Regeringen spiller højt spil med genåbningen

I disse dage sker første fase af genåbningen. De mindste børn skal tilbage til daginstitutioner og skoler.

Det er der givet mange børn – og nogle af deres forældre – der ser frem til. Men der er også mange børn og forældre, der er usikre. Det kan være svært at forklare de små, hvorfor de skal i børnehave eller i skole, når vi samtidig ikke må mødes mere end højst nødvendigt (og ikke over 10 personer af gangen) – skal holde afstand – spritte af osv. Og usikkerheden og forvirringen er ikke blevet mindre af, at myndighederne på kort tid har haft en hel stribe forskellige holdninger til, hvordan man skal forholde sig, hvis man bor i husstand med en fra risikogruppen. Er det så bedst, at børnene går i skole eller bliver hjemme?

Det er regeringen, der helt egenrådigt har besluttet, at første fase af genåbningen skal foregå på denne måde. Og regeringen har valgt at håndtere det uden inddragelse af partierne i Folketinget. Det er skidt!

Folketingets partier har ikke kunnet kigge regeringen i kortene. Ikke kunnet få beregnet, hvad der ville ske, hvis man åbnede på en anderledes måde. Hvis man eksempelvis åbnede for de større børn, som alt andet lige har nemmere ved at følge de velkendte anbefalinger om at vaske hænder og holde afstand. Eller hvorfor det er mere farligt at gå til frisøren end at sende de mindste klasser i skole igen.

Jeg har stor tiltro til vores sundhedsmyndigheder. Og til det dygtige personale i vores daginstitutioner og skoler. Så selv om vi har været uenige med regeringens måde at håndtere genåbningen på, skal vi naturligvis i fællesskab sørge for at få det bedste ud af det. Få det til at fungere. Og tage hånd om de børn, der måske er bange og utrygge.

Måske den bedste måde at håndtere utrygheden på er, at partierne igen finder sammen? Men umiddelbart virker det svært. De seneste dage har der været forhandlet om sundhedsvæsenet. Desværre uden et resultat. Det er skidt. Vi har nemlig stort brug for, at også de patienter, der ikke har noget med corona at gøre, bliver hjulpet i denne tid. Ellers vil der blive flere og flere patienter, der venter, og det kan blive en næsten uoverkommelig opgave at indhente senere. Hertil kommer, at mange af de patienter, der venter, mister livskvalitet og i nogle tilfælde får forværrede forhold under ventetiden.

Så den ledige kapacitet i vores sundhedsvæsen skal bruges, så meget man praktisk kan. Og jeg er overbevist om, at mange danskere – som lige nu venter på hjælp – gerne med dags varsel tager imod en ledig plads. Så det er bare om at komme i gang.

Et andet område, som vi hurtigst muligt bør finde sammen om, er forholdene for vores ældre på plejehjemmene. Hvornår og hvordan kan vi begynde en genåbning af plejehjemmene, så de ældre kan få besøg af deres familie og pårørende igen? Det skal vi have lavet en konkret plan for. En helt afgørende begrundelse for den delvise nedlukning af Danmark under corona-krisen har været behovet for at skærme de ældre og andre udsatte grupper fra smitten. Det skal vi naturligvis fortsætte med.

Men isolationen på bl.a. plejehjem risikerer at medføre andre negative konsekvenser for ældre og ikke mindst demente beboere. Mennesker, som i en svær og angstfyldt tid som denne mere end måske nogensinde har brug for nærvær og kontakt med deres kære. Det er et meget svært dilemma, når indsatsen for at skærme disse grupper fra coronaens hærgen risikerer at medføre angst, ensomhed og øget risiko for depression.

Derfor er jeg helt på linje med Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, når han efterlyser en detaljeret plan for genåbningen af landets plejehjem. En af nøglerne til en gradvis genåbning kan være en øget brug af test af beboere, personale og besøgende. Og at besøg i videst muligt udstrækning foregår uden for plejehjemmets område. Vi skal naturligvis beskytte beboerne på vores plejehjem mod COVID-19. Men vi skal også gøre, hvad vi kan, for at undgå ensomhed, angst og depression. Derfor skal vi have en plan for en gradvis, forsigtig og sundhedsfaglig forsvarlig genåbning af landets plejehjem og plejeboliger.

Ældreplejen var presset allerede før coronakrisen. Det er desværre kun blevet værre siden. Der vil være et stort behov for at yde en ekstra indsats overfor de ældre og andre udsatte grupper, som har måttet leve i mere eller mindre isolation. Derfor skal der også laves en rehabiliteringsplan for de ældre beboere på vores plejehjem.

Det kommer til at tage tid. Men vi skal gøre klar til det og forhandle planerne for, hvordan det kan gøres, på plads nu.

Genåbningen af Danmark markerer en ny fase i coronakrisen. Først gav et samlet Folketing regeringen vide beføjelser til akut at håndtere nedlukningen. Men nu er vi i et sted, hvor det handler om at finde den rette balance for, hvornår og hvordan, der åbnes. Naturligvis med udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes anbefalinger – men til syvende og sidst en politisk beslutning. Det er et politisk ansvar, om det skal være de små eller store klasser, der først skal i gang. Børnehaven eller efterskolerne. Idrætsforeningerne eller restauranterne.

De svar kan man ikke trække i en automat hos sundhedsmyndighederne. Det er et politisk valg. Og som alle andre politiske valg, så bliver det bedst, hvis der er åbenhed og gennemsigtighed om processen. Åben dialog. Noget af det, som jeg oftest hører fra folk her under coronakrisen er, at de har været glade for, at partierne på Christiansborg har stået sammen om at løse tingene. Jeg vil på det kraftigste anbefale regeringen at vende tilbage til den kurs og åbne for en langt mere reel inddragelse. Vi ønsker at samarbejde og tage ansvar.

Og jeg synes, at det er tydeligt, at det fantastiske sammenhold, som danskerne ellers har udvist i denne krisestund, viser tegn på sprækker, når politikerne ikke viser sig som foregangsmænd (og kvinder): Ved i samarbejde og med fællesskab og sammenhold at løse udfordringerne.

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl

 

Scroll to top