Dansk Folkeparti ser NATO og alliancen med USA som fundamentet for Danmarks sikkerhed. Danmark skal have et stærkt nationalt forsvar og samtidig være en troværdig allieret, der bidrager til forsvaret af Vesten.
Vi ønsker et tæt transatlantisk samarbejde og er imod løsninger, der svækker NATO til fordel for et selvstændigt EU-forsvar. Dansk sikkerhedspolitik skal først og fremmest tage udgangspunkt i Danmarks og Rigsfællesskabets interesser.
ET STÆRKT FOLKELIGT FORSVAR I TÆT ALLIANCE MED USA OG NATO
Forsvaret af vort land er kernen i vores suverænitet og garantien for frihed i hele Rigsfællesskabet.
Opretholdelsen af Danmarks og landets demokratiske institutioner afhænger af, at vi har et pålideligt og troværdigt forsvar.
Vi har som danskere en forpligtelse over for fædrelandet og dets institutioner, som udgør rammerne om vores trygge liv. Den forpligtelse indebærer selvsagt også selve forsvaret af landet og dets institutionerne.
To procent af BNP
I lyset af de sikkerhedspolitiske udfordringer er det afgørende, at vi alle bidrager til Danmarks sikkerhed. Med den erkendelse er det Dansk Folkepartis ønske, at vi lever op til de aftaler, vi har indgået i NATO, om bl.a. at investere mindst 2 pct. af BNP i forsvaret. NATO og især USA er Danmarks garant imod overgreb og utidig indblanding. Danmark har som lille land ikke mulighed for alene at opbygge store militære enheder, vi kan indsætte i ind- og udland efter behov. Derfor skal Danmarks forsvar organiseres og udrustes tilstrækkeligt og i overensstemmelse med de krav, NATO stiller.
Ungdommen må forberedes på forsvar
Vi er nødt til at inspirere, forberede og uddanne vores ungdom på en livslang forpligtelse over for det danske samfund. Værnepligten er en grundsten i forsvarets og dermed statens legitimitet. Dansk Folkeparti mener, at rettigheder og pligter skal følges ad i vores land, og derfor skal alle i Rigsfællesskabet om nødvendigt stå til rådighed for forsvaret gennem almen værnepligt. Dette gælder mænd såvel som kvinder.
Vi ønsker et bredt og folkeligt forankret forsvar med hovedvægt på det danske territorialforsvar, hvor vi ønsker danskerne organiseret gennem et folkeligt og lokalt forankret hjemmeværn og beredskab. Det giver myndighederne fleksibilitet, og det giver den enkelte borger den bedste mulighed for i særlige tilfælde at bidrage til vores samfunds modstandsdygtighed. Dette gælder også i tilfælde af ulykker, kriser, terror, naturkatastrofer og lignende hændelser.
En investering i frihed
I Dansk Folkeparti mener vi, at investeringer i forsvaret og Danmarks samlede beredskab er en investering i vores frihed og fremtid. Ved at styrke totalforsvaret sikrer vi, at Danmark står rustet over for eventuelle kriser, fra naturkatastrofer til internationale konflikter. Vores vision er et Danmark, hvor hver borger har kompetencerne til at bidrage til samfundets modstandsdygtighed og sikkerhed. Danmark skal prioritere at indkøbe pålideligt og tilstrækkeligt materiel – ikke nødvendigvis det nyeste.
Danmarks overordnede sikkerhedspolitiske mål kan kun nås gennem deltagelse i NATO og et stærkt samarbejde med USA. Derfor er Dansk Folkeparti for det første modstander af ethvert forsøg på at svække NATO-alliancen og for det andet modstander af, at EU søger at oprette et uafhængigt forsvar med egen kommandostruktur.
I forbund med USA
For Europa gælder det tværtimod om fortsat at knytte USA til sig og styrke båndene ved, at alle europæiske NATO-lande lever op til at yde deres retfærdige bidrag til alliancen. Danmark skal styrke det militære samarbejde mellem de skandinaviske NATO-lande, og Dansk Folkeparti er tilhænger af, at en stadig større del af Europas forsvar baseres på de europæiske landes indsats. Men det skal ske og koordineres gennem NATO, ikke EU.
Udover NATO-alliancens medlemmer skal Danmark – i tæt koordinering med sine allierede og hvor det tjener Vestens og Danmarks interesser – samarbejde med alle stater, som er en del af den vestlige civilisation, eksempelvis Israel, Canada, Australien, New Zealand og Japan.
Danmark skal nøje vogte over sin selvstændighed og sin plads i den vestlige, demokratiske lejr ved ikke at gøre sig økonomisk eller teknologisk afhængig af udemokratiske regimer, som kortsigtet kan friste med billige produkter.