Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne

Det er muligt både at løfte velfærden markant, styrke trygheden og give skattelettelser til helt almindelige danskere. Det viser Dansk Folkeparti med denne økonomiske 2030-plan, som er et fuldt finansieret bud på en ny retning for Danmark. En retning, der vil forbedre forholdene for mange danskere og sikrer de nødvendige, varige forbedringer af bl.a. ældreplejen og på sundhedsområdet.

Men planen kræver politisk vilje til at sætte danskerne først og et opgør med den nuværende udlændinge- og integrationspolitik, hvor der bruges milliarder på passiv forsørgelse af udlændinge og virkningsløse integrationsprojekter, ligesom vi sender mange milliarder af sted gennem udviklingsbistanden. Nærværende 2030-plan er derfor opdelt i to: 1) prioriteter frem mod 2030 og 2) potentialer.

I første afsnit fremlægger DF en række forslag til, hvordan anderledes prioriteter sammen med det forventede råderum kan skabe et bedre samfund for danskerne i 2030. DF foreslår, at den nuværende udviklingsbistand afskaffes og erstattes af en nødhjælpspulje, hvilket vil kunne frigøre næsten 20 mia. kr. Vi indfører et opgør med overadministration i stat, regioner og kommuner, som koster skatteyderne milliarder af kroner, og et opgør med offentligt bureaukrati, som vil frigøre op mod 13 mia. kr. Desuden frigøres et større milliardbeløb via sanering af erhvervsstøtteordninger, afskaffelse af SU på kandidatniveau, tilbagerulning af planlagte topskattelettelser og en reform af jobcentrene.

Disse ændringer i måden, vi bruger borgernes penge, giver blandt andet rum til følgende løfter:

• Pensionister og seniorer får et mærkbart løft med over 30 mia. kr.
• Ældreplejen styrkes med ekstra 6,5 mia. kr. årligt til værdig ældrepleje.
• Sundhedsområdet styrkes med ekstra 10 mia. kr.
• Erhvervsuddannelserne løftes med ekstra 1 mia. kr.
• Der afsættes 2 % af BNP årligt til det danske forsvar.
• Grænsekontrollen styrkes med ekstra 300 mio. kr.
• Der oprettes et særligt dyrepoliti, der skal bekæmpe vanrøgt at dyr.
• Politiet tilføres ekstra 1,5 mia. kr.
• Kriminalforsorgen styrkes.
• Der afsættes 1 mia. kr. til oprettelse af en kystbeskyttelsespulje.
• Arveafgiften fjernes, og håndværkerfradraget genindføres.
• Store Bededag genindføres.
• Der afsættes 5 mia. kr. til et lønløft til offentligt ansatte, særligt sundhedsansatte.
• Registreringsafgiften lempes.
• Der indføres et nyt fradrag til familier med tre eller flere børn.

I andet afsnit – potentialerne – tager vi hul på de forbedringer af hverdagen, som danskerne ville kunne opleve, såfremt vi gennemførte Dansk Folkepartis udlændingepolitik, flyttede udlændingebyrden ud af Danmark og opsagde de konventioner, som i dag tvinger Folketinget til at føre en udlændingepolitik, som hverken politikerne – eller befolkningen – ønsker.

Danmark er ikke – og skal aldrig være – et indvandrerland. Vi ønsker derfor et markant opgør med den forfejlede indvandringspolitik, som siden 1983 har kostet danskerne milliarder – og ikke mindst kostet os trygheden og genkendeligheden i vores eget fædreland. Er danskerne med på at tage et opgør med denne forfejlede politik, kan de enorme summer, som indvandringen koster os, omsættes i endnu flere skattelettelser og velfærdsforbedringer. Det er, hvad vi derfor kalder ”potentialerne”.

