Valg i Sverige. Vågner de op?

Sverige er et skræmmebillede på, hvor galt det kan gå, når man lader stå til i forhold til indvandringspolitikken.

Og Sverige er et eksempel på, hvordan det kunne være gået endnu værre for os her i Danmark, hvis vi var fortsat parløbet med svenskerne efter 2001. Det år, hvor DF fik indflydelse, og vi begyndte at stramme efter de ulykker, som den skæbnesvangre udlændingelov i 1983 ellers havde medført.

I 2001 – med “systemskiftet” – begyndte vi i Danmark at stramme indvandringspolitikken, mens Sverige fortsatte med en helt ukontrolleret indvandring. Det betyder, at det ikke er usandsynligt, at næsten hver 3. bosiddende i Sverige om 30 år har afsæt i et muslimsk land i Mellemøsten eller Nordafrika. Hvor det i Danmark med samme fremskrivning, men på grund af stramningerne siden 2001, er godt det halve. Stadig alt for mange, men alligevel markant bedre end i Sverige.

Med uvant manglende beskedenhed vil jeg sige, at forskellen på Sverige og Danmark har været Dansk Folkeparti. Hvis der ikke i Danmark havde været et parti, der uanset elite og meningsdannere havde taget kampen op imod konsekvenserne af de åbne grænser – som turde gå imod strømmen og kæmpe for en kursændring – var det ikke sket.

Og at der hele tiden skal holdes fast, viser perioden 2011 – 2015 desværre tydeligt. Det er kun 3 år siden, vi i Danmark havde en regering, der øgede migrationen til Danmark fra Mellemøsten og Nordafrika markant. 4 år hvor DF var sat uden for indflydelse. Efter 2015 er det heldigvis anderledes igen, og nu har vi det laveste antal asylsøgere i over 9 år. Det er godt – og vi skal videre.

Men i Sverige er det stadig markant anderledes. Deres afgørende problem har været, at der ikke har været et parti, der som vi har kunnet presse positive forandringer igennem. Spørgsmålet er, om det kommer nu?

Et stigende antal svenskere nægter at tie stille. Selv de ellers så politisk korrekte svenske medier kan ikke længere skjule sandheden: Den svenske indvandringspolitik har været en katastrofe for Sverige og det svenske folk.

Og derfor er spørgsmålet, om det er ved valget den 9. september, at der kommer et gennembrud. Det vil i givet fald være partiet Sverigedemokraterne, som skal sikre et svensk “systemskifte”. I meningsmålinger står partiet godt – til at blive et af Sveriges største partier. Og hvis de andre partier tør slippe berøringsangsten, kan det blive et svensk vendepunkt.

Partiet har den dygtige og sympatiske partiformand Jimmie Åkesson i spidsen. Selvom valget først er den 9. september, er det allerede lykkedes ham og partiet at gøre indvandring og fejlslagen integration til centrale emner i den svenske valgdebat.

Jeg har flere gange gennem årene haft fornøjelsen at mødes med Jimmie Åkesson. For ca. et år siden i Stockholm og senest i sidste uge, hvor jeg sammen med ham var på besøg i den berygtede Rosengård-ghetto i Malmø. Det var som altid hyggeligt og interessant at mødes med Jimmie. Men derudover var det en trist oplevelse. Helt ærligt: Det føltes mere som at være i Mellemøsten end at være i en svensk storby få kilometer fra Danmark. Skræmmende. Besøget bekræftede mig i, at det er ved at være sidste udkald for vort naboland.

Jeg har stor respekt for den indsats, som ledelsen i Sverigesdemokraterne yder. Og der er for mig ingen tvivl om, at Sverigedemokraterna er nøglen til at få Sverige på ret kurs igen. Jeg håber, at de får et forrygende valg den 9. september! For Sveriges skyld – og vores her i Danmark. For selvfølgelig påvirkes vi af, hvad der sker i vores nabolande her i Skandinavien.

Vi har i øvrigt lavet en lille video om Jimmie Åkesson og mit besøg i Rosengård. Se med her:

Valg i Sverige. Vågner de op?

