Vi skal i fællesskab løse krisen. Ikke kun formelt – men også reelt – Også når Danmark skal genåbnes! For hvordan skal genåbningen i praksis foregå?

Coronakrisen demonstrerer noget, som mange af os danskere godt ved, men som andre fornægter. At når det stormer og rusker, så rykker vi tættere sammen og sætter vores lid til det nære. Til familien, til det nationale sammenhold, til vores folkestyre. Til hinanden. Det kan godt være, at vi denne omgang ikke rykker fysisk sammen, men som samfund gør vi.

Det er helt naturligt. For det er igennem nationalstaten, at vi har et fællesskab og et sammenhold med mennesker, der ligner os selv. Som vi deler sprog, værdier, traditioner, kultur og historie med.

Et af højdepunkterne i krisen er fælles morgensang. Med Philip Faber. Et initiativ der viser fællesskab på tværs af alder, køn, indkomst, geografi. Virkeligt opløftende. Og vi ser, hvor righoldig den danske sangskat er.

Fællessang er fantastisk til at få os sammen i en krisetid, men vi skal huske, at grundlaget for fællessangen skabes i “fredstid”. Når vores fælles sangskat overleveres fra generation til generation. Og denne overlevering skal bl.a. ske i folkeskolen, hvor hver ny generation indføres i vores dejlige sange og salmer. Derfor vil DF efter krisen igen foreslå, at morgensang genindføres i alle folkeskoler som et helt naturligt element. Så vi sikrer, at sangene – og traditionen – overføres fra generation til generation.

Det er nemlig fællesskabet, sammenholdet, den fælles identitet, der gør, at vi instinktivt bakker op om den siddende regering og myndighedernes anbefalinger og gør, hvad vi kan for at følge disse og dermed være “gode samfundsborgere”. Vi passer på os selv – og hinanden.

Men sammenholdet bygger også på, at danskerne ved, at vi politikere står sammen og løser krisen i fællesskab. Ikke kun som et skuespil udadtil – men også reelt fordi vi taler sammen og samarbejder konstruktivt. Mange jeg har mødt de seneste uger har netop understreget betydningen af, at vi politikere står sammen. Senest her i weekenden hvor jeg har mødt folk, som glædede sig over, at vi nu var begyndt samarbejdet omkring genåbningen. Danskere der havde hørt statsminister Mette Frederiksen i mandags sige, at nu ville regeringen indlede forhandlinger med partierne om en delvis åbning efter påske – hvis altså vi fortsat over påsken stod sammen imod smittespredningen. Danskere der selvfølgelig gerne vil vide mere om, hvordan genåbningen skal foregå i praksis. Hvornår skal børnene i skole igen? Genåbner butikkerne? Hvornår og hvordan kan vi besøge vores forældre og bedsteforældre? Og så videre.

Problemet er bare, at regeringen ikke har påbegyndt disse forhandlinger. Og problemet er, at det langt fra er første gang i denne krisehåndtering, at regeringen går udenom partierne. I de fleste tilfælde er partiernes rolle alene at blive orienteret af regeringen få timer før, initiativer offentliggøres på et pressemøde.

Partierne har accepteret, at Folketinget ikke holder møder som normalt. At vi ikke kan indkalde i samråd, som vi plejer. At vi ikke kan stille spørgsmål, som vi normalt gør. Folketinget er droslet helt ned. I forståelse af at det i disse uger og måneder handler om én ting: Bekæmpe corona-smitten og dens følger.

Men måske dette ikke er holdbart længere. For hvis danskernes opbakning til vores institutioner også bygger på en tillid til, at det politiske Danmark står tæt sammen, samarbejder og finder fælles løsninger, skal det jo også være sådan i den virkelige verden. Så måske tiden er kommet til, at regeringen må acceptere, at kortene skal åbnes mere for Folketinget. Så vi i fællesskab kan finde den svære vej bl.a. til genåbningen af Danmark. Ligesom der forestår svære beslutninger om at sætte skub i økonomien igen.

Spørgsmålet er, om Corona-håndteringen ikke nu er nået dertil, at demokratiet skal “genindføres” i Danmark. At regeringen må acceptere, at partierne genfinder deres rolle og at regeringen ikke automatisk kan gøre lige, hvad den vil, under henvisning til krisen.

Mit bud er, at Folketinget efter påske må finde metoder til at starte sit arbejde igen. Tage kontrollen tilbage – som selvfølgelig tillader regeringen at handle og håndtere krisen – men hvor regeringen må affinde sig med, at det sker – ikke kun formelt – men også reelt – under Folketingets kontrol. Præcis som Grundloven foreskriver.

For at sikre at vi danskere fortsat kan stå sammen imod corona-smitten og de konsekvenser, det har for de danskere, der i særlig grad rammes af krisen. Danskerne ønsker med meget stor tydelighed, at vi politikere løser udfordringerne, vi står med, i fællesskab. Sådan bør det så også være i praksis!

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl

 

Scroll to top