Fra snak til handling – eller bare smart taktik?

Forleden sendte jeg et brev med en invitation til Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. I brevet skrev jeg bl.a.:

”Jeg er meget enig med dig i, at Danmark ikke har en udfordring, der er større og mere alvorlig end den ikke-vestlige indvandring, uanset dens beskaffenhed og årsager.

Økonomisk, kulturelt, socialt og religiøst er der så store problemer med udlændinge fra ikke-vestlige lande, at det truer vores sammenhængskraft og hele fællesgrundlaget for velfærdssamfundet.

Derfor synes jeg heller ikke, at løsningen på et så afgørende problem kan vente på, at der har været valg til Folketinget. Problemerne er for store, for anmassende og for væsentlige!

Derfor vil jeg gerne invitere dig og dem i din ledelse, som du ønsker at tage med, til kander med kaffe – eksempelvis på mit kontor, eller hos dig som det måtte passe.”

————–

Det er nemlig glimrende, at Socialdemokratiet for to uger siden præsenterede et omfattende forslag til en ny dansk udlændingepolitik. Og nu endda også omdelt til mange husstande. Men fine ord og flotte tryksager gør det ikke alene. Der skal handling til. Nu. Derfor min invitation til Mette Frederiksen.

Det er mit håb, at vi sammen kan bruge vores styrke i Folketinget til at sikre fremdrift. Så de nødvendige ændringer i indvandringspolitikken kan gennemføres. Ikke efter et valg om måske mere end et år. Men nu!

For Danmark har brug for handling. Lad mig nævne et par af de vigtigste områder:

1. Familiesammenføringer. Da migrantstrømmene eksploderede i 2015, og der kom mange hertil fra specielt Syrien, fik vi udsat deres ret til familiesammenføring fra 1 til 3 år. Gruppen, det omfatter, er ca. 4.200 personer. De tre år er snart gået og vi kan således se frem til, at mange i denne gruppe nu vil søge om familiesammenføring.

Det går ikke. Vi har endelig fået tilstrømningen bremset og så skal vi ikke til at åbne grænserne igen gennem reglerne for familiesammenføring. Som jeg tidligere i et ugebrev har beskrevet, så har den kommende tyske regering planer om at indføre et loft over antallet af familiesammenføringer. Det bør vi også gøre i Danmark. Hvis vi omsætter den tyske model til danske forhold, så vil det ca. svare til 65 personer om måneden. Selv med de andre partiers nervøsitet i forhold til internationale konventioner, må det kunne gennemføres ud fra devisen: Hvis tyskerne kan, så kan vi selvfølgelig også!

2. Hjemsendelser. Det er godt, at vi har sikret, at der kommer langt færre hertil. DF’s politik har virket. Men vi har også brug for, at langt flere personer, som har fået asyl i Danmark, vender retur til deres hjemlande, når forholdene er til det. Det sker ikke i dag. Det skal vi lave om på. Behovet herfor blev senest udstillet, da TV2-nyhederne viste et indslag fra en somalisk kvindeforening i Vollsmose, hvor ingen af de tilstedeværende 11 kvinder er i arbejde. Eller kan tale dansk. En af kvinderne har været her i landet i 19 år. Hun har arbejdet i ét og kan ikke tale dansk. I dag er hun på kontanthjælp. Det er jo fuldkommen absurd. Hvorfor skal de mennesker være i Danmark, når de ikke engang efter så mange år gider lære vores sprog? Det er uholdbart. Langt flere udlændinge, som har fået asyl i Danmark, skal retur til deres hjemlande. Hvorfor skal de i øvrigt ikke også være forpligtet til at genopbygge deres eget fædreland?

Spørgsmålet er nu, om Socialdemokratiet vil være med til at løse disse problemer? Eller handler deres udspil mest om næste valgkamp? Jeg håber så afgjort det første. Men det er bl.a. det, som jeg gerne vil have afklaret på det møde med partiet, som jeg har bedt om.

Jeg vil spørge Mette Frederiksen, hvorfor deres nye udlændingepolitiske oplæg er præsenteret som et ”valgoplæg”. Og jeg vil spørge hende, hvorfor partiet kun vil gennemføre deres egne forslag – fra deres eget udspil – hvis regeringen tilslutter sig. Den regering, som Socialdemokratiet vel at mærke ønsker at sætte fra bestillingen ved næste valg.

Det er selvfølgelig mit håb, at vi kan få både Socialdemokratiet og regeringen til at medvirke til den nødvendige politik. Men hvorfor giver Socialdemokratiet regeringen vetoret? Vetoret når det handler om den største udfordring for det danske samfund – ifølge Mette Frederiksen… Det hænger ikke rigtigt sammen!

I Dansk Folkeparti ønsker vi at tage de nødvendige initiativer nu. Ikke vente til senere. Og vi bruger alle veje i Folketinget til at nå vores mål. Samarbejde med regeringen. Samarbejde med Socialdemokratiet. Nu skal vi fra snak til handling. For ellers vil danskerne med rette spørge: Var det bare smart taktik det hele, da det kom til stykket?

 

Scroll to top