Så kom den politiske sæson i gang!

Så kom der gang i den politiske debat igen. Partierne holder deres sommergruppemøder i disse uger, og disse møder bruges traditionelt til at ridse banen op. Således også fra vores side med vores sommergruppemøde i den forgangne uge, som vi i år afholdte i skønne Sønderborg. En dejlig by med en spændende historie.

Partiernes sommergruppemøder bruges både til at drøfte de politiske initiativer i Folketinget den kommende tid, men specielt for i år er der også meget fokus på det folketingsvalg, der senest skal afholdes til juni. Det risikerer naturligvis at komme til at fylde så meget, at det bliver svært at få lavet politiske aftaler på Christiansborg de kommende måneder.

Lad mig derfor komme med en opfordring. Folketingsvalget kommer, når det kommer. Og danskerne skal såmænd nok få tilstrækkelig med valgkamp, når vi kommer tættere på. Hvis der allerede nu går valgkamp i den, misser vi chancen for at lave eksempelvis en god finanslov, som kan få virkning fra 1. januar. Derfor: Lad os have arbejdstøjet på. Lad os få lavet et godt politisk håndværk her i efteråret til gavn for danskerne. Og lad os vente med valgkampen til den kommer!

For der er stadig masser at tage fat på! Eksempelvis på udlændingeområdet, hvor vi har fået bragt antallet af asylsøgere og familiesammenførte til Danmark gevaldig ned efter SR-regeringens mange udlændingelempelser. Migranterne strømmede ind over de ubeskyttede grænser og massive stramninger var helt nødvendige. Og det har virket. I de første fem måneder af 2018 har 581 asylansøgere fået opholdstilladelse I Danmark. I 2015 var tallet 10.849…

Men med til at få vendt udviklingen og nedbringe de enorme udgifter og de store problemer, som indvandringen fra især Mellemøsten og Nordafrika har medført, hører også en langt mere effektiv og omfattende hjemsendelsespolitik. Opholdet i Danmark bør være midlertidigt! Man skal tilbage til sit hjemland og medvirke til at genopbygge det, når muligheden opstår.

Det vil være et afgørende kursskifte. Det, som vi også har kaldt for et paradigmeskifte. Og det er lige præcis dét, som Dansk Folkeparti stadig ønsker gennemført.

Vi skal også sikre bedre forhold for vores pensionister. Det går godt med den danske økonomi. Beskæftigelsen er tårnhøj, og mange virksomheder har fulde ordrebøger. De seneste overenskomstforhandlinger har sikret de offentligt ansatte lidt bedre lønstigninger. Nu er tiden inde til, at også flere pensionister mærker de gode tider og får forbedret deres økonomiske vilkår. Det bliver en vigtig prioritet for Dansk Folkeparti her i efteråret.

Pensionisterne halter efter lønudviklingen på arbejdsmarkedet pga. den såkaldte satspuljeregulering, hvor folkepensionen stiger mindre end lønudviklingen for at finansiere den såkaldte satspulje. Denne løbende udhuling af folkepensionen vil vi stoppe. Vi foreslår, at folkepensionisterne fremover ikke skal være med til at finansiere initiativerne i satspuljen.

Og så skal vi blive langt bedre til at udnytte den arbejdskraftressource, som de mange dygtige og erfarne folkepensionister, der gerne vil blive lidt længere på arbejdsmarkedet i et eller andet omfang, udgør. De som vel at mærke har helbredet til det. Her bør vi mindske modregningen, så det bedre kan betale sig at give et nap med på arbejdsmarkedet. Det vil også øge virksomhedernes adgang til kvalificeret og erfaren arbejdskraft.

Og så vil vores fælles sundhedsvæsen komme til at fylde i efteråret. Det er jo et helt centralt omdrejningspunkt i vores velfærdssamfund. Vi VIL nemlig have et sundhedsvæsen i verdensklasse, og det kræver en større sammenhæng mellem sygehus, kommunale tilbud og praktiserende læger. Mere nærhed. Bedre tid.

Med den nye sygehusstruktur har vi fået et mere specialiseret sundhedsvæsen. Mange borgere oplever, at der er længere til det sygehus, der har den bedste kompetence i forhold til den sygdom, man har. Samtidig er man indlagt i kortere og kortere tid – man bliver simpelthen langt hurtigere udskrevet end tidligere. Det stiller større krav til det, som sker før og efter opholdet på sygehuset. Og derfor skal der ske et gevaldigt løft af den service, kommunerne stiller til rådighed på sundhedsområdet. Det skal sikre større nærhed i sundhedsvæsenet.

Spørgsmålet er derfor også, om ikke tiden er ved at rinde ud for regionerne, der i dag varetager administrationen af sygehusene? Er det virkeligt nødvendigt med sådan et ekstra administrativt lag i et lille land som vores? Flere og flere opgaver inden for sundhedsvæsenet skal varetages på kommunalt niveau. Vi skal have et mere borgernært sundhedsvæsen. Uden regionerne bliver det også nemmere at placere ansvaret. For hvem sidder med ansvaret, når det alligevel er staten, der afgør, hvor mange penge regionerne har og hvor mange, de må bruge?

Valget venter. Det er vigtigt. Valgkampen skal nok komme. Men der er meget, der skal nås inden da. Vi er klar til at tage fat. Jeg håber, det også gælder de andre politiske partier.

 

Scroll to top