Dansk Fortid – Dansk Fremtid

Danmark skal også i fremtiden være et trygt, velstående og harmonisk sted at leve. Desværre har meget af indvandringspolitikken haft den modsatte effekt.

Derfor ønsker Dansk Folkeparti ikke blot at stoppe den indvandring, som vi har dårlige erfaringer med; enten kulturelt, socialt eller økonomisk, men også aktivt at sende dem tilbage, der skaber problemer for vores samfund.

Især indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika bibringer meget kriminalitet og forandrer vores land helt grundlæggende.

Vores hjemrejsepolitik cementerer pligten til at tilegne sig grundlæggende danske værdier, hvis man vil opholde sig i Danmark.

Vil man ikke tilegne sig den danske kultur og de danske værdier, vil Dansk Folkeparti arbejde for, at man opholder sig et andet sted.

Kriminelle udlændinge skal selvfølgelig udvises betingelsesløst, ligesom tildelt statsborgerskab skal fratages i tilfælde af kriminalitet. Døren på udrejsecentrene skal lukkes, så udviste kriminelle udlændinge aldrig igen lukkes ud i det danske samfund.

Velfærdsydelser skal naturligvis forbeholdes danske statsborgere og skal ikke udbetales til udlændinge.

Alt dette har alle dage været Dansk Folkepartis officielle politik og anses for at være grundstammen i enhver fornuftig udlændingepolitik, der reelt søger at løse problemerne.

Men det er ikke nok. Danmark har gennem fire årtier taget imod alt for mange mennesker, der ikke har tilegnet sig vores værdier.

Det har skabt utryghed, kriminalitet og store økonomiske udgifter.

Men værst af alt er vores land grundlæggende forandret.

I 1980 lå andelen af personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark på blot 1 %.

I dag ligger den på 10,1 %.

Hovedparten af de ikke-vestlige indvandrere i Danmark kommer fra mellemøstlige og nordafrikanske lande såsom Tyrkiet, Syrien, Irak, Libanon, Pakistan, Afghanistan og Somalia.

Der er tale om den største demografiske forandring i danmarkshistorien med tilvæksten af mere end 500.000 med ikke-vestligt ophav og deraf følgende ganske voldsomme politiske, sociale, økonomiske og kulturelle konsekvenser.

Parallelsamfund, ghettoisering, etniske konflikter, religiøse særkrav, radikalisering, klankultur, æresrelaterede forbrydelser, social kontrol, forfølgelse af jøder og seksuelle minoriteter, infiltration af offentlige myndigheder, islamisk censur, kønsadskillelse – og en meget tydelig visuel opdeling mellem troende og ikke-troende, rene og urene.

Sådan forandrer Danmark sig

Dansk kultur er flere steder ved at blive skiftet ud med islamisk kultur. Det kan vi se i flere områder af Danmark.

Fra 1980 til 2020 har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, samt børn af ikke-vestlige efterkommere, stået for knap 70 % af den samlede befolkningstilvækst.

Danskere har i samme periode udgjort blot 3 % af befolkningstilvæksten – og de seneste fem år har tilvæksten af danskere været negativ.

Dansk Folkeparti vender sig imod islamiseringen af Danmark.

Vi ønsker ikke bare at standse islamiseringen; vi ønsker at vende udviklingen og afvikle islamiseringen, så Danmark også i fremtiden er dansk.

Desværre fortsætter den islamiske indvandring ufortrødent. Under Mette Frederiksens regeringsperiode (2019-2023) er indvandringen fra MENAPT-landene kun steget.

Mens vores egen befolkning skrumper, vokser altså indvandringen fra de lande, der driver islamiseringen.

Hvis Danmark skal forblive danskernes fædreland, er man nødt til at sørge for, at de folk, der ikke vil indordne sig under danske vilkår, finder et andet sted at være. Dansk Folkeparti har i næsten tre årtier været partiet, der har råbt vagt i gevær – og det fortsætter vi med at være.

Med vores hjemrejsepolitik går vi foran med svarene på, hvordan de tusindvis, der gennem årtierne er kommet til Danmark, men som aldrig burde have været her i første omgang, kommer ud igen.

Der er kun ét parti, som i årtier har advaret mod konsekvenserne af den muslimske indvandring, og det er Dansk Folkeparti.

Selvom en række partier har vedkendt sig, at ubegrænset tilstrømning var et problem, er man fortsat ikke villig til at rydde op efter sig selv.

I Dansk Folkeparti er vi villige til at finde løsninger både inden for og uden for konventionerne.

Gennem forhandlinger er vi villige til at finde ordninger, hvor de, som ikke skulle have været en del af det danske samfund, fremadrettet heller ikke er det.

Herved vil man altid kunne kende Dansk Folkeparti.

