændinge på tålt ophold.

 

  1. Ophør af ydelser for udlændinge på tålt ophold ved overtrædelse. Stramningen rammer udlændinge på tålt ophold, der ikke lever op til bl.a. opholds- og meldepligt.

 

  1. Afskaffelse af flygtninges særlige adgang til førtidspension.

 

  1. Skærpelse af optjeningskravet til folkepension, førtidspension og ældrecheck.

 

  1. Sænkelse af Starthjælp/Integrationsydelse. Besparelserne skal gå til at forbedre repatrieringsordningen.

 

  1. Mulighed for at afvise permanent opholdelse og dermed dansk indfødsret til udlændinge, der har løjet overfor danske myndigheder.

 

  1. Opgradering af indsatsen i forhold til at afsløre dokumentfalsk iblandt udlændinge.

 

  1. Med finanslovsaftalen for 2018 blev det aftalt at afsætte yderligere ressourcer til at kontrollere om der er mulighed for at inddrage flere udlændinges opholdsgrundlag i Danmark. Indsatsen indebærer bl.a. at udlændingemyndighederne skal gennemgå et større antal sager med henblik på at vurdere, om opholdstilladelserne kan inddrages.

 

  1. Oprettelse af et nyt hjemrejsecenter, som skal gøre det nemmere at udsende afviste asylansøgere.

 

  1. Der indføres nye skærpede regler i forhold til boliganvisning ved skift i opholdsgrundlag. Visse flygtninge mister retten til at springe over i boligkøen.

 

  1. Der er indført mulighed for at nægte udstedelse af særlig rejselegitimation ved mistanke om misbrug samt mulighed for i særlige tilfælde at spærre et pas udstedt af danske myndigheder.

 

  1. Mulighed for straf ved overtrædelse af oplysningspligten i forhold til en anden persons udlændingesag.

 

  1. Styrket lufthavnskontrol rettet mod socialt bedrageri. Stramningen gælder danskere og udlændinge med ophold i Danmark.

 

  1. Udelukkelse af imamer som nævninge.

 

  1. Afskaffelsen af reglen om at flygtninge kan få lov til at blive, hvis de har været i beskæftigelse i to år.

 

  1. Skærpet danskkrav i forhold til ægtefællesammenføringsreglerne.

 

  1. Der indføres flere danskprøver i forhold til ægtefællesammenføringsreglerne.

 

  1. Forhøjelse af garantistillelse i forhold til ægtefællesammenføringsreglerne.

 

  1. Krav om at ægtefællesammenføring ikke må finde sted, såfremt parret ønsker at bo i bestemte belastede boligområder/ghetto-områder.

 

  1. Nyt besøgskrav som erstatning for dele af det afskaffede tilknytningskrav i forhold til ægtefællesammenføringsreglerne.

 

  1. Kravene strammes for herboende indvandrere, så de for at kunne få ægtefællesammenføring skal leve op til de nye og skærpede betingelser for permanent opholdstilladelse, som blev gennemført ved ændring af reglerne om permanent opholdstilladelse i 2016 og 2017.

 

  1. Krav om at der skal tales dansk til generalforsamlinger og bestyrelsesmøder i beboerforeninger.
    .
  2. Brugerbetaling på fremmedsprogtolkning indenfor sundhedsvæsenet.
    .
  3. Indførelsen af deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.

 

  1. Indvandrere, som er bosat i en række udsatte boligområder, kan ikke længere holde deres små børn hjemme. Børnene skal sendes i institution, hvor de bl.a. vil blive sprogstimuleret. Danske forældre kan blive undtaget, selvom de måtte bo i et af de berørte boligområder/ghettoområder.

 

  1. Øget sanktionsmuligheder overfor folkeskoler og uddannelsesinstitutioner, der eksempelvis ikke formår at løfte eleverne tilstrækkeligt.

 

  1. Bortfald af forældrenes børnecheck, hvis deres børn har mere end 15 procent ulovligt fravær i skolen.

 

  1. Forbud mod at flytte ind i en række udsatte boligområder/ghettoområder for personer, der er på kontanthjælp og integrationsydelse.

 

  1. Indførelsen af sprogprøver i folkeskolen og på de frie grundskoler, hvis 30 procent af eleverne kommer fra en række udsatte boligområder/ghettoområder. Kan eleven ikke bestå de nødvendige prøver skal de gå året om.

 

  1. Mulighed for at retshåndhævende myndigheder kan få adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet bl.a. for at kunne forebygge og efterforske terrorisme.

 

  1. Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp.

