Tid til selvransagelse

Pia Kjærsgaards ugebrev – mandag den 13. maj 2002 Tid til selvransagelse

At se og høre mediernes reaktion efter mordet på den hollandske politiker Pim Fortuyn har været et studie i hykleri. De samme aviser, som før mordet dæmoniserede Pim Fortuyn, lovpriser ham nu som en modig person, der turde sige, hvad andre tav om.

Der er travlt ved håndvaskene i Europa. Travlt med at vaske hænder og finde en ny grimasse, der kan passe. Pim Fortuyn sagde det indlysende rigtige: at Holland ikke kan tage flere flygtninge lige nu, og at islam står tilbage i forhold til et moderne vestligt samfund. Indlysende sandheder, som mere burde være det fælles udgangspunkt for hollandsk og europæisk politik end en farlig påstand, der koster livet.

I årtier er protesten mod indvandringspolitikken overalt i Europa blevet bagvasket, smædet, latterliggjort og sat i bås med racisme, fremmedhad og nazisme. Hvor tit har vi ikke også set det i dansk politik? At det var racisme at ville begrænse indvandringen, at det var fremmedhad at sætte grænser for indvandringen, at det var nationalisme ikke at lade grænserne nedlægge osv osv.

Der påhviler den aktive venstrefløj og alle dens antiracistiske kampgrupper, som i årtier har levet af at hetze mod kritik af indvandringen, et meget stort ansvar. Dens smagløse og ganske usaglige omgang med nazisme-begrebet er en af hovedårsagerne til det klima, som endte i mordet på Pim Fortyun.

Men der påhviler også den store brede midtermasse af politiske, mediemæssige og kirkelige organisationer, der i årtier har hoppet med på racisme-industriens propaganda, et gevaldigt ansvar. Som hovedløse dyr lod de sig trække rundt i den politiske manege til modstand mod racisme, fremmedhad og nationalisme.

I Holland brød Pim Fortuyn igennem censuren og undertrykkelsen. Han talte om det, som de fleste godt vidste var et problem. Holland har 16 millioner indbyggere på et område mindre end Danmark. Hvor mange flere skulle de kunne optage?

For et måned siden kendte ingen, udover hollænderne, Pim Fortuyn. Han fik hver tredje stemme i Rotterdam til kommunalvalget, så noget måtte der være ved ham. Men svines til skulle han. Populist, højreekstremist, racist, nationalist – vi kender melodien, som medierne afspiller som en lirekasse.

Pim Fortuyn var tidligere marxist, han var homoseksuel og professor, men alligevel pressede medierne og politikerne ham ned i den forudfattede skabelon: højrepopulist! Hans synspunkter måtte ikke tages alvorligt. Hans holdninger skulle brændemærkes og sættes i bås.

Og nu er han død, Pim Fortuyn. Nu er han ikke farlig længere. Nu truer han ikke de helliges samfund i Holland og Europa. Nu kan der tales pænt om ham.

Politikerne, aviserne og fjernsyn har alle båret ved til det bål, som brændte og dræbte Pim Fortuyn. Enhver kritik af indvandring eller islam bliver automatisk sat lig med ”højrepopulisme”. EU har ligefrem sat overvågningen og kontrol af den slags synspunkter i system, fordi de opfattes som farlige.

Den ideologiske likvidering af Pim Fortuyn beredte vejen til skuddene i hovedet og brystet. Når den slags holdninger, som Pim Fortuyn står for, igen og igen sættes i forbindelse med alt ondt, er scenen sat til det, der er værre.

Mogens Lykketoft talte i TV efter mordet om ”hadefulde stemninger” som ”kan udløse andre vanvittige hadefulde stemninger”. Pim Fortuyn var åbenbart selv skyld i det! Det er åbenbart en ”hadefuld stemning” at kritisere islam og ville give indvandringen en pause. Hvor mange flere millioner er der plads til bag digerne, Lykketoft?

Det er Mogens Lykketoft, der er gemen overfor anderledes tænkende. Hadet kommer fra de stuerene. Det er de etablerede partier, pressen og eksperterne, der i årtier har slynget de samme hadefulde skældsord om ”racisme” og ”fremmedhad” mod dem, der ville begrænse indvandringen og bekæmpe islamismen, som skabte klimaet og likvideringen.

Tag jer dog sammen i medierne og på universiteterne, i de politiske partier, fagbevægelsen og de mange humanitære organisationer! Lad mordet på Pim Fortyun være den triste anledning til, at vi måske endelig kan få diskuteret indvandringspolitik i Danmark og Europa. Lad os få stoppet dæmoniseringerne og tale åbent om de problemer, der måtte være med indvandring, integration, kvindeundertrykkelse, islam osv. Og hvis Mogens Lykketoft er for fin til at diskutere den slags, burde han trække sig ud af politik og overlade stolen til mere ansvarlige socialdemokrater.


Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard

Scroll to top