Dansk Folkepartis prioriteter frem mod 2030

Tryghed og respekt for ældre og seniorer

Mange pensionister er så pressede økonomisk, at det er direkte uværdigt. Det skyldes både, at reguleringen af folkepensionen ikke er fulgt med lønudviklingen og at den kommunale ældrepleje som følge af regeringens aftaler med kommunerne halter gevaldigt efter. På flere områder er vores pensionister derfor blandt tidens hårdest ramte – økonomisk på grund af inflationen og i livskvalitet som følge af manglende politisk prioritering. Begge dele ønsker Dansk Folkeparti at rette op på ved at give vore trængte pensionister et økonomisk løft, der reelt forbedrer deres livssituation. Det skal være slut med nedskæringer på ældreområdet, og slut med de forfærdelige historier om, hvordan vi behandler vores ældre. Dansk Folkeparti vil investere massivt i ældreområdet, og vi har afsat 6,5 mia. kr. til et kommende udspil.

Men seniorpolitik handler ikke kun om de ældre, der har trukket sig tilbage. Rigtigt mange seniorer oplever reel diskrimination på arbejdsmarkedet og trækker sig tilbage uden egentlig at have lyst hertil. Det skal vi gøre noget ved. Vore seniorer skal ses som en ressource – ikke en byrde. Og i Dansk Folkeparti tror vi på, at vi i fællesskab kan løse mange af problemerne med mangel på arbejdskraft ved at bruge ”gulerod” – og ikke pisken, når vi skal indrette et fleksibelt arbejdsmarked, så seniorer i højere grad har lyst til at blive fremfor at trække sig tilbage stadig tidligere. Konkret prioriteres fem centrale initiativer.

1. 1.000 kr. mere om måneden i rådighedsbeløb til trængte pensionister – efter skat

Vi foreslår, at pensionister, der i dag modtager fuldt pensionstillæg, skal have 1.000 kr. skattefrit pr. måned, svarende til 12.000 kr. om året. Dette svarer rundt regnet til, at 600.000 pensionister vil modtage 1.000 kr. hver måned – skattefrit. Samtidig foreslår vi også, at pensionister med reduceret pensionstillæg modtager et tilsvarende reduceret beløb. I alt vil forslaget berøre ca. 950.000 eller ca. 85% af Danmarks folkepensionister.

Der afsættes 7,2 mia. kr. til forslaget.

2. Udvidelse af seniorpensionen

Dansk Folkeparti foreslår at lempe arbejdskravet for at kunne modtage seniorpension fra 15 til 18 timer, så flere nedslidte end i dag fremadrettet skal kunne modtage seniorpensionen. Dermed vil Dansk Folkeparti gennemføre den aftale, der blev indgået med S-regeringen før valget. Desværre er Socialdemokratiet løbet fra aftalen i SVM-regeringen og vil nu alligevel ikke gennemføre den.

Der afsættes 0,5 mia. kr. til forslaget.

3. Udvidelse af seniorpræmien

Vi skal værdsætte vore seniorer – ikke skræmme dem ud af arbejdsmarkedet. Vi skal gøre op med aldersdiskrimination og tilskynde folk over pensionsalderen, som ikke er nedslidte, til at blive lidt længere. Derfor foreslår Dansk Folkeparti at udvide seniorpræmien til 60.000 kr. årligt i tre år efter folkepensionsalderen. Ved at indføre en præmie vil vi gøre det mere attraktivt, men frivilligt at blive på arbejdsmarkedet.

Der afsættes 0,37 mia. kr. til forslaget.

4. Ældreudspil

Der er alt for mange eksempler på omsorgssvigt, utilstrækkelig service og umenneskelig behandling af vores ældre. Danmark skal atter have en værdig ældrepleje. Det skylder vi vores ældre medborgere – og hinanden. Derfor er der brug for en hurtig og omfattende indsats, der kan løfte ældreplejen til et værdigt niveau. Dansk Folkeparti vil derfor fremlægge et ældreudspil, der vil gøre op med årelange nedskæringer og ligegyldighed. Det skal være slut med uværdig ældrepleje. Derudover vil vi også tage fat på udfordringerne, når førtidspensionister overgår til at være folkepensionister.

Der afsættes 6,5 mia. kr. til forslaget.

