fbpx

Velfærdsforliget – en okay aftale



Dansk Folkepartis Ugebrev

v/ gruppeformand Kristian Thulesen Dahl

– mandag den 26. juni 2006


Velfærdsstaten er en omdiskuteret størrelse. Det kan vi i særdeleshed notere os i disse dage, hvor fremtidens velfærd virkelig har været sat på dagsordenen. Et stort set enigt Folketing enedes tirsdag om en række velfærdjusteringer. Vi har set parti efter parti komme ud med armene over hovedet, glade for, at de har været med til aftalen. Aftalen er blevet kaldt en stor reform – en historisk reform.

I Dansk Folkeparti synes vi egentlig ikke, at der er grund til at være så begejstrede. Aftalen er okay – hverken mere eller mindre. Og der er nok mere tale om justeringer end om en egentlig reform.

Dansk Folkepartis budskab inden forhandlingerne var krystalklart: Der bliver kun justeringer i reglerne for efterløn, hvis Socialdemokraterne fastholder kravet om ændringer i efterlønnen. Det gjorde Socialdemokraterne – og de politiske realiteter er, at Socialdemokraterne og regeringen dermed var enige om ændringerne. Ansvaret for den forhøjede efterlønsalder kan således entydigt placeres. På denne baggrund valgte vi at søge indflydelsen, blandt andet for at sikre, at efterlønsalderen kun blev forhøjet til 62 år.

Vi troede egentlig, at vi på dette punkt havde Socialdemokraterne som allieret, men den sidste uges debat om fortolkningen af den såkaldte indekseringsmodel, hvorefter efterlønsalderen kan følge op med den forventede levetidsalder betyder, at Socialdemokraterne er helt indstillet på, at efterlønsalderen kan stige til såvel 63 år som 64 år. Utroligt, når Socialdemokraterne hele foråret har gjort klart, at man kun som os vil acceptere 62 år.

I forhandlingerne gjorde vi vores indflydelse gældende og medvirkede til konkrete ændringer i regeringens oplæg. Overgangsordningen for efterlønnere bliver på 12½ år mod regeringens foreslåede godt 10 år. Dermed sikredes retten til efterløn fra det 60. år for alle, der i dag er 47½ år og opefter. Efterlønnere kan fremover tjene 30.000 kr. om året med en meget mere nænsom modregning i efterlønnen. Der etableres en fortrydelsesordning, så personer, der har fravalgt ordningen senere kan nå at tilmelde sig.

Udover det forunderlige standpunkt vedrørende efterlønsalder – som før nævnt – er der et andet forhold, der undrer mig mere end noget andet ved forløbet, og det er, at Socialdemokraterne i ellevte time valgte at springe fra den del af aftalen, der vedrørte den fremtidige indvandring. Det er ikke mærkeligt, at Det Radikale Venstre ikke vil være med til at sikre en stram udlændingepolitik. Det er blot en naturlig videreførelse af partiets politik, men at Socialdemokraterne melder ud, at det er ”alt for skrapt” at indføre et krav om 2½ års beskæftigelse for at få permanent opholdstilladelse i Danmark samt indføre en prøve i dansk sprog og danske samfundsforhold for forkyndere og personer, der søger om familiesammenføring, harmonerer utrolig dårligt med Socialdemokraternes løfte om at ville føre en stram udlændingepolitik.

Velfærdskommissionen pegede i sin rapport fra marts 2005 på, at ¾ af det fremtidige finansieringsproblem ville skyldes den fremtidige indvandring. En beregning fra Finansministeriet har tidligere peget på, at det koster det danske samfund 33 mia. kr., at udlændinges erhvervsaktivitet er væsentligt mindre end danskernes.

At sidde disse to væsentlige oplysninger overhørig og afvise nødvendige stramninger i forhold til udlændinge er helt uhørt, når man vil diskutere, hvordan vi skal få råd til at bevare velfærdssamfundet også i fremtiden.

Socialdemokraterne og De Radikale har udstedt regningen for vedligeholdelsen af fremtidens velfærdssamfund: Den mener de åbenbart, at danskerne skal betale, medens de ikke vil gøre det nødvendige i forhold til udlændingepolitikken.

Det blotlægger endnu engang Socialdemokraternes manglende vilje til at fastholde den stramme udlændingepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført siden systemskiftet i 2001. Socialdemokraterne vil af med starthjælpen, og de vil gøre det lettere at få permanent opholdstilladelse i Danmark.

Socialdemokraternes slappe udlændingepolitik kan være den brik, der får det møjsommeligt tilrettelagte puslespil, som aftalen om velfærdsjusteringer er udtryk for, til alligevel ikke at gå op. De forudsætninger, der har været lagt til grund for beregningerne vil falde sammen, hvis Socialdemokraterne og De Radikale kommer til magten og igen giver los i forhold til indvandringen. Der er kun danskerne til at betale for Socialdemokraternes udlændingepolitik.

Skattelettelser?

Velfærdsjusteringerne skal sikre finansieringen af velfærdssamfundet på langt sigt. Velfærdssamfundets vedligeholdelse er en fælles opgave for os alle. Det er en opgave, som alle skal bidrage til. Men det er også en opgave, hvor de, der har mere end andre, må bidrage lidt mere til den fælles kage. Det gælder også i forhold til skattesystemet.

Alle vil naturligvis gerne have skattelettelser. Have mere til sig selv. Men vi vil også være sikre på, at den offentlige service er i orden. Hertil kommer den aktuelle samfundsøkonomiske situation. Den danske økonomi er ikke til skattelettelser i øjeblikket. Skattelettelser nu vil meget vel kunne føre til en overophedning af den danske økonomi, der igen vil gøre finanspolitiske indgreb som kartoffelkur og pinsepakke uomgængelige.

Nej. Den økonomiske situation skal være til skattelettelser, og der skal være et økonomisk råderum. Det er der ikke for tiden, så skattelettelser må vi vente på lidt endnu. Og når de så kommer, skal de naturligvis komme dem med de laveste indkomster til gode.

Den danske økonomi skal styres med let hånd – roligt og stabilt. Vi har behov for justeringer frem for revolutioner – i forhold til fremtidens velfærd såvel som i den daglige tilrettelæggelse af finanspolitikken. Med aftalen om fremtidens velfærd sikrer vi, at økonomien på længere sigt holdes på sporet, og vi sikrer velfærd for kommende generationer. Dette skal ikke sættes over styr på kort sigt af enkeltpartiers taktiske interesse i hurtige ufinansierede skattelettelser, som risikerer at skabe overophedning til skade for den danske samfundsøkonomi.

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl



Rul til toppen