Sæt en broklap i Øresundsbroen

Pia Kjærsgaards ugebrev – tirsdag den 21. maj 2002

Sæt en broklap i Øresundsbroen

I årtier har Danmark, Norge og Sverige været en slags broderfolk. Historisk, sprogligt og kulturelt er vi i Skandinavien tæt på hinanden. At møde en svensker i udlandet er næsten som at møde en landsmand. I Danmark jubler vi over Bjørn Borg og norske skiløbere som vore egne. Og det danske kongehus er på familiær fod med de svenske og norske kongehuse.

Derfor virker det som en kniv i ryggen, når det nu viser sig, at den svenske regering har rettet kritik mod nabolandet Danmark. Man skulle ikke tro det muligt, men Sveriges regering har sammen med den belgiske og franske regering skrevet til EU for at beklikke Danmarks troværdighed, før Danmark overtager EU-formandsskabet til sommer. Er det nordisk samarbejde?

Den nordiske solidaritet og samhørighed, som i de sidste 200 år har været naturlig på grund af fælles værdier, bliver stadig mere anstrengt. Den svenske integrationsminister Mona Sahlin kalder Danmarks flygninge- og indvandrerpolitik for ”ekstrem” og at den ”dæmoniserer flygtninge”. Og udbreder sig om det i EU.

Socialdemokraten Mona Sahlin må selvfølgelig føre den politik, som hun anser bedst for Sverige og den svenske befolkning. Hvis den svenske regering vil omforme Sverige til en etnisk smeltedigel, så dem om det. Hvis de vil gøre Stockholm, Göteborg og Malmø til skandinaviske Beirutter med klan-krige, æresdrab og massevoldtægter, så dem om det. Vi kan altid sætte en broklap i Øresundsbroen.

Men en svensk minister skal ikke dæmonisere Danmark overfor EU-kollegerne. Indvandrings- og integrationspolitik er ikke et EU-anliggende. Og i Danmark mener regeringen og folketingsflertallet ikke, at det kun drejer sig om integration, men også om mængden af indvandrere. Jo flere der lukkes ind, des sværere bliver integrationen. Men ifølge Mona Sahlin er det ”dybt fremmedfjendtligt” at påstå ”at integrationen skulle forløbe lettere om der fandtes færre flygtninge”. Hende om den mening. Vi har vores.

Har Sverige nogen særlig grund til at føre sig frem på Danmarks bekostning? Sverige som i 1600-tallet på grusomste vis etnisk udrensede den danske befolkning og dansk kultur i Skåne. Mona Sahlin burde se sig i spejlet, før hun slynger beskyldninger ud i Europa.

Danmark har intet at skamme sig over. Tværtimod. Vi er som de første i Europa ved at vende en udvikling, som mange havde dømt som uafvendelig og en del af udviklingen. Danmark svarer på de udfordringer, som verden stiller i dag. Danmark er et foregangsland ved åbent at diskutere de problemer, som en hovedløs indvandring til de gamle europæiske nationalstater har afstedkommet.

I øvrigt forbliver den danske udlændingepolitik næppe nogen blokpolitik. Det danske socialdemokrati er – på lokalt plan – langt mere jordnært og fornuftigt end deres svenske kammerater. Og så bør vi i øvrigt her gentage, hvad integrationsminister Bertel Haarder oplyste de svenske TV-seere om pinsedag: ”Det må påpeges, at man ikke kan sidestille Dansk Folkeparti med Le Pen og måske heller ikke med Pim Fortuyns parti. Dansk Folkeparti er på mange måder et midterparti. På de fleste områder ligger det nærmere socialdemokraterne end de borgerlige. .. Det som Dansk Folkeparti har stemt for i Folketinget er i hvert fald ikke fremmedfjendtligt og det støttes af størstedelen af danske socialdemokrater. Alle konventioner efterleves, intet strider mod EU´s flygtninge- og indvandringspolitik. Så jeg mener ikke, man skal kalde Dansk Folkeparti fremmedfjendtligt. …Der findes intet som Dansk Folkeparti stemmer for, som går ud over humaniteten.”

Hvis Sverige ikke passer meget på, sættes mange årtiers velfærdsstat og samfundsorden over styr. Sverige truer freden i Nordeuropa ved at lade landet balkanisere. ”Du gamla, du fria, du fjällhöga Nord”, som vi synger i Sveriges nationalsang, er en saga blot. ”Jeg vet, att du är och du bliver, vad du var” gælder ikke mere. Med lukkede øje og pudsede glorier har Sveriges politikere sat kursen mod ragnarok. Synd for Sverige. Synd for Skandinavien. Og synd for Europa.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

Scroll to top