Lars Prier
Byrådsmedlem i Høje-Taastrup
Om Lars
Jeg har i 25 repræsenteret DF i Høje-Taastrup. For nuværende er jeg formand for Teknisk Udvalg og medlem af økonomiudvalget, fritids- og kulturudvalget samt I/S Hedelands bestyrelse.
Jeg går til valg med 3 mærkesager.
Først og fremmest skylder vi vores børn et opgør med den misforståede inklusionskultur, som lige nu har sendt folkeskolen ud i frit fald, hvor de stærke elever flygter til privatskolerne, og de tilbageværende overlades til larm, manglende undervisning og lærere, som i højere grad skal bruge deres tid på at agere socialpædagoger, er ved at drukne i møder og som i større grad, går ned med stress.
Løsningen er et opgør med inklusionstanken og indførelsen af obs-klasser og rigelige specialundervisningstilbud til gavn for både de undervisningsparate og specialeleverne.
En flygtninge/indvandrerpolitik, som satser på hjemsendelse af flygtninge, når der igen er fred i hjemlandene, reel udvisning af udvisningsdømte ” flygtninge” og kriminelle. Vi skal først og fremmest tage imod flygtninge/indvandrere, hvis kulturer og levemåde ligger tæt på vores egen – hermed opnås den bedste integration, for de som skal blive i Danmark. Et samfund fungerer bedst, hvis der er en høj grad af homogenitet.
Forsvaret.
Vi skal genopbygge vores forsvar i tæt samarbejde med vores NATO-partnere, det kan kun gå for langsomt.