5. Demografisk træk

På grund af stigende demografiske udgifter – dvs. udgifter hovedsageligt som følge af, at vi heldigvis bliver flere ældre – afsættes et betydeligt beløb for at opretholde det nuværende velfærdsniveau. Derfor afsætter Dansk Folkeparti et beløb, der svarer til den demografiske udvikling frem mod 2030.

Der afsættes 19 mia. kr. til forslaget.

Et værdigt samfund med værdig velfærd

Med verdens højeste skattetryk har danskerne krav på verdens bedste sundhedssystem. Men med lange ventelister og stribevis af skandaler er vi desværre langt fra den virkelighed. Det er derfor på tide, at vi investerer massivt i sundhedsområdet og ikke mindst, at vi sikrer sammenhængen mellem land og by, mellem generationer og mellem faggrupper.

Vi afsætter et betydeligt merbeløb til de offentligt ansatte, der ikke fik del i de overståede lønforhandlinger, men som i lige så høj grad fortjener et løft. Samtidig genindfører vi Store Bededag som fridag. Afskaffelsen var ikke blot et unødvendigt og uvarslet angreb på os som lønmodtager, men også på vores kulturelle og historiske selvforståelse i Danmark. Det har vi selvfølgelig også afsat penge til at rette op på, så danskerne fremadrettet kan fejre Store Bededag sammen med venner og familie.

1. Sundhedsudspil

Vi foreslår, at der investeres massivt i vores sundhedssektor. Med 10 mia. til et kommende sundhedsudspil vil vi tage fat i de store udfordringer, vi lige nu ser i vores sundhedssystem. Vores sundhedssektor skal være til for danskerne, og derfor fortjener sundhedsvæsnet et værdigt løft.

Der afsættes 10 mia. kr. til forslaget.

2. Løft af erhvervsuddannelserne

Vores erhvervsuddannelser trænger til et gevaldigt løft. I dag bruges ca. 8 gange så mange skattekroner på en studerende med en lang videregående uddannelse som på en elev på erhvervsuddannelserne. Den skævhed vil Dansk Folkeparti gøre op med. Vi skal skabe lighed i uddannelsessystemet, så erhvervsuddannelserne fremadrettet ikke bliver behandlet som andenrangs-uddannelser. Midlerne skal fordeles i samarbejde med skolerne og skal bl.a. gå til bedre faciliteter, nyt materiale og bedre undervisning.

Der afsættes 1 mia. kr. til forslaget. Dansk Folkeparti vil dermed mere end fordoble det afsatte beløb fra aftalen om erhvervsuddannelser fra 2023.

3. Landdistrikter og øer

Mange små lokalsamfund uden for de store byer er under pres. Når skoler og butikker lukker, forsvinder livsgrundlaget, og folk flytter væk. Samtidig er mange af vore landområder ved at blive omdannet til rene ørkener af solceller og vindmøller, som understreger den tomhed, affolkningen medfører. Det er en trist og ulykkelig udvikling, og derfor vil Dansk Folkeparti investere i udviklingen af landdistrikter og øer, så Danmark også i fremtiden vil være et land med levende menneskelige fællesskaber uden for de store byer.

Der afsættes 0,5 mia. kr. til forslaget.

4. Lønløft til offentligt ansatte

Der skal gøres meget mere for at tiltrække og fastholde især sundhedspersonale i det regionale og kommunale system. Derfor vil Dansk Folkeparti afsætte et betydeligt beløb som et lønløft til offentligt ansatte. Heraf vil Dansk Folkeparti afsætte yderligere 2 mia. kr. i tilknytning til de allerede afsatte 3 mia. kr. i lønforhandlingerne.

Der afsættes i alt 5 mia. kr. til forslaget.

5. Store Bededag genindføres

SVM-regeringen valgte som en af sine første handlinger trods stor folkelig modstand at afskaffe Store Bededag, der ellers har været national helligdag siden 1686. Beslutningen var et urimeligt angreb på dansk kulturarv, en kristen tradition og i strid med flertallets ønsker. Dansk Folkeparti vil derfor genindføre Store Bededag.