Vi vil være den urokkelige stemme, som aldrig nogensinde lader sig dukke af hverken internationale konventioner eller politisk korrekthed.

Hvem kan blive, og hvem skal hjem?

Det er ikke nok at tage sig en uddannelse, finde et arbejde – samt overholde lovgivningen.
Man skal også tilegne sig de grundlæggende værdier, der kendetegner Danmark. Ikke kun demokratiske og sekulære værdier – men selve forståelsen af og indlejringen i den danske kultur.

Dansk kultur er nemlig mere end vestlige værdier om ligestilling, ytringsfrihed, respekt for homoseksuelles rettigheder og et demokratisk sindelag. Dansk kultur er et bagtæppe af sprog, arbejdsmoral, kristendom, myter, fortællinger, litteratur og sange. Det er traditioner og omgangsformer. Historie, metaforer, ritualer, helte, symboler, humor, skikke, vaner og værdier, holdninger og normer.

Men også vores grundlæggende forestilling om ret og uret – og det er assimilation ind i denne kulturelle essens, som skaber følelsen af hjemhørighed og fællesskab med danskerne. Det er ikke en tjekliste, som man kan krydse af. Det er en dyb og vedvarende proces, hvor man gradvist forstår, accepterer og lever efter de usynlige tråde, der binder vores samfund sammen.

Det er gennem denne kulturelle assimilering, at man virkelig bliver en del af det danske fællesskab.

Vi må aldrig reducere danskheden til et spørgsmål om arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse eller lovlydighed. Det er i den daglige omgang med hinanden, i de små traditioner og i den måde, vi taler sammen på, at den danske kultur virkelig kommer til udtryk.

Danmark må ikke blive som Sverige

Danmark skal nemlig ikke være et multikulturelt land.

I Sverige har man forsøgt sig med det multikulturelle samfund. Her er en by som Malmø gået fra en velstående arbejderby til en af Sveriges fattigste kommuner, dybt forgældet og med voksende enklaver og social uro. Bølger af bilafbrændinger, eksplosioner, skyderier og mord er skyllet ind over byen. I dag er der omtrent 180 parallelsamfund i Sverige, hvoraf 33 er deciderede “no-go zoner”, som politiet ikke har magten over.

Fører vi den indvandringspolitik, vi gør i dag, vil den trække dybe spor ind i fremtiden.

Dansk Folkeparti ønsker ikke boligområder, hvor man føler sig kulturelt fremmedgjort. Vi ønsker at generobre den kulturelle suverænitet over boligområder såsom Gellerup, Vollsmose og Mjølnerparken.

Når vi kan konstatere, at politi, ambulance- og brandmyndigheder ikke tør bevæge sig i visse boligområder af frygt for stenkast eller fyrværkeri, så er vi på afveje. Når studentervogne undgår visse områder i ren og skær frygt for at blive angrebet, og når mennesker kan have været årtier i Danmark uden at have lært dansk, må vi sætte foden ned.

I Dansk Folkeparti er vi ikke så naive, at vi lider under den misforståelse, at alle er som os.

Når undersøgelser viser, at omkring 40% af danske muslimer mener, at koranen skal danne grundlag for lovgivningen i Danmark, tager vi det meget seriøst. Det er ikke et fåtal – men mange mennesker. Sådanne mennesker bliver ikke på magisk vis danske fra den ene dag til den anden – og skal ikke være i Danmark.

Der er derfor brug for en reel hjemrejsepolitik, der sørger for, at de mennesker, der er kommet til Danmark med andre intentioner end at tage del i det, der gør vores land specielt, finder et andet sted at være.

Det er tid til at vinde det tabte terræn tilbage!

Danmark skal atter være vores sted. Alle steder. Mellemøstlige tilstande skal trænges tilbage, så man alle steder i landet kan føle sig hjemme. Dansk Folkeparti kæmper for danskheden på sin rette hylde. I sit eget hjem. Vi kæmper for Danmark og danskernes tryghed, frihed og sikkerhed hver eneste dag. Det har vi gjort siden 1995 – og det fortsætter vi naturligvis med.

Statsborgerskaber op til revision

Danske statsborgere betragtes som danskere – og således Danmarks ansvar.

Er man først dansk statsborger, er man også blevet tildelt arveretten til Danmark. Derfor kan statsborgere heller ikke udvises i tilfælde af kriminalitet. Dansk Folkeparti er derfor optaget af, at statsborgerskaber kun erhverves på et lovligt grundlag – og ikke som følge af fejl i sagsbehandlingen eller vildledning af myndighederne.

Dansk Folkeparti foreslår derfor at gennemgå alle tildelinger af statsborgerskab de sidste 20 år.

Der er gennem årene blevet afdækket utallige fejl på indfødsretsområdet. Mange har ganske enkelt fået statsborgerskab på fejlagtige grundlag.