 

  1. Forlængelse af opholdskravet i forhold til muligheden for at opnå kontanthjælp.

 

  1. Større krav til selvforsørgelse i forhold til muligheden for at få dansk indfødsret. Forlængelse af selvforsørgelsesperiode i forhold til modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

 

  1. Krav til selvforsørgelse skærpet i forhold til modtagelse af dagpenge.

 

  1. Udelukkelse fra indfødsret for visse kriminalitetsformer uanset sanktion.

 

  1. Udelukkelse fra indfødsret for ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller derover for personfarlig kriminalitet.

 

  1. Udelukkelse fra indfødsret for ubetinget frihedsstraf på 1 år eller derover.

 

  1. Skærpet kontrol efter vedtagelsen af en lov om indfødsretsmeddelelse, hvor det systematisk vil blive vurderet, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på baggrund af fortielse af kriminelle handlinger begået forud for ansøgningen om dansk statsborgerskab.

 

  1. Kravene skærpes til ansøgernes indsats for at have tilegnet sig det danske sprog. Skærpede krav til dokumentationen for, at ansøgeren har forsøgt at deltage i danskundervisning og gå op til en danskprøve og Indfødsretsprøven.

 

  1. Dokumentationskravene skærpes i de sager, hvor en ansøger på grund af sygdom anmoder om dispensation fra danskkravet.

 

  1. Der oprettes en særlig lægefaglig kontrolinstans, der skal styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Folketingets Indfødsretsudvalg kan anmode instansen om en udtalelse, hvis der i forbindelse med behandlingen af en konkret sag opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.

 

  1. Fremover betinges dansk statsborgerskab af deltagelse i en ceremoni i ansøgerens bopælskommune. Ved ceremonien skal ansøgeren udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Ved ceremonien skal ansøgeren skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

 

  1. Forhøjelse af gebyret på ansøgning om indfødsret.

 

  1. Statsløse personer omfattet af statsløsekonventionen skal ikke tildeles dansk statsborgerskab, hvis Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at de kan være til fare for Rigets sikkerhed. Regeringen skal senest i efteråret 2018 meddele aftaleparterne hvordan dette sikres fremadrettet.

 

Kilde: Folketingets hjemmeside, Justitsministeriets hjemmeside, Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, Finanslovsaftalen for 2017, Aftale ml. regeringen og Dansk Folkeparti om flere år på arbejdsmarkedet og Dansk Folkeparti, Finanslovsaftalen for 2018, Delaftalerne i opgøret med parallelsamfund, Aftale om indfødsret.

Langt de fleste tiltag er gennemført. Enkelte afventer endelig vedtagelse. Listen opdateres løbende.

Bemærk, at Dansk Folkepartis liste i modsætning til regeringens liste over udlændingestramninger ligeledes omfatter stramninger, som er vedtaget på eksempelvis retsområdet (her vil der være tale om lovændringer som i høj grad er rettet mod herboende kriminelle udlændinge), ligesom Dansk Folkeparti har medtaget stramninger, som er vedtaget udenom regeringen, som eksempelvis afskaffelse af Greencardordningen. De stramninger, der er vedtaget udenom regeringen, er ikke med på regeringens liste.

Det er også værd at bemærke, at Dansk Folkeparti i modsætning til regeringen ikke har medtaget punktet "Afskaffelse af ekstraordinær asylrådgivning" da vi mere betragter dette som en mindre justering end en egentlig stramning af udlændingepolitikken. Der er også andre punkter, som er med på regeringens liste, men som ikke er på vores liste. Årsagen er at Dansk Folkeparti ikke vil medtage alle mindre ændringer. Havde vi gjort det, ville der være flere punkter på Dansk Folkepartis liste.

Den ene liste kan være ligeså god som den anden liste. De enkelte stramninger og effekten af disse kan fortolkes forskelligt. Der er stramninger, som har en stor symbolsk værdi, og så er der stramninger, som helt konkret har ført til at der kommer færre til landet. Ovenstående liste giver efter Dansk Folkepartis opfattelse det bedste overblik over det samlede antal stramninger og ændringer af lovgivningen m.v., som Dansk Folkeparti har vedtaget sammen med regeringen og i nogle tilfælde med et flertal udenom regeringen. Formålet med disse ændringer er at varetage danskernes interesser, bekæmpe kriminelle udlændinge samt sikre en begrænsning af indvandringen og en bedre kontrol med denne. Dansk Folkeparti er ligeglad med hvem, der stemmer for, bare vores politik kommer igennem.

Scroll to top