Tidligere reformer har fejlet
Den danske folkeskole er ramt af en kvalitetskrise. Danske elevers kundskaber i basale fag er for ringe, og kundskabsdannelsen bliver værre år for år. Årtiers socialistiske aftryk og kulturradikale dominans har sat sine dybe spor i en folkeskole, der i stadig mindre grad klæder vore unge på til en verden, hvor et højt kundskabsniveau er en betingelse for at klare sig godt. Danske børn klarer sig for dårligt i internationale test af regning og skrivning, og i et dannende åndsfag som historie er vi vidne til nye generationer af historieløse. Vi må derfor genoprette børns færdigheder og styrke deres tilegnelse af kundskaber.
Tidligere forsøg på at reformere folkeskolen har desværre ikke virket efter hensigten. Det har været præget af eksperimenter uden forskningsmæssig forankring og har været styret af form frem for indhold. I Dansk Folkeparti er vi optaget af indhold, for det er indholdet, der skal sætte retningen for skolen med øget fokus på kundskaber, færdigheder og faglighed. Tiden er derfor kommet til at indføre et fælles nationalt kernepensum, der skal være obligatorisk. Det kaldes også nationale undervisningsplaner eller nationalt curriculum.
Ud over et faldende kundskabsniveau, med åbenlyse samfundsøkonomiske konsekvenser til følge, går fraværet af et kernepensum ud over elevernes mentale sundhed. I Dansk Folkeparti er vi overbeviste om, at den stigende rodløshed, angst og rastløshed, vi ser hos mange børn i dag, til dels skyldes for løse rammer og mange valg i et skolesystem, der kredser for meget om elevens selvudvikling og for lidt om den lærdom, eleven har brug for i det danske fællesskab. Børn trives i faste rammer med klare autoriteter, der stiller krav til barnet. Det er derfor paradoksalt, at faglige krav og forventninger til eleven i dagens folkeskole er svækkede. Derfor ønsker vi et fælles kernepensum for den danske folkeskole.
Kanonlister er gode – men de er ikke nok
Historisk bærer Radikale Venstre og Socialdemokratiet hovedansvaret for en folkeskole, der lægger mindre vægt på færdigheder og mere vægt på elevens personlige udvikling og tomme kompetencer. Paradoksalt nok har disse partier solgt dette som almen dannelse, men i virkeligheden blev det skabelsen af venstrefløjens billede på den kulturrelativistiske verdensborger, der kom til at herske, frem for reel udvikling af kundskaber og færdigheder.
Flere borgerlige flertal har gennem tiderne forsøgt at rette op på skaderne gennem udarbejdelsen af frivillige og obligatoriske kanonlister i fag som dansk og historie. I dag har Danmark således både en frivillig og en obligatorisk litteraturkanon, og vi har en obligatorisk historiekanon, som historielærerne skal bruge i undervisningen. I 2020 har Det Konservative Folkeparti også foreslået en kristendomskanon, og den idé støtter Dansk Folkeparti naturligvis op om. Vi er generelt tilhængere af kanonlister, fordi de er et godt pejlemærke for, hvad der på nationalt plan som minimum bør undervises i. Kanonlister igangsætter derudover vigtige diskussioner om, hvilke perioder og litterære værker vi betragter som en del af vores danske dna.
Men i Dansk Folkeparti konstaterer vi samtidig, at kanonlister ikke er nok til at sikre tilstrækkelige kundskaber og fælles referencer for vores børn og unge. De evalueringer, der er foretaget af kanonlisterne, viser, at de ikke bruges tilstrækkeligt i undervisningen. Bl.a. konkluderer fagbladet Folkeskolens kanonundersøgelse i 2011, at halvdelen af lærerne ikke følte sig bundet af den ellers obligatoriske kanon. Dertil kommer, at kanonlisterne langtfra er fyldestgørende. De er gode at have, men de er ikke tilstrækkelige, hvis vi skal sikre et højt, fagligt niveau på tværs af hele landet.
Udvalg skal udarbejde pensumlister
For at højne niveauet i folkeskolen og sikre en fælles referenceramme for danske elever foreslår Dansk Folkeparti, at vi indfører et kernepensum i nøglefagene. Vi bygger med andre ord oven på de eksisterende obligatoriske kanonlister i åndsfagene og udvider dem til at være et egentligt pensum i nøglefagene.
Et politisk udpeget pensumudvalg skal stå for udarbejdelse af lister over et kernepensum i nøglefagene. Målet er indholdslister med fagkrav til de kundskaber og færdigheder, der skal undervises i. Faget historie præciseres fx, så det fremgår, hvilke perioder og begivenheder eleven skal undervises i. Faget dansk præciseres, så det fremgår, hvilke danske litterære perioder og værker, som er centrale i en litterær dannelse af vores børn og unge.
Succesrige folkeskoler bruger kernepensum
Ideen om et kernepensum er ikke ny. Ifølge rapporten Why we’re behind – what top nations teach their students but we don’t fra 2009 opererer lande som England, Finland, Japan, Sydkorea, New Zealand og Singapore med et kernepensum eller har som minimum indholdsmæssige rammer. Og særligt disse lande scorer samtidig højt i PISA-undersøgelser. Vi ser altså en direkte sammenhæng mellem de lande, der har et kernepensum, og de lande, der scorer højt i internationale undersøgelser som PISA (matematik, læsning og naturfag), TIMMS (matematik og naturfag) og PIRLS (læsefærdighed). Der er naturligvis også andre faktorer, der gør sig gældende, når det kommer til landenes faglige præstationer, men det er svært at ignorere betydningen af en ambitiøs undervisningspolitik og et kernepensum, der går på tværs af landet.