Folkeskolen

EN FOLKESKOLE MED ORDEN OG TRYGHED, DER RUSTER ELEVERNE TIL FREMTIDEN

Det er i folkeskolen, at børnene skal gøres i stand til at klare sig i verden og blive dannede mennesker, som indgår i sunde fællesskaber og lærer at vise hensyn og respekt over for andre. Dette afspejles blandt andet i folkeskolens formålsparagraf, der siger, at Folkeskolen skal ”give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere”.

Desværre er der langt fra formålsparagraffen og til virkelighedens danske folkeskole.  Mange steder mangler der helt grundlæggende ro i klasselokalet, og det faglige niveau er for lavt – ikke mindst når gælder vigtige fag som dansk, matematik og historie.

Færre består

Andelen af afgangselever fra folkeskolernes 9. klasser, der ikke består eksamen i dansk og matematik, er stigende. I 2023 bestod 11,5 procent af eleverne ikke, og det var 2,9 procentpoint mere end i årene før corona-pandemien. Danske elever ligger også under gennemsnittet i internationale tests af matematik og skriftlige færdigheder.

Hvis Danmark skal klare sig i den skærpede internationale konkurrence, og hvis vores historie, kultur og kerneværdier skal bringes videre til kommende generationer, så er det vigtigere end nogensinde at få hævet det faglige niveau og skærpet disciplinen.

Ro, orden og tryghed

Der skal være ro, orden og tryghed i skolen for elever og lærere, og forældre skal trygt kunne sende deres børn i skole, og det kræver disciplin. Vi har brug for at skærpe bekendtgørelsen om orden i folkeskolen. Lærerne skal kunne støtte sig til klare retningslinjer og have tillid til, at de har både retten og pligten til at gribe ind og gøre brug for sanktioner, når regler overtrædes.

Karakterer fra 4. klasse

Al erfaring viser, at klart markerede rammer er afgørende for børns trivsel. Derfor mener vi, at der bør indføres prøver og karakterer fra 4. klasse i folkeskolen. Ikke for at presse børnene, men for at kunne vurdere deres niveau og skabe struktur og klare målsætninger. Karakterer skaber motivation, og de kan være med til at sætte nye mål for den enkelte elev.

Mobiltelefoner ud af skolen

Mobiltelefoner hører ikke hjemme i skolen. De bliver brugt til både tidsspilde og mobning, de forstyrrer, frister til dovenskab, nedbryder klassens sociale sammenhold og forringer den enkelte elevs koncentration og udbytte af undervisningen. Dansk Folkeparti mener, at mobiltelefoner skal forbydes i skoletiden, medmindre læreren bruger dem direkte i undervisningen.

Fast kernepensum

Dansk Folkeparti mener, at der skal udvikles et fast kernepensum, så alle elever, uanset skole eller baggrund, modtager undervisning af ensartet og høj kvalitet indenfor de kulturbærende fag i folkeskolen.

Dette kernepensum skal ikke kun være et fælles ståsted for læring. Det skal også være et signal til eleverne om, hvad der forventes af dem.

Vi er overbevist om, at en tilbagevenden til en kundskabs- og færdighedsbaseret tilgang ikke kun vil forbedre elevernes faglige resultater, men vil også styrke deres almene dannelse og forståelse for de værdier, som det danske samfund er baseret på.

Nationalt fastsatte undervisningskrav

Et fastlagt kernepensum vil også beskytte lærerne. I dag er ansvaret for følsomme, debatskabende emner som religion og seksualundervisning lagt i hænderne på den enkelte lærer, som har metodefrihed.

Denne frihed kan desværre føre til det modsatte: frygt for at såre eller udfordre elevers følelser og kulturelle baggrund. Metodefriheden ender dermed som en metodefrygt. Det har været tydeligt i diskussionerne om Muhammed-tegningerne, hvor lærere undlader at vise tegningerne fra denne afgørende begivenhed i nyere danmarkshistorie af frygt for at provokere elever med muslimsk baggrund.

Derfor er det nødvendigt med klare, nationalt fastsatte undervisningskrav. Det vil både støtte lærerne og sikre en beskyttelse af de kristne og demokratiske værdier, der er grundlaget for det danske samfund.

Tørklædet er Islams flag

Det muslimske tørklæde skal ikke tillades i folkeskolen. Tørklædet er ikke en uskyldig beklædningsgenstand, men et symbol på islam og de muslimske værdiers fremmarch, og det udfordrer de værdier og det fundament, som folkeskolen og resten af det danske samfund er bygget på.

Styrk de kulturelle og praktiske fag

Viden om og forståelse for Danmarks riges historie, kultur og nationale kerneværdier er en forudsætning for at forstå og begå sig i det danske samfund. Derfor skal de kulturbærende fag styrkes.

Men vi skal også styrke de praktiske fag. Folkeskolen skal være for alle, og børn har forskellige forudsætninger og styrker. Nogle børn har det svært med de boglige fag, men trives med praktisk læring, og disse børns talenter og muligheder skal stimuleres og understøttes. Derfor skal praktiske fag som håndværk og design, madkundskab, billedkunst, mediekundskab og musik være en integreret del af folkeskolen.

Friskoler og efterskoler

Friskoler og efterskoler er en vigtig og central del af det danske uddannelseslandskab. Dansk Folkeparti støtter op om friskoletanken og ser stor værdi i skolemiljøer, der tilbyder alternative undervisningsmetoder og -tilgange. Forældre skal have mulighed for at vælge et alternativ til folkeskolen, hvis de har andre behov og ønsker for deres børns uddannelse end dem, som folkeskolen kan opfylde.

De muslimske friskoler demonstrerer igen og igen, at de modarbejder danske værdier og integration og er med til at styrke parallelsamfund. Vi mener derfor, at de muslimske friskoler skal lukkes, og at eleverne herfra skal integreres på skoler med danske værdier.

Ligesom Dansk Folkeparti er varme tilhængere af friskoler, der er baseret på danske værdier, så er vi også varme støtter af de danske efterskoler. De tilbyder en unik og berigende læringsoplevelse for unge, som med et efterskoleophold kan få styrket deres personlige og sociale kompetencer. Det er dog ikke alle familier, der har råd til at sende et barn på efterskole, og derfor skal det sikres, at alle unge får mulighed for et efterskoleophold, uanset forældrenes indkomst.