Der afsættes 3,25 mia. kr. til forslaget.

Et trygt Danmark

Det skal være trygt at være dansker. Derfor skal dansk rets- og udlændingepolitik strammes markant, så vi bedre kan kontrollere, hvem der kommer ind i landet, og sikre, at kriminelle kommer bag tremmer. Derfor vil Dansk Folkeparti investere i både grænsekontrol og kriminalforsorgen, ligesom vi vil afsætte flere midler til vores politi, så de fremadrettet har flere ressourcer til at løse deres opgave med at passe på os alle.

Danskernes tryghed kommer dog ikke alene med bedre politi og grænsekontrol. Vi lever i en ustabil verden med krig i Europa. Derfor er det nødvendigt at investere mere i vores forsvar. Dansk Folkeparti har i mange år talt for, at Danmark skal leve op til sine NATO-forpligtelser, og der er naturligvis også afsat penge til, at vi frem mod 2030 afsætter svarende til 2% af BNP til forsvaret.

1. Et forsvar på 2% af BNP

Danmark presses på mange fronter. Det gælder også internationalt, hvor russernes aggression og krig i Ukraine har medført en ny sikkerhedssituation for Danmark. Det har længe været Dansk Folkepartis politik, at vi skal opfylde alliancebetingelserne i NATO. Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at vi i alle år frem mod 2030 bruger 2% af BNP på forsvaret. Vi har ikke råd til andet, og vi går i Dansk Folkeparti også gerne ind i forhandlinger om at hæve beløbet yderligere.

Der afsættes 16 mia. kr. til forslaget.

2. En effektiv grænsekontrol

Krig, indvandring og terrorisme truer det danske samfund. Vi ved, at grænsekontrol virker, og det er på tide at udbygge den. Derfor vil vi investere i flere grænsevagter og sikre permanente installationer, som kan forbedre sikkerheden.

Der afsættes 0,3 mia. kr. til forslaget.

3. Flere ressourcer til politiet

Sagsbunkerne hober sig op hos politiet, som er presset af mange opgaver og få ressourcer. Danskernes tryghed påvirkes af sagsbehandlingstiden, som er urimeligt lang. Den slags slider på borgernes retsfølelse og øger utrygheden. Derfor er der brug for flere midler, så politiet kan få et mærkbart løft. En del af midlerne anvendes til at oprette et egentligt dyrepoliti.

Der afsættes 1,5 mia. kr. til forslaget.

4. Flere midler til kriminalforsorgen

Der er pladsmangel i fængslerne i Danmark. Stadig hårdere kriminalitet straffes med fodlænkestraf. Dermed kan farlige kriminelle under afsoning færdes blandt almindelige danskere, hvilket er urimeligt og krænkende for retsfølelsen.

Samtidig er der mangel på fængselsbetjente. Dansk Folkeparti vil gøre det langt mere sikkert at gå på arbejde i fængslerne. Vi foreslår derfor, at der investeres mærkbart i kriminalforsorgen.

Der afsættes 1 mia. kr. til forslaget.

5. Kystbeskyttelsespulje

Voldsomt vejr med stormfloder og orkaner har de seneste år skabt store ødelæggelser i havne, sommerhusområder og byer langs de danske kyster. For at imødekomme denne udfordring vil Dansk Folkeparti investere i øget kystbeskyttelse. Dansk Folkeparti foreslår en ny pulje målrettet områder, hvor udfordringerne er størst. Det må aldrig være sådan, at danskerne ikke kan føle sig trygge i eget hjem.

Der afsættes 1 mia. kr. til forslaget.

6. Ny nødhjælpspulje

Danmark bruger alt for mange skattekroner på udviklingsprojekter i den 3. verden, der oftest er uden reel effekt og hvor pengene havner i forkerte lommer. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti afskaffe udviklingsbistanden og i stedet oprette en nødhjælpspulje målrettet flygtninge i deres nærområde. Blandt andet kan midlerne bruges til at oprette en dansk flygtningelejr med dansk jurisdiktion.

