Fri bevægelighed i EU
Alle EU-borgere har i henhold til EU’s regler om fri bevægelighed i princippet ret til at bevæge sig frit mellem EU’s medlemslande. Det vil sige, at også kriminelle har nemmere ved at rejse fra et land til et andet – for eksempel til Danmark – på grund af EU’s regler. Nogle lande som for eksempel Danmark har dog opsat midlertidige grænsekontrol for at opnå større kontrol ved deres grænser.
Udvidelse af EU
EU forbereder en udvidelse, så flere lande kommer med i unionen. Det sker i forskellige tempi. Først skal et land være et kandidatland. Et af disse er Albanien, som er et officielt kandidatland. Den albanske mafia er kendt og berygtet for at smugle både heroin og kokain ind i EU og hele vejen til Danmark. Hvis Albanien kommer med i EU, vil albanerne få glæde af EU’s regler om fri bevægelighed mellem EU-landene.
Ingen permanent grænsekontrol
Danmark må ikke indføre permanent grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse på grund af EU’s Schengen-regler. I dag har Danmark en midlertidig grænsekontrol. Det er lovligt i forhold til EU-reglerne, men det er ikke muligt for Danmark at indføre permanent grænsekontrol på grund af EU.
EU beskytter kriminelles rettigheder
Ifølge EU’s opholdsdirektiv kan en EU-borger med 10 års ophold i en medlemsstat kun udvises i ekstraordinære tilfælde for at beskytte offentlig sikkerhed. Det betyder at Danmark i visse tilfælde ikke må udvise kriminelle udlændinge på grund af EU. Det oplevede vi, da en rumænsk mand som tidligere er straffet for vold, vidnetrusler, ulovlig indtrængen, tyveri, hæleri og våbenbesiddelse ikke kunne udvises af Danmark pga. EU’s opholdsdirektiv.
Kriminelle får adgang til Danmark
Kriminelle udlændinge, som Danmark allerede har udvist, kan komme TILBAGE til Danmark, hvis de bruger EU som løftestang. En udlænding blev udvist fra Danmark for salg af euforiserende stoffer. Nogle år senere fik han statsborgerskab i Sverige. Derefter var Danmark nødsaget til at ophæve indrejseforbuddet på grund af EUs regler.
Udenlandske studerende kan optage SU-lån
Siden 2013 har alle EU-borgere haft ret til dansk SU, så længe de har 8-10 timers arbejde ved siden af studierne. De får således også mulighed for at optage SU-lån, og det sker ikke sjældent, at disse lån aldrig bliver tilbagebetalt, mens danske skatteydere ender med regningen. I dag skylder udenlandske studerende samlet set over 1.3 milliarder kroner i misligholdt SU-gæld. Penge, vi formentlig aldrig ser igen.
EU gør at østarbejdere i Danmark får udbetalt børnepenge, selv om deres børn bor i hjemlandet
Udenlandske EU-borgere har ret til en lang række danske velfærdsydelser, herunder børnepenge. Også selvom deres børn bor i hjemlandet – dvs. et andet land end Danmark – har andre landes EU-borgere retskrav på børnepenge, hvor niveauet fastsættes ud fra danske standarder. Derfor kan østeuropæere komme til Danmark og få børnepenge til børn, der bor i østeuropæiske lande. Pengene fosser ud af statskassen.
Alle 448 mio. EU-borgere har ret til mindst 123 velfærdsydelser
Dansk velfærd er ikke kun til danskere – det har EU besluttet. Statskassen står på vid gab for andre landes EU-borgere, som kan komme til Danmark og gøre krav på massevis af velfærdsydelser, lige fra SU til børnepenge, kontanthjælp, førtidspension, osv. I alt har andre landes EU-borgere ret til mindst 123 velfærdsydelser, hvilket gør Danmark særdeles attraktivt for navnlig østeuropæiske velfærdsturister.
Korrupte EU-lande sælger visa og statsborgerskaber – adgang til danske velfærdsydelser
Der findes et hav af virksomheder, der markedsfører sig på at sælge visa og statsborgerskaber til EU-lande, og dermed giver adgang til det indre marked og ret til velfærdsydelser i EU-lande, herunder Danmark. Eksempelvis blev polske embedsmænd taget i at sælge over 250.000 visa og dermed en adgangsbillet til EU. Vi risikerer derfor, at store beløb uberettiget udbetales til udlændinge, der på ulovligt grundlag har fået adgang til EU via korrupte embedsmænd.
Billig arbejdskraft fra Østeuropa
Som følge af EU-udvidelserne og den fri bevægelighed har flere hundrede millioner EU-borgere ret til at komme til Danmark og arbejde. Det gælder også østeuropæere, som kommer fra væsentligt fattigere lande med lavt lønniveau. Disse har følgelig et incitament til at komme til Danmark og arbejde, og er villige til at gøre det for en lavere løn end danske arbejdere. Denne løndumping forringer danske lønmodtageres arbejds- og lønvilkår, og underminerer den danske model.
