Ryd Christiania!

Pia Kjærsgaards ugebrev

Det er i grunden både rystende og absurd, at fristaden Christiania ikke for længst er jævnet med jorden. Det, der startede som et eksperiment – en ulovlig besættelse af Bådsmandsstrædes nedlagte kaserne – ligger der endnu. Som et levn fra 68´ernes hippie-kultur, hvor stofferne forførte de unge med løfter om bevidsthedsudvidende oplevelser. Fri hash og Flower Power. Et monument over en æra, der heldigvis er forbi. Eller er den?

De fysiske rester af denne kultur ligger der nemlig endnu – og endda på et af Københavns mest attraktive arealer. Men idealismen – hvis den da nogensinde har været der – er en saga blot, og kriminaliteten, specielt den åbenlyse handel med stoffer, er blevet værre og helt åbenlys. Christiania fungerer i dag som en narko- og hashcentral for hele Danmark, og hver gang politiet foretager razziaer, afsløres der store mængder illegale våben. Her griner narkohandlerne højt ad politiets forsøg på at bremse handelen. Her griner de kriminelle ad hele samfundet, som ikke har taget sig sammen til at gøre noget ved problemerne.

Og borgerne i nærområdet lider under den kriminalitet, som følger i kølvandet på narkohandelen. Men de forbliver tavse af frygt for overgreb fra de mange kriminelle bander, de ufrivilligt er blevet naboer til. En gang var det rockerne, der kontrollerede fristaden, men i den senere tid har også andre gangstere ønsket en del af kagen i den lukrative forretning. F.eks. voldelige og brutale indvandrerbander.

Tænk engang, at Christiania har været på den politiske dagsorden i tre årtier, uden at der er sket det mindste. Det skyldes ikke mindst, at partierne på venstrefløjen fra starten anlagde et positivt – ja nærmest leflende – syn på det interessante sociale eksperiment. At den gamle kasernes nye beboere kun havde en hånlatter tilovers for samfundsmæssige forpligtelser, som f.eks. at betale for el og vand, så de stort på. Det var jo så herligt, at der blev lidt ballade i den borgerlige. Og hvorfor skulle alle absolut være forpligtet af fællesskabets snærende bånd?

Resultatet af denne naive leflen ser vi i dag. En bydel uden lov og orden. En bydel, hvor politiet må mobilsere en veritabel hær i fuld kampuniform for overhovedet af få adgang. En bydel, som er til gene for sine omgivelser og bringer vanry over Danmarks omdømme i udlandet. Selv om den selvfølgelig virker som et trækplaster for turister. Men en sådan attraktion kan vi sagtens være foruden.

I en tid, hvor København oplever en befolkningstilvækst, og hvor det hele tiden bliver vanskeligere for folk at finde en bolig, der er til at betale, virker Christiania som en dobbelt hån mod befolkningen. Her har vi et område, som kunne udnyttes til gavn for lovlydige borgere. Som kunne lægge jord til opførelsen af boliger til en rimelig pris, og som kunne tjene som rekreativt område for alle københavnere. Her er grønt, og de smukke gamle volde er bevaret. Hvor kunne det dog blive et skønt område, hvis bare vi fik lov til at udnytte det.

Så sent som sidste år rejste Dansk Folkeparti en debat om Christiania i Folketinget. Resultatet blev, at et folketingsflertal pålagde christianitterne at sørge for ordnede forhold i fristaden. Beboerne blev forpligtet til at bringe den omfattende kriminalitet og handel med narkotika til ophør og til at følge landets love – blandt andet ved at betale for el og vand. Men Folketinget fik en lang næse. Intet er sket. Christianitterne grinte bare ad det hele og fortsatte lovløsheden med uformindsket styrke.

Men nu skal det være slut. Dansk Folkeparti vil igen rejse spørgsmålet om Christianias fremtid. Og jeg skal ikke lægge skjul på vores krav: Fristaden skal slet ikke have nogen fremtid, men tværtimod nedlægges med det samme. Området skal ryddes og gives tilbage til københavnerne, som den naturskønne perle, det er. Den tidligere fristad skal herefter indgå i de nødvendige planer om flere boliger og naturområder til hovedstadens trængte indbyggere.

Jeg taler ikke om flere ubetalelige boliger for udlandsdanskere, men om boliger, som skal være opnåelige for almindelige mennesker. En blanding af udlejnings-, andels- og ejerboliger og grønne områder, hvor folk tør færdes frit. Og jeg opfordrer Folketinget til at deltage konstruktivt i debatten om områdets fremtid. Men selve Christiania skal ryddes. Fristaden har ingen fremtid. Alle chancer er forspildte, og vi skal ikke være til grin igen. Lad os dog én gang for alle tage en klar beslutning. Lad os afvikle fristaden som det mislykkede eksperiment, den er.

Nu har Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti et flertal i Folketinget, og den konservative justitsminister, Lene Espersen mangler på utallige områder at vise, hvad hun duer til – så hvis Christiania ikke bliver ryddet nu, hvornår skal det så ske?

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

Scroll to top