Der afsættes 2,5 mia. kr. til forslaget.

Skattelettelser, lønløft og vækst til almindelige danskere

Dansk Folkeparti ønsker at sænke skatten for helt almindelige danskere. Stigende forbrugspriser har nemlig gjort det svært at være dansker. Derfor har vi i vores økonomiske 2030-plan afsat ca. 20 mia. kr. i skattelettelser til danskerne. En stor del skal gå til et nyt fradrag til danske familier, mens vi også foreslår at fjerne arveafgiften og genindføre håndværkerfradraget. Samtidig vil vi også sænke registreringsafgiften på almindelige familiebiler, så flere familier har råd til bil nummer to. Herudover foreslår vi at fjerne den nye flyafgift, og vi vil gøre elevlønninger for unge skattefrie.

For Dansk Folkeparti er skattepolitik ikke alene økonomipolitik men især også værdipolitik. Derfor har vi målrettet skattelettelser, hvor vi mener, at behovet er størst og hvor pengene gavner mest.

1. Arveafgiften fjernes

Staten skal ikke oven i sorgen over tabet af et familiemedlem også beslaglægge dele af familiemedlemmets formue. Det er principielt forkert, at staten opkræver denne skat. Dansk Folkepartis holdning er, at arveafgiften (bo- og gaveafgiften) er gravrøveri – en urimelig skat af penge, som allerede er beskattet op til flere gange. Vi mener derfor, at arveafgiften bør afskaffes.

Der afsættes 4,35 mia. kr. til forslaget.

2. Håndværkerfradrag på 50.000 kr. årligt

Dansk Folkeparti vil genindføre håndværkerfradraget, der er en håndsrækning til familier med en presset økonomi, som kan få råd til eksempelvis energiforbedringer og vedligeholdelse af boligen. Ydermere skaber fradraget omsætning og dermed arbejdspladser hos især små og mellemstore virksomheder og begrænser mængden af sort arbejde.

Der afsættes 1,1 mia. kr. til forslaget.

3. Nyt familiefradrag

Dansk Folkeparti ser med bekymring på den faldende fertilitet. Danske kvinder bliver stadig ældre som førstegangsfødende, og befolkningsudviklingen blandt danskere er dalende. Der bliver færre og færre danskere.

Vi vil derfor investere i danske familier og tilskynde til, at familierne får flere børn. Det skal ske ved at indføre et nyt fradrag, der efter fødslen af barn nummer tre udbetales pr. hjemmeboende barn under 18 år. Fradraget er på 2.500 kr. pr. måned pr. barn og kan udnyttes ved arbejdsindtægter til hver forælder. Fradraget skal i videst muligt omfang gå til danske børnefamilier, så flere danskere motiveres til at få flere børn.

Med dette forslag vil en familie med to forældre og tre børn, hvor begge forældre arbejder, til sammen få 180.000 kr. i årligt fradrag. Forslaget skal være med til at understøtte familiernes økonomi og bidrage til at øge fertiliteten.

Der afsættes 6,3 mia. kr. til forslaget, men det må forventes at medføre færre udgifter, da forslaget kun omfatter danske statsborgere.

4. Lempelse af registreringsafgiften

Danmark har en af verdens højeste bilafgifter. Det går ud over helt almindelige danskere, der er afhængige af en bil for at få hverdagen til at hænge sammen. Dansk Folkeparti ønsker at sænke registreringsafgiften på almindelige familiebiler, så flere familier får råd til en bil i familieklassen og dermed bliver mindre afhængige af at skulle bo i de store byer. Konkret foreslås det at hæve beløbsgrænsen på 150 pct. til 260.000 kr., hvilket er en stigning på mere end 40.000 kr., mens satsen op til de 260.000 kr. sænkes med 15 pct.-point til 70%. Forslaget vil gøre familiebiler markant billigere.

Der afsættes 2,9 mia. kr. til forslaget.

