DANMARK ER OG FORBLIVER ET KRISTENT LAND
Den danske folkekirke er det danske folks kirke. Folkekirken bygger på en grundlovssikret særstilling skal bevares og behandles med omtanke. Kirkens udgangspunkt er menighederne og deres råd. Derfor skal ingen kunne tale på vegne af Folkekirken – heller ikke biskopperne. Biskopperne skal være det, der var tanken i den reformatoriske orden, nemlig tilsynsmænd. De skal påse, at den lutherske teologi og lære overholdes. Hverken mere eller mindre.
Bedre biskopper
Derfor skal kvaliteten af de danske biskopper højnes. Biskopper skal fremover enten have en doktorgrad i teologi eller minimum 15 års anciennitet som præst. Der indføres en karenstid for personer, der har været ansat i interesseorganisationer eller virket som lobbyister, ligesom der skal forbud mod, at en person kan udnævnes til biskop, såfremt et nærtstående familiemedlem har besiddet posten.
Præster i folkekirken skal have forkyndelsesfrihed. Det betyder, at præsterne ikke er eller skal være underlagt en central fortolkning af den evangelisk-lutherske kristendom. Folkekirken skal kunne rumme forestillinger om kristendommen vedrørende ægteskaber af personer af samme køn og kvindelige præster, som afviger fra den opfattelse, som flertallet har.
Ingen politisering af Folkekirken
Folkekirken skal være det store hus, der rummer hele spektret af holdninger inden for den evangelisk-lutherske kirke. Dansk Folkeparti modsætter sig derfor kræfter, der vil udsondre fortolkninger af den evangelisk-lutherske kirke fra Folkekirkens fællesskab. Af samme årsag er Dansk Folkeparti modstandere af at etablere en særlig forfatning for Folkekirken eller etablere et kirkeråd. Vi ønsker ikke, at Folkekirken politiseres.
Danmark er et kristent land. Det er derfor i smuk pagt med den dansk kultur, at eksempelvis personregistrering foregår ved kirken, ligesom kristus-symbolet skal fastholdes i vores pas. Helt grundlæggende ønsker vi at styrke båndet mellem dansk kultur og kristendom – eksempelvis ved at gøre kristendomsundervisning obligatorisk. Båndet mellem folk, kirke og stat er vigtigt og skal fastholdes.
Beskyt kirkerne mod klima-vandalisme
Dansk Folkeparti nærer stor respekt for menighedsrådenes arbejde med at styre kirkens administrative og forkyndelsesmæssige vilkår og ønsker derfor, at menighedsrådenes kompetencer fastholdes og ikke udviskes, som der har været tendenser til over de senere år.
De danske kirkebygninger, hvoraf mange er flere hundrede år gamle, skal bevares og beskyttes. Dette gælder også sammenhængen mellem kirken og dens omgivelser. Kirkerne skal ikke skæmmes af vindmøller, solcelleørkener, fabrikker eller andre større installationer, der ødelægger atmosfæren af fred omkring kirkerne, ligesom kirkerne skal undtages fra EU’s krav om ladestandere til elbiler, hvor der ikke er brug for dem.
For at sikre vedligeholdelsen af kirkerne i befolkningstynde områder må der ske en bredere omfordeling af midler fra rige sogn til mindre rige sogn. Det er en fælles pligt at sikre de danske kirkebygninger.
Kirkens helligdage skal bevares
Den danske helligdagskalender afspejler vores folkekirkelige tradition. Dansk Folkeparti vender sig imod at forvandle kirkelige helligdage til arbejdsdage. Dansk Folkeparti ønsker således, at store bededag, der blev indført i 1686 og afskaffet med virkning fra 2024, skal genetableres som helligdag. Dansk Folkeparti vil under ingen omstændigheder acceptere, at andre folkekirkelige helligdage afskaffes.
Næsten tre fjerdedele af befolkningen i Danmark er medlemmer af Folkekirken. At tallet ikke er højere skyldes den befolkningsudskiftning, som Danmark har været genstand for over de sidste årtier. Mange af de udlændinge, der er kommer til Danmark, hvad enten de stammer fra Mellemøsten og Afrika eller fra Europa, har ikke tilsluttet sig folkekirken. Nogle af disse udlændinge tilhører forskellige kristne trossamfund herunder evangeliske trossamfund. Dansk Folkeparti ønsker at åbne for en form for sam-medlemskab mellem Folkekirken og evangeliske trossamfund som f.eks. den anglikanske kirke for derved at engagere flere i Folkekirken.
Kirken skal udbrede sit kristne budskab
Folkekirken har som national institution en forpligtelse til at lave opsøgende arbejde – mission. Dette gælder såvel overfor herboende danskere som over for udlændinge, der er flyttet til Danmark. Forståelsen af kristendommen – og særligt den evangelisk-lutherske kirke – er central for forståelse af danskheden og evnen til at glide ind i det danske samfund.
Dansk Folkeparti ønsker at tilføre flere midler til de danske sømands- og udlandskirker, så danskere bosiddende i udlandet får bedre muligheder for at fastholde forbindelsen til folkekirken. Dette gælder også for Dansk Kirke i Sydslesvig, der er en del af de danske sømands- og udlandskirker.
Selvom Dansk Folkeparti ønsker, at folkekirken skal kunne rumme en så bred menighed som muligt, anerkender vi værdien af det frikirkelige miljø og at frikirkerne økonomisk kan understøttes gennem skattebegunstigelse i form af fradrag.
Skærpede krav til nye trossamfund
I Danmark skal der gælde religions-, tanke-, tros- og ytringsfrihed for alle grupper, idet intet læres eller foretages som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, som det også fremgår af Grundloven. Opfordringer til mord, vold og terror kan ikke fremsættes straffrit under hensyn til religionsfriheden – ej heller hvis de forekommer i et helligt skrift.
Såvel kristne som ikke- kristne trossamfund tilbydes anerkendelse som trossamfund i Danmark. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at kriterierne i lov om trossamfund uden for folkekirken bør skærpes, så færre trossamfund opnår officiel anerkendelse. Samtidig skal der følges op på, at trossamfundene rent faktisk overholder kriterierne. For eksempel bør prædikener afholdt på fremmed sprog i moskéerne altid dokumenteres.
Ingen plads til islam i det offentlige rum
Dansk Folkeparti ønsker ikke, at det skal være muligt for stater, fonde eller enkeltpersoner fra ikke-demokratiske stater at overføre midler til fremmede trossamfund i Danmark.
Danmark skal ikke som et kristent land tillade etablering af stormoskéer, opførelse af minareter eller offentligt bønnekald. Disse elementer af den islamiske tro kan ikke forenes med at den evangelisk-lutherske kirke skal have forrang frem for andre trossamfund.