fbpx

større bøde for indsmugling af dyr

Christiansborg 19. februar 2010

Pressemeddelelse

DF: Større bøde for indsmugling af dyr

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Marlene Harpsøe, er klar med to forslag til Folketingsbeslutning. Begge forslag har til formål at sikre en markant bedre dyrevelfærd.

For det første vil Marlene Harpsøe have forhøjet bødestraffen for indsmugling af dyr og efterfølgende illegal handel med disse. Marlene Harpsøe foreslår en bødestørrelse på 25.000 kroner.

– Det er eksempelvis den omfattende illegale import af dyr fra blandt andet Østeuropa, som er et stort problem. Derfor vil Dansk Folkeparti supplere en stærkt øget bødestraf med mere grænsekontrol.

Marlene Harpsøe reagerer blandt andet på baggrund af afsløringer af, at ulovlige hunde vælter ind over grænsen.

Men også på de indre linier skal der strammes op. Marlene Harpsøe vil nemlig hindre, at dyr bliver udsat for misrøgt på grund af uvidenhed.

– Når vi køber fladskærme, biler og mobiltelefoner medfølger der brugsanvisninger på flere sprog, og vi bliver blandt andet advaret om, hvilken behandling af en købt genstand, der kan medføre, at genstanden går i stykker.

– Når vi køber et dyr, er der ingen brugervejledning. Det betyder, at flere passer deres dyr forkert eksempelvis med for meget mad, for lidt motion og forkert pleje i øvrigt.

Derfor stiller jeg forslag i Folketinget om, at det skal være obligatorisk at udlevere forbrugerinformation ved køb af kæledyr hos en dyrehandel, så købere af kæledyr kan blive oplyst om korrekt pleje af kæledyr.

Rul til toppen