5. Flyafgiften fjernes

Flyvning skal ikke være forbeholdt de rigeste danskere. Derfor vil Dansk Folkeparti tilbagerulle den nye afgift, som et politisk flertal har indført. Forhøjelsen af ældrechecken, som blev finansieret af flyafgiften, fastholdes.

Der afsættes 1,25 mia. kr. til forslaget.

6. Skattefri elevløn

Dansk Folkeparti mener, at det skal gøres langt mere attraktivt at gå ind i erhvervsfag som ung. Derfor vil vi gøre elevlønnen skattefri. Det vil betyde, at personer, der er startet på uddannelsen før de er fyldt 25 år, vil få et langt større rådighedsbeløb i løbet af deres uddannelse. Dermed sikres det, at vi i fremtiden vil have tilstrækkeligt med faglærte.

Der afsættes 2,5 mia. kr. til forslaget.

7. Iværksætterstrategi

Dansk Folkeparti vil have en ny iværksætterstrategi, som skal bidrage til at gøre Danmark mere innovativt og nyskabende.

Der afsættes 1 mia. kr. til forslaget.

8. Hjemmepasningsfradrag

Dansk Folkeparti foreslår et hjemmepasningsfradrag for børn i alderen 1-3 år, der modsvarer den gennemsnitlige kommunale omkostning ved vuggestuepladser.

Der afsættes 0,5 mia. kr. til forslaget.

Yderligere prioriteter

Vi har i den økonomiske plan afsat et beløb til yderligere prioriteter. Det sker for at skabe et rum for, at vi kan fremlægge nye forslag i perioden indenfor den afsatte ramme.

Der er afsat 4,74 mia. kr. til yderligere prioriteter.

Overfinansiering

Dansk Folkepartis økonomiske plan er overfinansieret med 5 mia. kr.

Vores finansiering af planen

1. Prioriteringsrum

Dansk Folkepartis økonomiske plan er delvist finansieret af det finanspolitiske råderum. Samtidig har regeringen indført en række politiske tiltag. Vi har i den forbindelse beregnet et samlet prioriteringsrum.

Der findes 62,5 mia. kr.

2. Administration og ledelse

Dansk Folkeparti vil reducere arbejdsopgaver og antallet af medarbejdere indenfor især statens ledelse og administration, men også i kommuner og regioner (udover de 3 mia. kr., som SVM-regeringen vil spare på kommunernes administration). Dansk Folkeparti vil indføre et bureaukratiloft i staten, der er tilsvarende personaleforbruget på administration og ledelse i 2011 inkl. ændringer i prisindekset for staten. Et sådant loft kan ifølge en CEPOS-analyse give en besparelse på ca. 11,5 mia. kr. Desuden vil Dansk Folkeparti effektivisere i en række kommuner og regioner, hvor der sikres et finansieringsbidrag gennem en lavere økonomisk ramme til kommuner og regioner. Udmøntningen af effektiviseringen foregår ude i kommuner og regioner.

Der frigøres 13 mia. kr.

3. Jobcentre skal reformeres

Dansk Folkeparti vil reformere jobcentrene. Beskæftigelsesindsatsen skal i højere grad underlægges a-kasserne, ligesom jobcentrene skal nedlægges. I den forbindelse afventes ekspertgruppens for fremtidens beskæftigelsesindsats, som Dansk Folkeparti ved fremlæggelse vil tage udgangspunkt i.

Her findes 3 mia. kr.

4. Saneret erhvervsstøtte

Dansk Folkeparti vil sanere erhvervsstøtten med 1 mia. kr.

Her findes 1 mia. kr.

5. Udviklingsbistand

Dansk Folkeparti vil afskaffe udviklingsbistanden. Den er for 2024 opgjort som 20,5 mia. kr., svarende til 0,7% af BNI. I stedet indføres en nødhjælpspulje.

Her findes 20,5 mia. kr.

