fbpx

S og SF rammer pendlerne

Christiansborg, tirsdag den 17. maj 2011/RTPressemeddelelseS og SF rammer pendlerne

Rød blok vil tvinge danskerne over i busser og tog. Det skal ske ved at lægge en betalings ring rundt om København. Det milliard dyre anlæg skal betales af kørselsafgifter for lastbiler. Bilisterne skal dog betale langt hovedparten. Bilisterne betaler i forvejen et tocifret milliardbeløb om året i forsikringsafgifter, benzinafgifter og såkaldt grøn ejerafgift plus det løse (moms og syn m.m.).

Trafikordfører Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, mener, at forslaget er en katastrofe.

– Bilen er for mange en rimelig økonomisk måde at komme til og fra arbejde på. Nogle sparer endog meget tid ved at vælge bilen. Nu bliver dem, der er afhængige af køre langt for at passe deres arbejde, straffet for at køre på job. Samtidig må københavnske butikker regne med stort omsætningsfald, hvis de nye afgifter indføres. For det er vel næppe sådan, at den kollektive transport blive bedre og billigere samt et reelt alternativ, når nu bilisterne skal betale flere afgifter…Godt nok operere S og SF med, at brandbeskatningen af bilister skal finansiere billigere billetter i den kollektive trafik, men pengene til en betalings ring skal i kassen, før den kollektive transport bliver et billigere og bedre alternativ.Dansk Folkeparti vil ikke være med til højere beskatning af bilisterne for at holde kunstigt lave priser i den kollektive trafik – den slagsbetonsocialisme tager vi afstand fra. I aftalen om en Grøn Transport blev der afsat over 60 mia. til den kollektive trafik , og det er gennem øget kvalitet og bedre service i den kollektive trafik at passagertallet skal øges – ikke ved at straffe familier der dagligt er afhængige af deres bil.

Rød bloks forslag vil betyde, at mobiliteten bliver hæmmet og at væksten vil gå i stå.

Rul til toppen