Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har kostet dyrt på tilliden til vores demokrati. Fra coronanedlukningen, omgangen med ministeransvarslovens forældelsesfrister, det totale kaos i skattevæsenet, til mistanken om vennetjenester og tvivlsom omgang med donationer, som fortsat klæber til Moderaterne, er billedet af en verdensfjern og magtfuldkommen regering, der er lukket om sig selv, blevet forstærket. Denne regering tror, at man kan slippe af sted med ting, som andre ikke kan.
En række undersøgelser viser således, at denne regering er historisk upopulær, og at en stigende andel af befolkningen har mistillid til selve demokratiet. Flere danskere end nogensinde før afgav ved det seneste valg en blank eller ugyldig stemme. Det er et krisetegn – og det kalder på en redningsplan for at genskabe tilliden til både demokratiet og den udøvende myndighed.
Dansk Folkeparti har allerede sikret, at en opdateret magtudredning er under udarbejdelse. Den forventes dog først færdig i 2028. Som ansvarlige politikere kan vi ikke vente så længe. Dansk Folkeparti fremlægger derfor nu en 10-punkts plan, der skal genskabe tilliden til politikerne og det politiske system. Danmark skal ruste sig imod trusler både udefra og indefra. Udefra i form af fake news og regulære kampagner fra fjendtlige nationer som Rusland, Kina og Iran, der forsøger at få danskerne til at tro på usandheder. Men også indefra er der trusler i form af den magtfuldkommenhed, som Mette Frederiksens regeringer har udvist.
1. Forfatningsråd til uafhængig kontrol
I dag er ministre reelt hævet over loven. De kan ikke tiltales for ulovligheder i deres embedsgerning på samme måde som almindelige borgere kan. Kun et flertal i Folketinget kan sikre, at retfærdigheden sker fyldest. Det skaber situationer, hvor ministre ses at kunne slippe af sted med næsten hvad som helst, mens almindelige borgere ikke kan gå over for rødt uden at få en advarsel.
Som minister skal man ikke kunne slippe af krogen blot ved at have et flertal i Folketinget bag sig og på den måde forhindre uafhængige undersøgelser af sin embedsførelse. Derfor skal der oprettes et forfatningsråd bestående af juridisk sagkyndige og uafhængige medlemmer, som træder sammen, når 1/4 af Folketingets medlemmer kræver det. Rådet skal give en faglig vurdering af ministeransvar og andre væsentlige spørgsmål, som Folketinget måtte stille.
På denne måde sikres det, at ministre ikke længere kan slippe af krogen for deres handlinger ved at gemme sig bag studehandler på Christiansborg. Alle skal stå til ansvar for deres handlinger – også ministre.
2. Forældelsesfristen af ministeransvar
Forældelsesfristen for ministeransvar skal fremover først begynde at løbe, når en minister forlader regeringen.
Derved sikres det, at en minister ikke kan spekulere i tidsfrister for at undgå at skulle stå til ansvar.
3. Offentlighedsloven genetableres
Den nuværende offentlighedslov begrænser gennemsigtigheden i den offentlige forvaltning og hæmmer borgernes mulighed for at holde magthaverne ansvarlige. Ved at rulle offentlighedsloven tilbage til dens tidligere form kan vi genoprette den nødvendige åbenhed og tillid i samfundet.
En åben forvaltning er grundlaget for et sundt demokrati, hvor borgerne har indsigt i beslutningsprocesser og kan deltage informeret i den offentlige debat. Det er tid til at styrke demokratiet ved at sikre maksimal gennemsigtighed. Derfor skal de begrænsninger, der er indført for at dække over den politiske proces, ophæves, og offentlighedens mulighed for aktindsigt genetableres.
4. Forbud mod valgforbund
Ved EU-valget i 2024 var der udbredt kritik af, at en stemme på ét parti kunne ende hos et andet. Det skaber uklarhed om, hvem man egentlig stemmer på, og bidrager til, at valghandlingen bliver uigennemsigtig og kan fremstå som uærlig.
Derfor skal valgforbund afskaffes. Det skal kun være vælgeren selv, der afgør, hvem hun vil stemme på.
5. Gennemsigtighed i politiske donationer
Det er på tide, at vi reformerer reglerne for donationer til politiske partier. Igennem mange år har der været kritik af, at donationer over 22.500 kr. kan hemmeligholdes.
Dansk Folkeparti foreslår derfor, at denne beløbsgrænse sættes ned til 500 kr. Offentligheden har ret til at vide, hvem der finansierer vores politikere, og hvilke interesser der står bag. Det vil styrke tilliden til det politiske system og sikre, at beslutninger træffes ud fra, hvad der er bedst for landet og ikke ud fra, hvem der har doneret flest penge.
6. Brug af meningsmålinger
I lyset af den konstante påvirkning fra meningsmålinger op til valg foreslås en karensperiode på tre dage, hvor nye målinger ikke må publiceres.
Dette sikrer, at vælgerne træffer deres beslutninger baseret på politik og kandidaternes kvalifikationer frem for taktiske overvejelser og målingsresultater. Dette er et skridt mod en mere ansvarlig og gennemsigtig valgdækning med fokus på politik frem for strategi.
7. Stop for politisering af embedsapparatet
Borgerne skal kunne have tillid til, at embedsmænd arbejder for staten – ikke for en minister eller et parti.
Under Mette Frederiksen har der været historisk mange ansættelser af embedsmænd med en baggrund i partierne – og Mette Frederiksen har gang på gang nægtet at forholde sig til problemet.
Det er uholdbart og bidrager til mistilliden til demokratiet. Der skal derfor indføres en karensperiode fra, man har været ansat i et parti, til man kan ansættes i en politisk stilling i et ministerium.
8. Udvidet ytringsfrihed
Ytringsfriheden er afgørende for, at demokratiet kan fungere. Derfor skal alle indskrænkninger i den politiske debat, som ikke tjener til at begrænse injurier og løgne, afskaffes. Dette gælder både straffelovens § 266b og § 110e (koranforbuddet), så indskrænkninger alene beskytter mod faktiske trusler og injurier. Et frit offentligt rum for debat er det bedste fundament for en tillidsfuld samtale.
9. Lokale folkeafstemninger
Mange borgere, som tidligere boede i små lokale bysamfund, blev ved kommunalreformen en del af en ny storkommune. Dette har ført til en centralisering og voldsom vækst i bureaukratiet. Begge dele bidrager til en følelse af manglende nærvær og distance, som er ødelæggende for tilliden.
Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at der ved det førstkommende nationale valg gennemføres lokale folkeafstemninger, hvor borgerne i de tidligere mindre kommuner spørges, om de er tilfredse med at bo i den store, centraliserede kommune – eksempelvis spørges ripenserne, om de fortsat vil være en del af Esbjerg Kommune, og langåboerne spørges, om de fortsat vil være en del af Randers Kommune.
10. Straf for grove bud på notatpligten
Pligten til at tage notat er afgørende for at kunne dokumentere, hvad der er sket i de sager, som myndighederne, herunder ministre, behandler. Notatpligten skal også muliggøre en effektiv kontrol af, om myndigheder og ministre har handlet korrekt.
Desværre forsvinder vigtige dokumenter alt for ofte, SMS’er slettes, og aktstykker bliver aldrig journaliseret. Det er straffrit, selvom det udgør et alvorligt demokratisk problem. Derfor skal der indføres en bestemmelse i straffeloven, som gør det muligt at straffe myndigheder og ministre for grove og forsætlige brud på notatpligten.