6. SU-lån på kandidatuddannelsen

Dansk Folkeparti mener, at der skal tages et opgør i uligheden mellem uddannelser. Dansk Folkeparti vil sikre, at personer på erhvervs- og professionsuddannelser ikke forfordeles. Derfor vil Dansk Folkeparti omdanne uddannelsesstøtten på kandidatuddannelsen til at være lånebaseret.

Her findes 1,7 mia. kr.

7. Topskattelettelser

Dansk Folkeparti ruller aftalepartiernes topskattelettelser tilbage. Dansk Folkeparti er tilhængere af skattelettelser og har ovenfor prioriteret helt almindelige danskere. I en tid, hvor forbrugspriserne presser mange husholdninger, mener vi ikke, at tiden er til topskattelettelser. Derfor vil vi rulle topskattelettelserne fra personskattereformen tilbage.

Dette beløb udgør 1,8 mia. kr.

8. Fjern integrationsprojekter

Dansk Folkeparti mener, at integration er et personligt ansvar. Derfor bør der ikke bruges midler på integrationsprojekter. Desværre kan/vil regeringen ikke fremlægge tal for, hvor meget der årligt benyttes på lovbundne integrationsprojekter. Ikke-lovbundne integrationsprojekter i kommunerne opgøres som 350 mio. kr. årligt, hvilket Dansk Folkeparti vil fjerne.

Her findes derfor 0,35 mia. kr.

9. Danmarks Radio

Dansk Folkeparti vil skære 800 mio. kr. fra Danmarks Radios budgetramme. Dansk Folkeparti mener, at Danmarks Radio i højere grad skal fokusere på at levere public service-ydelser. Derfor lægger vi i denne plan op til, at DR’s budgetramme beskæres fremadrettet.

Her findes derfor 0,8 mia. kr.

10. Fjern luftfartsinvesteringer

I forbindelse med flyafgiften blev en række initiativer til luftfarten aftalt. Ca. halvdelen af indtægterne fra flyafgiften er gået til disse initiativer, mens den anden halvdel gik til en øget ældrecheck. Mens Dansk Folkeparti er uenige i flyafgiften, er vi bestemt ikke uenige i, at ældrechecken skal øges. Derfor tilbageruller vi udelukkende luftfartsinvesteringerne fra aftalen.

Her findes derfor 0,61 mia. kr.

Potentialer

1. Udlændinge

Integration er et personligt ansvar, ligesom arbejdsløse og kriminelle udlændinge ikke hører til i Danmark. Det er derfor Dansk Folkepartis politik, at disse personer udvises, og at de ressourcer, de i dag lægger beslag til, frigøres til danskerne.

Finansministeriet har i seneste opgørelse opgjort udgifterne til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere til 27 mia. kr, mens det egentlige beløb er højere. Gennemførte vi Dansk Folkepartis udlændingepolitik, kunne der derfor som minimum findes 27 mia. kr. i potentialer.

2. EU

Dansk Folkeparti er modstandere af EU. Og den dag, der findes et godt handelspolitisk alternativ, vil vi søge i den retning – ikke før. Danskerne skal ikke betale for sydeuropæernes dårlige økonomi. I den følgende budgetperiode bør der derfor findes et betydeligt milliardbeløb ved at beskære EU-budgettet.

Her findes derfor 4 mia. kr.

Hvordan kan potentialet bruges?

1. Loft over pensionsalderen på 70 år

Det er et stort ønske for Dansk Folkeparti at sikre den danske befolkning en ordentlig og værdig alderdom. Derfor har vi i planen afsat milliarder til at hæve velfærdsniveauet for bl.a. ældreområdet. Men det betyder også noget, hvornår man kan få lov til at gå på pension. Når Folketinget i 2025 skal behandle folkepensionsalderen for 2040, hvor tilbagetrækningsalderen er projekteret til 70 år, mener Dansk Folkeparti, at der her skal ske en fastfrysning. På den måde kan fremtidige generationer også kunne trække sig tilbage med værdighed.

