Ugebrev: Grænser for mangfoldigheden

Dansk Folkepartis ugebrev

v./ næstformand Peter Skaarup

mandag den 2. april 2012

Grænser for mangfoldigheden

89 anholdte og fem fængslede. Det var resultatet af to demonstrationer i Århus lørdag. På den ene side befandt sig ca. 150 demonstranter – hovedsageligt fra den danske filial af ”English Defence League”, der angiveligt ønsker at protestere mod islamiseringen af samfundet.

På den anden side indfandt sig et overvældende antal moddemonstranter under det mærkværdige slogan ”Aarhus for Mangfoldighed”. Disse åbenbart ultra-tolerante mennesker med en baggrund i blandt andet det militante autonome og ”anti-fascistiske” miljø ville ikke alene vise ”Danish Defence League”, men også ordensmagten, at tolerancen ikke omfattede dem.

Dette illustrerede de håndfast med stenkast mod politiet. Der var åben gadekamp i landets næststørste by.

Ytringsfriheden er en af de dyrebareste værdier i vores demokratiske samfund. Det skal der ikke herske tvivl om. Ytringsfriheden kan derfor på ingen måde gradbøjes – heller ikke når det gælder retten til at demonstrere. Omvendt kunne hensynet til almenvellet og borgernes sikkerhed måske nok fordre, at visse demonstrationer forlægges til mere perifere lokaliteter end netop en storbys centrum.

I forbindelse med bestemte typer demonstrationer er optøjer næsten altid til at forudse – specielt demonstrationer, der med sikkerhed tiltrækker de altid voldsparate autonome stormtropper, som gødning tiltrækker fluer. English Defence League er i Storbritannien berygtede for at demonstrere på steder, hvor vold og slagsmål er det logiske resultat.

De autonome har omvendt sat en slags voldsturisme i system, således at tilrejsende ballademagere og professionelle voldspsykopater fra eksempelvis det antifascistiske miljø i Sverige automatisk kommer tilrejsende med lynets hastighed, når der er optræk til gadekampe. De dækker sig alle ind under sloganet ”mangfoldighed”, men repræsenterer ikke andet end afgrundsdyb foragt for anderledes tænkende mennesker – nøjagtigt som de tidligere kommunister, der er deres forbillede.

Danish Defence League ved kun alt for godt, at deres demonstrationer provokerer og skaber ballade.

I et interview med en slags talsmand for ”Aarhus for Mangfoldighed” i tv lørdag aften, udtalte denne, at optøjerne ”ærgrede” ham. Men nogen egentlig afstandtagen var der ikke tale om. Det irriterer mig umådeligt, at visse gruppers brug af vold dermed er mere ”acceptabel” end andres. Lidt ligesom, når Politiken dagen efter Breiviks grusomme massakre på Utøya udnytter ugerningen til at bedrive indenrigspolitik i Danmark ved at kræve svar fra Dansk Folkeparti, men samtidig advarer mod at ”misbruge” Toulouse-massakren politisk, fordi massakren blev forøvet af en islamist.

Hvis udøvelse af vold finder sted under ”tolerancens” eller ”mangfoldighedens” fane, er den i visse kredse berettiget og ligefrem ædel – også selvom de eneste reelle faner i Århus bestod af røde flag med hammer og segl. Sådan har eksempelvis regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, i flere år udvist en nølende holdning i forhold til de autonomes voldsforherligelse og militarisme. For det sker jo i en ”god sags” tjeneste.

Kunne vi ikke først og fremmest på tværs af det politiske spektrum blive enige om, at vold er uacceptabel, uanset hvem der udøver den, og i hvilken sags tjeneste? Vi skriver 2012. Så langt burde vi være kommet. Det ville betyde et farvel til dobbeltstandarder á la Politiken og Enhedslisten.

Og burde man ikke fra de ansvarlige myndigheders side overveje, hvordan der kan udstikkes tydeligere retningslinjer for afholdelse af demonstrationer – ikke sådan at forstå, at disse ikke må afholdes, men sådan, at tid og navnlig sted tager højde for borgernes sikkerhed og politiets mulighed for at opretholde ro og orden?

Ytringsfriheden er en af demokratiets grundpiller. Men denne frihed må ikke misbruges til at indføre jungleloven på gader og stræder i en bestemt politisk sags tjeneste.

Med venlig hilsen

Peter Skaarup