Salafister og selfies…

Forgangen uge aflagde en flok niqab-klædte besøg på Borgen. Ved ankomsten stod en flok røde MF’ere jublende, kvidrende og smilende klar med velkomst-arme.

Og hver af dem – Mette Gjerskov (S), Johanne Schmidt-Nielsen (Enh), Josephine Fock (Å) – var, nærmest savlende af dialog, helt vilde med at få taget selfier med de sorte spøgelser, for hvor var det hele dog spændende. Og hvor lagde man dog i dén grad ”afstand til højrefløjen”, som hver af MF’erne forsikrede offentligheden.

Ja, og det skal jeg da lige love for, at de fik gjort. Og hvor var jeg dog lykkelig for således at blive holdt på lang, lang afstand af dette vamle knæfald for Salafismen i sin allerreneste form, niqab’en. Salafismen vender jeg tilbage til.

Inden da vil jeg lige give mig selv tid til at udtrykke forfærdelse over den retning, socialisterne og de såkaldt rød-grønne har taget over de seneste årtier, når det gælder deres tidligere kampe for lighed mellem kønnene – og mod kvindeundertrykkelse.

Jeg er gammel nok til at kunne huske, hvorledes en større gruppe røde feminister i Aalborg stod råbende og gestikulerende foran et møde i Aalborg Husmoderforening. Det fromme, opbyggelige emne for husmødrene den aften var: ”Således parterer man en gris”.

Det var nu heller ikke emnet, der havde bragt feministerne i harnisk – men alene det faktum, at de fandt landets husmoderforeninger dybt forargelige; for dér levedes jo det klare bevis for, hvorledes det indirekte var lykkedes manden at holde sin kvinde underdanig i et nedrigt psykologisk fangenskab – alt sammen ved hjælp af sofistikerede, dødbringende våben som: ”Lær at hækle”, ”Hold Deres køkken i orden”, ”Bliv klar til syltesæsonen”.

Med 70’erne og 80’erne sygnede under presset de forargelige husmoderforeninger langsomt hen, og således kunne de topløse feminister på Femø, ved lejrbålet over en pibe tobak, grinende notere endnu en væsentlig sejr.

Vore dages feminister har endnu ikke sejret i forhold til niqab- eller burkakvinderne. Muligvis af den årsag, at feministerne ikke har løftet så meget som en finger for dem. Ligeså lidt har feministerne gjort for alle de i tusindvis af andre muslimske medsøstre, som dagligt undertrykkes på den mest nedrige facon. Her er det ikke ”Hold Deres køkken i orden” eller ”Lær at hækle”, det drejer sig om – nej, her det et uappetitligt morads af ære og skam, som selv små piger påklistres.

Men vore dages feminister kigger den anden vej – og koncentrerer sig i stedet om aldeles ufarlige sager som ligeløn og barselsorlov, og – nøjh, hvor de buldrer!

Og selv når niqab-kvinder færdes i vore gader og stræder – altså salafister – er der stadig ingen feminister hjemme. Det er muligt, man ikke ”synes om det”, som det udtrykkes fra de allermest modige som Mette, Johanne og Josephine, men man finder det vigtigere at få taget selfier og at ”søge dialogen”. Øh…lige et øjeblik: ”Søge dialogen?”… Med salafister! Har de spist søm? Aner de tre MF’ere overhovedet, hvad det her drejer sig om?

Her er tid til lidt information om salafismen, som i øjeblikket blandt andet huserer som Islamisk Stat og Al Queda. Den salafisme, som blandt andet med dansk pas har sendt i bunkevis af mænd og kvinder af sted til Syrien og Irak for at tilslutte sig vore fjender. Salafismen har altså også en mere fredelig hverdag i Danmark – om end den ulækre lugt af Islamisk Stat og Al Queda stadig er umiskendelig.

Og det var den trosretning, der i sidste uge gjorde sit indtog på Borgen. Salafister – mænd og kvinder – er muslimer, som vil en tilbagevenden til den oprindelige Islam fra Muhammeds tid i Medina. Salafismen er godt 100 år gammel og har et ydre udtryk i mændenes lange, hvide rober, det lange skæg og hovedbeklædning. Kvinderne bærer sort niqab. De vil alle Kalifatet, og de vil alle Sharialoven.

Hver og én af dem foragter dansk tradition og levemåde. Hver og én af dem foragter og spytter på den vestlige civilisation. Hver og én af dem foragter vort folkestyre og demokrati. Hver og én har meldt sig ud af det danske samfund – når bortses fra deres storslåede accept af at modtage alle danske rettigheder – herunder jo ikke mindst kontanthjælp…

Og så ævler de, tro mig!, i én uendelighed om dialog, om frihed, om tolerance, om fred, om respekt for alle religioner, om salafist-kvindernes umådelige frihed.

Men bemærk: Salafister er pr. definition fulde af fup. Løgnen over for os hedninger er deres kendemærke. Bag lukkede døre – i de flotte lejligheder, de har fået forærende af danske skatteydere – sidder de og griner af os. Vi godtroende, tolerante tosser… Og i den forgangne uge grinede de allermest af Mette Gjerskov, af Josephine Fock og af Johanne Schmidt-Nielsen – og ikke mindst af alle deres grinagtige selfies…

Med venlig hilsen

Søren Espersen

 

Scroll to top