Pensionskommissionen kom i maj 2022 med en række beregninger på de økonomiske omkostninger forbundet med en fastfrysning af pensionsalderen på 70 år. Pensionskommissionen kom frem til, at en fastfrysning ville have omkostninger for 1,8 % af BNP. I kommissionsrapporten beskrives det yderligere, at justeringer bør balancere hensynet mellem den forventede pensionsperiode og udviklingen i holdbarheden af de offentlige finanser.

Siden Pensionskommissionens rapport har Finansministeriet fremlagt nye beregninger på holdbarheden af de offentlige finanser, der her viser klare forbedringer. Heraf er det hensigtsmæssigt at diskutere, om man skal sænke pensionsalderen i Danmark – og yderligere end Pensionskommissionens forslag. Finansministeriet opgør i det seneste 2030-planforløb, at de offentlige finanser er holdbare med 1,5% af BNP. Det betyder altså, at skal vi fastfryse pensionsalderen i 2040 på 70 år, mangler der tilsvarende 0,3% af BNP, hvis vi følger Pensionskommissionens metodiske opgørelse og beregninger.

0,3% af BNP kan omregnes til ca. 8,5 mia. kr. Dermed skal der afsættes 8,5 mia. kr. for at fastfryse pensionsalderen på 70 år. Det vil vi prioritere i Dansk Folkeparti. Vores forslag er derfor, at får vi hjemsendt arbejdsløse og kriminelle udlændinge, og får vi flere udlændinge i arbejde, kan fremtidige generationer også sikres en værdig tilbagetrækningsalder.

Men allerede i dag trækker stadig flere danskere sig frivilligt tilbage – tidligere end Finansministeriet forudser. Det er derfor ikke bare et ønske fra Dansk Folkeparti – men en bunden opgave – at håndtere problemet med tilbagetrækningsalderen. Og den gode nyhed er, at pengene er der, hvis vi går over til den rigtige udlændingepolitik.

2. Halvér momsen på fødevarer

Danmark har den højeste moms på fødevarer i Europa. Næsten alle andre europæiske lande har en lavere fødevaremoms. I Sverige er momsen på fødevarer på 12 procent og i Tyskland blot syv procent. Dansk Folkeparti ønsker at halvere fødevaremomsen. De sidste par års stigende priser har kostet mange danskere dyrt. Det har gjort helt almindelige dagligvareindkøb væsentligt dyrere og gjort det svært for mange at få pengene til at slå til. En halvering af fødevaremomsen vil derfor falde på et tørt sted hos mange danskere – børnefamilier, pensionister, studerende mv.

Ifølge Skatteministeriet vil en halvering af fødevaremomsen koste i omegnen af 13 mia. kr. at indføre. Hvis vi får styr på udgifterne til indvandring, vil der være råd til et sådant forslag, der vil komme mange danskere til gode.

3. Lemp modregningsreglerne markant for folkepensionister

Dansk Folkeparti mener, at modregningsreglerne er alt for hårde i dag. Det var et skridt i den rigtige retning, da DF og et folketingsflertal valgte af afskaffe modregningen af pensionen ved arbejdsindkomst. Men virkeligheden er, at der på mange områder stadig modregnes i folkepensionisternes indkomst. Derfor foreslår vi at hæve fradragsgrænsen for modregningen af folkepensionisternes pensionstillæg med 100.000 kr. for både enlige og samlevende. Forslaget vil betyde, at mange tusinde fremadrettet ikke vil blive modregnet.

Der afsættes 2,9 mia. kr. til forslaget.

4. Mere velfærd til danskerne

Som beskrevet i denne plan vil det faktisk være muligt både at løfte velfærden markant, styrke trygheden og give skattelettelser til helt almindelige danskere.

Vi kan både få en værdig ældrepleje, et ordentligt sundhedsvæsen, give erhvervsuddannelserne et markant løfte, styrke politi og fængselsvæsen og gennemføre skattelettelser. Men det kræver vilje til at sætte danskerne først og tage et markant opgør med den nuværende udlændinge- og integrationspolitik, som er en enorm belastning for Danmark – økonomisk, kulturelt og i forhold til tryghed og sikkerhed.