Her er både tale om administrationsfejl, hvor folk har fået statsborgerskab uden at leve op til de gældende krav, ligesom talrige er blevet fejlregistreret uden overhovedet at have søgt. Nogle har sågar fået statsborgerskab ved at lyve om deres kriminelle fortid.

På denne baggrund mener vi, at området bør kulegraves. Er der mennesker, der i løbet af de sidste 20 år har fået statsborgerskab på et forkert grundlag, bør statsborgerskabet fratages.

Statsborgerskaber er i mange år blevet uddelt alt for rundhåndet.

Man har ikke haft tilstrækkeligt styr på modtagernes grundlæggende værdier og oprigtige tilknytning til Danmark. Der er blevet uddelt statsborgerskaber til alt fra islamister til mennesker, der ikke har formået at tilegne sig et tilstrækkeligt dansk.

Derfor kræver Dansk Folkeparti, at alle statsborgerskaber, der er uddelt de seneste 8 år, skal genbekræftes med en fornyet danskprøve samt en fornyet indfødsretsprøve.

Kan man ikke bestå prøverne med de nye krav, vil statsborgerskabet blive annulleret.

Endvidere foreslår Dansk Folkeparti, at alle statsborgerskaber, der er blevet tildelt mennesker, der siden viser sig at være kriminelle, skal fratages igen. Hvis man har fået statsborgerskabet på et løfte om at ville være en lovlydig borger, har man forbrudt sig mod den loyalitetsforpligtelse, der var forudsætningen for tildelingen. Statsborgerskabet bør derfor fratages – og den kriminelle person udvises.

Det bør ikke være muligt at opsige sit oprindelige statsborgerskab, hvis man tildeles dansk statsborgerskab.

Man skal altså ikke kunne fraskrive sig sit oprindelige statsborgerskab og dermed sikre sig imod fratagelse af statsborgerskabet.

Danmark følger desuden blindt en række konventioner, der forpligter os på at give statsborgerskab til kriminelle – og forhindrer os i nogensinde at fratage dem statsborgerskabet igen. Disse konventioner skal naturligvis enten opsiges eller begrænses.

Der er blandt andet tale om statsløse- og statsborgerretskonventionen, som Danmark ingen fordele nyder af. Danmark bør tage forbehold for alle dele af konventionerne, der begrænser os i at kunne føre en ansvarlig udlændingepolitik.

En stærkere grænse og indrejseforbud

Danmark har i dag mange kriminelle udlændinge, der sidder på udrejsecentre i Danmark.

Hvis den udviste ikke selv accepterer sin udvisningsdom og frivilligt udrejser, kan det være svært at effektuere udvisningen, da mange lande nægter at tage imod tvangsudviste statsborgere. Danmark bør derfor nægte indrejse fra lande, som ikke vil modtage deres egne udviste statsborgere.

Udvisningsdømte kriminelle bør desuden indkvarteres på et lukket udrejsecenter, som man først kan forlade, når man meddeler sit ønske om udrejse. Det vil skabe et reelt incitament til at forlade landet – i modsætning til i dag, hvor udvisningsdømte kriminelle kan rejse rundt i Danmark efter domme for eksempelvis voldtægt, bandekriminalitet eller terror.

Der bør desuden laves aftaler med oprindelseslande, så dømte kriminelle ideelt afsoner i deres hjemlande.

Derudover bør enhver form for bistand tilbageholdes, hvis lande afviser at lave aftaler om modtagelse af egne kriminelle borgere, ligesom der bør etableres økonomiske sanktioner over for disse lande.

Forudsætningen for dette er naturligvis en permanent, stærk og effektiv grænsekontrol, der forhindrer udviste i at vende tilbage til Danmark.

Sådan får vi folk til at rejse

Dansk Folkeparti kæmper for, at kriminelle udlændinge udvises af Danmark.

Men vigtigst af alt kæmper vi for, at Danmark også i fremtiden er dansk. Det betyder, at mennesker, der vil leve efter helt andre kulturelle værdier og normer, der er uforenelige med vores, herunder islamiske, finder et andet sted at opholde sig.

Vores hjemrejsepolitik vil gøre det fordelagtigt at forlade landet, hvis man ikke vil leve efter dansk kultur, ligesom det skal være tæt på umuligt at leve en islamisk tilværelse i Danmark.

Dansk Folkeparti ønsker at gennemføre en grundig evaluering af den nuværende repatrieringsordning for at identificere og implementere mere effektive værktøjer, der kan fremme frivillig hjemrejse for migranter.

Dansk Folkeparti vil desuden indføre et permanent indrejseforbud for dem, der vælger at tage imod repatrieringsstøtte, således at ordningen bliver mere bindende og effektiv.

