fbpx

Så kommer EU-hæren. Hvornår vågner de danske EU-partier?

De seneste uger har EU-partierne haft meget travlt med at fortælle, at der ikke kommer nogen EU-hær, og at man jo bare gerne vil afskaffe forsvarsforbeholdet for at vise, at man står på mål for ”EU’s værdier.”

Selvom Angela Merkel har sagt, der skal komme en EU-hær, benægter de det. Selvom Emmanuel Macron siger, der skal komme en EU-hær, benægter de det. Og selvom EU-kommissionen og EU-parlamentet siger det, benægter de det.

Men nu går den ikke længere. For i dag, mandag, skal der simpelthen stemmes om første skridt. Nu vil man oprette en egentlig EU-kampgruppe på 5.000 mand med soldater, støttet af helikoptere, droner, fly og hele pivtøjet. Planen er, at hæren allerede skal holde øvelser næste år og være fuldt kampklar i 2025.

Mon S, V, K, RV og SF stadig benægter, at EU vil have sin egen hær? Eller kan vi begynde at interessere os lidt for, hvad det reelt er for et projekt, Danmark skal tage del i, hvis de får deres vilje og danskerne afskaffer forsvarsforbeholdet den 1. juni?

Hvis det bare handlede om, at de europæiske lande nu ville tage deres NATO-forpligtelse alvorligt og sikre et stærkt europæisk bidrag til den vigtige alliance over Atlanten, var der såmænd ingen grund til at være skeptisk. Men det gør det ikke.

De seneste år har EU gennemført masser af militære operationer i en stribe afrikanske lande; Mali, Somalia, Congo, Den centralafrikanske Republik mv. Og det er netop her, især Frankrig drømmer om, at man fremover kan indsætte soldater fra alle EU’s lande, fremfor alene at skulle sende franske soldater derned.

Og det er jo netop noget helt andet end det, EU-partierne forsøger at sælge til danskerne. Det ligner nemlig en regulær EU-hær. Og som NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har sagt til blandt andet britiske aviser:
»Ethvert forsøg på at etablere parallelle strukturer og duplikere kommandostrukturen, vil svække vores fælles evne til at arbejde sammen, fordi vi med knappe ressourcer er nødt til at forhindre dobbeltarbejde og overlappende indsatser«. Han glæder sig »over flere europæiske indsatser på forsvarsområdet, men det kan aldrig erstatte NATO, og vi er nødt til at sikre, at Europa og Nordamerika går sammen«, siger han og afslutter: »Ethvert forsøg på at svække båndet mellem Nordamerika og Europa vil ikke kun svække NATO. Det vil splitte Europa«.

Og det er netop, hvad man må frygte, at EU’s nye militære drømme vil gøre. Seks af EU’s lande er slet ikke medlem af NATO. Hvordan skal de kunne indgå i en EU-hær uden selvstændig europæisk kommandostruktur? Uden egne mål og egne politiske visioner? Det er præcis, hvad man drømmer om i EU’s hovedstæder, og det kan ikke andet en udfordre NATO. For hvis det handlede om det modsatte, kunne Malta, Cypern, Irland, Østrig, Sverige og Finland starte med melde sig ind i NATO.

Men til det siger udenrigsminister Jeppe Kofod og andre danske politikere, at de vil afskaffe forbeholdet, fordi Danmark skal kunne sætte sit præg på det kommende militære samarbejde. Skal man grine eller græde?
Hvornår har Danmark sidst vist at kunne sætte sit præg på noget som helst i Bruxelles? Derimod har vi de seneste år lidt nederlag på nederlag – fra barselssagen, over udlændingepolitikken til det kommende mindstelønsdirektiv.

Danmark dundrer på ingen måde i Bruxelles, og med det nye EU-militærprojekt i bevægelse er det selvsagt ikke tid til at afskaffe forbeholdet. Det er tid til at holde fast. Skulle det mod forventning vise sig, at EU’s nye militærenhed ikke bliver en udfordring for hverken NATO eller danske interesser, kan vi naturligvis altid tilslutte os. Men er forbeholdet først væk, kan vi aldrig få det igen. Det er en ”irreversibel proces”, som man så fint kalder det i EU.

https://www.politico.eu/article/jens-stoltenberg-nato-eu-defense-plans-warning/

Med venlig hilsen

Morten Messerschmidt

Rul til toppen