Saglighed, tak!

Pia Kjærsgaards ugebrev – mandag den 29. april 2002

Saglighed, tak!

Hvis ikke Dansk Folkeparti fandtes, ville det være nødvendigt at opfinde det! Sådan føler jeg det tit, når jeg læser søndagsaviserne, der skal levere ”baggrund”, ”analyser” og ”kommentarer” til den politiske situation. Hele tiden markeres der distance til Dansk Folkeparti. Det er næsten som en besværgelse.

Ok, det positive er, at opinionen i Danmark flytter sig et pænt skridt år for år. Danmark kan faktisk diskutere udlændingepolitik som intet andet land i Europa. Vi er foregangsland. Demokratiet virker.

Men jo mere Dansk Folkeparti – desværre – får ret i sin kritik af udlændingepolitikken, des mere vil behovet for at pege fingre og skabe afstand vokse. Der skal hele tiden lige tages et pant: ”…men det er ikke lige som Dansk Folkeparti.” Mantraet i dansk politik går ud på at distancere sig fra Dansk Folkeparti.

Så hvis ikke Dansk Folkeparti var til, måtte det manes op af jorden. Det er jeg godt træt af. Jeg føler tit, at jeg indgår i et ping-pong spil, hvor jeg mest spiller rollen som den, de andre kan bruge til at rense deres gode samvittighed på. Den ”falske profet”, som Mogens Lykketoft kaldte mig i weekenden. På hvilken planet befinder den mand sig?

Kom dog til sagen! Vis saglighed! Saglig politik er at forholde sig til sagen og ikke til personen, ordene eller tonefaldet.

Dansk Folkeparti beskyldes igen og igen for at være populistisk. Helt forkert. De mest populistiske er dem, der sikrer deres placering som stuerene og politisk korrekte ved at lægge afstand til mig og Dansk Folkeparti. De er usaglige. De sætter sagen i anden række og pudser deres egen glorie i første række.

Lad mig komme med et par eksempler. Jyllandspostens Ralf Pittelkow har skrevet en spændende debatbog om verden efter 11. september. Jeg læser gerne Pittelkow med interesse. Hans kommentarer er som regel interessant læsning. Alligevel skal han gardere sin stuerenhed ved at lange ud efter Dansk Folkeparti. Så hans nye bog endelig ikke kunne komme de forkerte til gode. Jamen, er vi ikke kommet ud af skolegården med dens æh, bæh, buh?

I en meningsmåling i Berlingske Tidende omtales Dansk Folkeparti som ”Pia Kjærsgaards tropper”. Et sådant udtryk skal straks bringe Dansk Folkeparti i forbindelse med storm og trommer. Et lille nålestik, ikke alvorligt, men bare en af de mange giftigheder som forpester debatten. Hvorfor beskrives de konservative ikke som Bendt Bendtsens tropper? Eller partiet Venstre som Anders Fogh´s tropper? Hvorfor skal begmanden hele tiden tørres af på Dansk Folkeparti?

Før præsidentvalget i Frankrig skrev mange aviser om problemerne med indvandrere og kriminalitet i Frankrig. Især i Sydfrankrig oplever borgerne – ifølge avisreferaterne – stor usikkerhed med især kriminelle nordafrikanere. Det beskrives som et reelt problem. Men når så franskmændene stemmer i protest, kender forargelsen ingen grænser. Så er vi på et sekund skubbet årtier tilbage i debatten og alle de gamle skyttegrave og skydeskår befæstes igen, klar til at affyre kanonader af skældsord og bortforklaringer. Hvordan kan man på den ene side beskrive en række reelle problemer i det franske samfund og efter valget straks klandre vælgernes reaktion på disse problemer? Det hænger ikke sammen. Og jo mere de etablerede partier forsømmer at forholde sig til virkeligheden, des større plads gives der til den, der bryder tabuet – hvad der så end måtte medbringes af underlig bagage i den politiske rejsekuffert.

Måske er det naturligt nok, at journalister i deres holdningsløshed ønsker at placere sig i den neutrale midte, og hvordan gør man bedre det end ved at distancere sig fra ”fløjene”. Mantraet kan så gentages som en lirekasse: men ikke som Dansk Folkeparti.

Lad os håbe, at vi kan nå frem til at kunne diskutere sagen i dansk politik. Mere saglighed, tak! Og så være en lille smule mere ydmyg overfor, hvem der i øvrigt også udtaler sig om sagen eller har en mening om den. Hvor mange har ikke undladt at kritisere indvandrerpolitikken af frygt for at komme i selskab med undertegnede? Men hvorfor blokere for virkeligheden?

SF har diskuteret problemet på sit landsmøde i weekenden. Stadig lidt famlende, men en påkrævet diskussion, som SF nu er gået i gang med. Bedre sent end aldrig. De der ager med stude, kommer også med.

Med venlig hilsen


Pia Kjærsgaard

Scroll to top