Nyt ugebrev fra Kristian Thulesen Dahl: Valg i Sverige. Vågner de op? Sverige er et skræmmebillede på, hvor galt det kan gå, når man lader stå til i forhold til indvandringspolitikken.Og Sverige er et eksempel på, hvordan det kunne være gået endnu værre for os her i Danmark, hvis vi var fortsat parløbet med svenskerne efter 2001. Det år, hvor DF fik indflydelse, og vi begyndte at stramme efter de ulykker, som den skæbnesvangre udlændingelov i 1983 ellers havde medført.I 2001 – med “systemskiftet” – begyndte vi i Danmark at stramme indvandringspolitikken, mens Sverige fortsatte med en helt ukontrolleret indvandring. Det betyder, at det ikke er usandsynligt, at næsten hver 3. bosiddende i Sverige om 30 år har afsæt i et muslimsk land i Mellemøsten eller Nordafrika. Hvor det i Danmark med samme fremskrivning, men på grund af stramningerne siden 2001, er godt det halve. Stadig alt for mange, men alligevel markant bedre end i Sverige.Med uvant manglende beskedenhed vil jeg sige, at forskellen på Sverige og Danmark har været Dansk Folkeparti. Hvis der ikke i Danmark havde været et parti, der uanset elite og meningsdannere havde taget kampen op imod konsekvenserne af de åbne grænser – som turde gå imod strømmen og kæmpe for en kursændring – var det ikke sket.Og at der hele tiden skal holdes fast, viser perioden 2011 – 2015 desværre tydeligt. Det er kun 3 år siden, vi i Danmark havde en regering, der øgede migrationen til Danmark fra Mellemøsten og Nordafrika markant. 4 år hvor DF var sat uden for indflydelse. Efter 2015 er det heldigvis anderledes igen, og nu har vi det laveste antal asylsøgere i over 9 år. Det er godt – og vi skal videre.Men i Sverige er det stadig markant anderledes. Deres afgørende problem har været, at der ikke har været et parti, der som vi har kunnet presse positive forandringer igennem. Spørgsmålet er, om det kommer nu?Et stigende antal svenskere nægter at tie stille. Selv de ellers så politisk korrekte svenske medier kan ikke længere skjule sandheden: Den svenske indvandringspolitik har været en katastrofe for Sverige og det svenske folk.Og derfor er spørgsmålet, om det er ved valget den 9. september, at der kommer et gennembrud. Det vil i givet fald være partiet Sverigedemokraterne, som skal sikre et svensk “systemskifte”. I meningsmålinger står partiet godt – til at blive et af Sveriges største partier. Og hvis de andre partier tør slippe berøringsangsten, kan det blive et svensk vendepunkt.Partiet har den dygtige og sympatiske partiformand Jimmie Åkesson i spidsen. Selvom valget først er den 9. september, er det allerede lykkedes ham og partiet at gøre indvandring og fejlslagen integration til centrale emner i den svenske valgdebat.Jeg har flere gange gennem årene haft fornøjelsen at mødes med Jimmie Åkesson. For ca. et år siden i Stockholm og senest i sidste uge, hvor jeg sammen med ham var på besøg i den berygtede Rosengård-ghetto i Malmø. Det var som altid hyggeligt og interessant at mødes med Jimmie. Men derudover var det en trist oplevelse. Helt ærligt: Det føltes mere som at være i Mellemøsten end at være i en svensk storby få kilometer fra Danmark. Skræmmende. Besøget bekræftede mig i, at det er ved at være sidste udkald for vort naboland.Jeg har stor respekt for den indsats, som ledelsen i Sverigesdemokraterne yder. Og der er for mig ingen tvivl om, at Sverigedemokraterna er nøglen til at få Sverige på ret kurs igen. Jeg håber, at de får et forrygende valg den 9. september! For Sveriges skyld – og vores her i Danmark. For selvfølgelig påvirkes vi af, hvad der sker i vores nabolande her i Skandinavien.Vi har i øvrigt lavet en lille video om Jimmie Åkesson og mit besøg i Rosengård. Se med her.

Slået op af Dansk Folkeparti i 22. maj 2018

Scroll to top