Europas grænser er presset til ekstremerne i 2023
Presset mod Europas grænser bliver rekordhøjt i 2023. Af både migranter og asylanter kom der over 900.000 til Europa sidste år og tallet ser ud til at vokse i 2023.
På trods af at EU har en fælles migrations- og asylpolitik har unionens politik ingen effekt haft i forhold til at bremse tilstrømningen. Tværtimod så bliver 4/5 asylanter illegalt i EU selvom de har fået afvist deres ansøgning om asyl.
En af de afviste asylansøgere, hvis udvisning ikke blev effektueret, var den belgiske terrorist Abdelsalam Lassoued, der dræbte 3 svenskere efter en fodboldkamp i Bruxelles. Der er mange som ham, der har fået lov at blive, selvom de burde være udvist.
EU formår ikke at beskytte Europas ydre grænser, og så længe EU går mere op i at fordele migranter blandt medlemslandene, frem for at bremse tilstrømningen, så fortsætter dette massive pres på Europas grænser.
Danske forældre må ikke selv bestemme, hvem der skal tage barsel på grund af EU-lovgivning
Det er ikke politikernes rolle at bestemme, hvordan mor og far fordeler barslen. Det må være op til den enkelte familie at beslutte, da forældrene ved, hvad der er bedst for deres børn.
Alligevel har EU pålagt Danmark at indføre øremærket barsel, som i ligestillingens navn tvinger faren til at tage mindst 11 ugers barsel, og gør han ikke det, så straffes barnet og familien ved at de 11 ugers barsel bortfalder.
Den nye lovgivning resulterer i at flere børn kommer tidligere i institution og dermed får mindre tid sammen med deres forældre i de helt unge år.
Øremærket barsel er blot et blandt mange eksempler på, hvordan EU blander sig mere og mere i anliggender, der burde varetages at Danmark selv. EU skal ikke bestemme, hvordan du og din familie indretter jeres barsel.
Mindstelønsdirektivet
I Danmark har vi tradition for at aftale løn- og arbejdsvilkår mellem arbejdsmarkedets parter, arbejdsgivere og lønmodtagerne. Den danske model har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. På alle væsentlige parametre som lønvilkår, arbejdsforhold, fleksibilitet og pensionsordninger ligger det danske arbejdsmarked helt i top, og det har vi opnået helt uden indblanding fra EU.
Alligevel vil EU blande i det danske arbejdsmarked. I 2022 vedtog EU minimumslønsdirektivet, der gennem lovgivning og politisk indblanding skal indføre en lovfastsat mindsteløn i hele Europa.
Det står tydeligt i EU-traktaterne, at løndannelse er en opgave for de enkelte medlemsstater, og at EU ikke må blande sig i arbejdsmarkedsforhold. Direktivet kan derfor være første skridt mod en farlig glidebane i forhold til, hvad EU skal lovgive om i fremtiden.
Vi skal være stolte af den danske model, som har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. EU har ingen ret til at diktere, hvordan vi skal indrette vores løn- og arbejdsvilkår. Det overlades trygt til arbejdsmarkedets parter og ikke EU-politikerne.
Albanien inviteres med i EU
EU vil udvide igen. Og denne gang skal Albanien med, mener EU. For første gang bliver et muslimsk land inviteret indenfor.
Men et EU-medlemskab til Albanien vil få store konsekvenser for Danmark. Albanien er et af de mest kriminelle lande i Europa. Som EU-medlem vil den albanske mafia og dets muslimske borgere få direkte adgang til Danmark, albanske arbejdstagere vil få adgang til dansk velfærd og så vil Albaniens medlemskab sammen med resten af Balkan-landene koste EU 555 mia. kr. over den næste budgetperiode. For Danmark er regningen 35 mia. kr.
EU spilder danske skattekroner på flyttecirkus
Hver eneste måned bruger EU hele 70 millioner kroner på at transportere 4.000 EU-ansatte og tonsvis af dokumenter 400 kilometer til Strasbourg. Tre dage senere skal det hele tilbage til Bruxelles igen.
Regningen for at EU-politikerne og deres ansatte skal pendle mellem Strasbourg og Bruxelles til de europæiske skatteydere er på hele 840 millioner kroner om året. Penge der i stedet kunne være brugt på vores fælles velfærd.
EU malker den danske statskasse
Danmark er et af de EU-lande som betaler mest til EU og får mindst igen. I 2019 betalte Danmark 20,4 milliarder kroner til EU´s budget, men modtog kun 11,2 milliarder. I 2020 blev Danmarks bidrag hævet, så vi fremover skal betale 23 milliarder.
Men EU-parlamentet ønsker at gå videre. Budgettet skal stige med omkring 50 milliarder euro og derudover skal Danmarks rabat på 377millioner afskaffes.
EU kunne frem for at øge budgettet vælge at prioritere deres penge bedre indenfor det nuværende budget.