Vi mener desuden, at der bør oprettes et decideret ministerium for hjemrejse, der alene har til formål at udarbejde og administrere hjemsendelsespolitikker. Det skal foregå gennem såvel positive som negative incitamenter, oplysningskampagner samt kontrol med den overordnede indsats.

Mange migranter opholder sig alene i Danmark af økonomiske årsager. Vores velfærdssystem er mere gavmildt, ligesom der er mulighed for at sende mange penge hjem til familien i hjemlandet. Disse penge kendes også som remitter.

Remitter spiller en væsentlig rolle i mange tredjelandes økonomier og er dermed et selvstændigt incitament for disse lande, når det handler om at fremme migration – og forhindre hjemrejse. Hvis mange migranter sendes hjem, kan det skabe økonomisk pres på deres hjemlande, især hvis disse økonomier er afhængige af remitter som en betydelig indtægtskilde.

Remitter giver ofte migranter et økonomisk incitament til at blive i værtslandet, da de kan tjene mere og dermed sende flere penge hjem. Dette kan gøre det vanskeligt at motivere dem til at vende tilbage til deres hjemlande.

Dansk Folkeparti vil forbyde remitter til lande, der ikke vil tage imod egne statsborgere, så det ikke længere er muligt at suge penge ud af Danmark med henblik på at finansiere familien i et tredjeland. Ligeledes bør der indføres forbud mod finansiering af religiøse foreninger, moskeer og institutioner fra lande, som bygger på islamiske værdier.

Den store indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika har i mange år været drevet af familiesammenføring. I Dansk Folkeparti vil vi forbyde familiesammenføring for personer, der ikke er født med et dansk statsborgerskab. Asylansøgere vil altså ikke længere kunne bruge sig selv som rambuk i et forsøg på at flytte hele familien til Danmark med henblik på permanent ophold.

Illegale migranter skal selvfølgelig opspores og udvises, ligesom det bør være strafbart at gøre brug af illegal arbejdskraft.

Dansk Folkeparti kæmper desuden for et totalforbud mod salg af halal-produkter i Danmark. Som minimum bør halal-produkter pålægges en høj afgift, så det bliver sværere at leve efter de islamiske værdier og normer, der traditionelt knytter an til den islamiske halal-praksis. Indtægterne fra afgiften bør allokeres til hjemrejse-ministeriet og bruges til at finansiere udarbejdelse af og administration af hjemrejsepolitikker.

En væsentlig del af udfordringerne i udlændingepolitikken kan spores tilbage til en lemfældig tildeling af permanente opholdstilladelser. Flygtninge og migranter er over tid blevet til fastboende indvandrere. Dansk Folkeparti ønsker derfor at afskaffe konceptet om tidsubegrænsede opholdstilladelser, med undtagelse for personer af dansk afstamning, tidligere danske statsborgere eller medlemmer af det danske mindretal syd for grænsen.

Muslimske friskoler hører ikke hjemme i Danmark. Islamiske værdier står i skarp modsætning til de danske, og Dansk Folkeparti vil derfor fratage enhver støtte til skoler, der baserer sig på islamiske værdier, eller hvor andelen af børn med udenlandsk baggrund er for høj.

Dansk Folkeparti mener ikke, at man som repræsentant for det offentlige eller som studerende på én af vores offentligt betalte uddannelsesinstitutioner skal kunne bære markante religiøse symboler, såsom hijab, der missionerer for dogmatisk politisk ideologi. En så tydelig og visuel opdeling i rene og urene, rettroende og ikke-troende, hører ikke hjemme i det offentlige, hverken på skolelærere, sygeplejersker eller studerende.

På samme måde hører islamisk bønnekald ingen steder hjemme i et land som Danmark. Man har ikke ret til at råbe sine islamiske synspunkter ud over hustagene i Danmark. Højtalerforstærket islamisk bønnekald må anses for at stride mod både sædeligheden og den offentlige orden – og vi kæmper derfor for et egentligt forbud.

Bandekriminelle udlændinge hører selvfølgelig ikke hjemme i Danmark. Dansk Folkeparti ønsker derfor at kunne udvise udenlandske statsborgere alene for at være involveret i bandernes arbejde og stå på politiets bandeliste. Sveriges regering har barslet med samme idé. Hvis man plejer omgang med kriminelle bandemedlemmer, hører man ikke hjemme i Danmark.

I Danmark har man en række fordele, hvis man er godkendt trossamfund. Det er både skattefordele, lettere adgang for prædikanter, særlig vielsesbemyndigelse og selvfølgelig signalet i den officielle anerkendelse. Dansk Folkeparti mener ikke, at islamiske trossamfund skal kunne nyde disse fordele som godkendte trossamfund. Islam skal hverken have større plads eller mere indflydelse i det danske samfund.