fbpx

Uhyrligt, at Danmark fører an i EU-sanktioner mod Færøerne

Pressemeddelelse

Dansk Folkeparti raser over fødevareministeren:

Uhyrligt, at Danmark fører an

i EU-sanktioner imod Færøerne

– Det er fuldstændig uhyrligt, at Helle Thorning-Schmidts regering nu er ved at bringe sig selv og os alle i den situation, at Danmark som EU-formand fører an og implementerer sanktioner mod Færøerne.

– I Dansk Folkeparti har vi meddelt fødevareminister Mette Gjerskov, at vi under ingen omstændigheder vil acceptere, at Danmark tromler Færøerne ned, og dermed sætter EU over Rigsfællesskabet. Det, vi nu er i gang med, er at hjælpe irske og skotske fiskere med at tæve løs på færingerne.

– Nej, vi ønsker tværtimod, at Danmark pr. definition altid går forrest, når det gælder om at tjene Rigsfællesskabets interesser.

Det siger Søren Espersen, Dansk Folkepartis Rigsfællesskabsordfører, efter at det nu ligger i kortene, at EU, hvor det drejer sig om de, for Færøerne, betydningsfulde makrel-kvoter, ved forhandlingsmødet den 14. februar i Bergen agter at banke det lille ørige på plads med sanktioner, som kan true hele det færøske samfund.

Vedtages sanktionerne som forventet, vil det blive fødevareminister Mette Gjerskov, som skal gennemføre dem.

– Det er en ganske grotesk situation, at Danmark ikke alene skal være med i de alvorlige sanktioner mod en del af Det Danske Rige, men tilmed skal føre an i denne grimme nedtromling af Færøernes økonomi, som irske og skotske fiskere har fået presset igennem, siger Søren Espersen

– Spændende, i øvrigt, at følge, hvorvidt Sjúrður Skaale, Færøernes folketingsmedlem fra partiet Javnadarflokkurin, fortsat vil være bekendt at være parlamentarisk grundlag for Helle Thorning-Schmidts røde regering, hvis denne går i gang med i d&eacuten grad at skade Færøernes økonomi, siger Søren Espersen.

Rul til toppen