fbpx

René Christensen ny finansordfører for Dansk Folkeparti i stedet for Kristian Thulesen Dahl

Christiansborg, torsdag den 14. februar 2013/LO Pressemeddelelse Ren&eacute Christensen ny finansordfører for Dansk Folkeparti i stedet for Kristian Thulesen Dahl
Dansk Folkeparti har udnævnt Ren&eacute Christensen til finansordfører. Han overtager posten fra DFs formand Kristian Thulesen Dahl, der er glad for at kunne overdrage ordførerskabet til Ren&eacute Christensen.

– Ren&eacute Christensen er en dygtig og erfaren politiker, og jeg er sikker på, at han er den rigtige til posten. Nu bliver jeg også siddende i Finansudvalget, så hvis vores nye finansordfører har brug for et godt råd, så skal han nok få det, siger Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl har været finansordfører for Dansk Folkeparti siden partiet blev stiftet i 1995, og Ren&eacute Christensen glæder sig til den nye udfordring.

– Man kan sige, at det er et par store sko, jeg skal fylde ud, og jeg ser det som en stor og spændende udfordring. Der bliver noget at se til, men jeg føler mig godt klædt på til at løfte opgaven, siger Ren&eacute Christensen. Kort om Ren&eacute Christensen:

Ren&eacute Christensen er født den 31. oktober 1970. Han er uddannet automekaniker i 1990 og har arbejdet som afdelingsleder og værkfører frem til 2005, hvor han skiftede spor og blev efterskolelærer. Han blev valgt ind som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune i 2008 og kom i Folketinget den 10. januar 2008.

Senest har Ren&eacute Christensen været ordfører vedr. fødevarer, landbrug og fiskeri, børne- og ungeordfører samt ordfører for forældreansvarsloven, lige som han siden 2009 har været formand for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og siden 2010 har han været formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Guldborgsund Kommune.

Ren&eacute Christensen fik 2.643 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2009, og dermed var han den største stemmesluger i Guldborgsund Kommune. Ved Folketingsvalget i 2011 fik Ren&eacute Christensen 2.580 personlige stemmer i Sjællands Storkreds, dermed blev han den DF-kandidat, der fik næstflest stemmer i kredsen. Kun Pia Kjærsgaard fik flere.

Fritiden bruger Ren&eacute Christensen på sin familie og på at rode med veteranbiler.

Rul til toppen