Skal vi redde folkeskolen, må politikerne på Christiansborg skabe ro, orden og tryghed for elever, forældre og lærere.
Skolen er det sted, hvor eleverne gerne skulle blive en hel del klogere. Vi sender også børn i skole for at gøre dem til dannede mennesker, der indgår i sunde fællesskaber, viser hensyn og udviser respekt for andre. Og det kræver, at der hersker ro, orden og tryghed: i klasseværelset, i skolegården, til og fra skole, og på toiletterne.
Alt imens vi fire DF-folketingsmedlemmer med undervisningserfaring satte os ned og formulerede vores 10 forslag til opstramning og forbedring, som du kan læse her, var forældre flere steder i Danmark i gang med at underskrive opfordringer til politikerne om at gribe ind og gøre Folkeskolen til et mere trygt sted for deres børn. Hundreder har skrevet under.
På stadig flere skoler beretter forældrene om et råt klima, som de ikke længere vil tolerere, men som skolernes ledere og lærerne åbenbart ikke kan få bugt med. Og vi taler ikke om kåde ”drengestreger”, men om vold, grov mobning, seksuelle overgreb, foragt for lærerne og massiv ødelæggelse af undervisningen.
Den slags har stået på i årtier, især i de store byer. Men nu krakelerer Folkeskolen også i provinsen. For nylig kom Borup Skole i Køge Kommune i søgelyset. Men er Borup Skole blot en enlig svare i provinsen? Et enkeltstående tilfælde? Næppe: få dage efter Borup kom det frem, at 113 forældre i landsbyen Agedrup nær Odense med deres underskrift viste, at de havde fået nok af skoleledelsens slaphed. Også fra Agedrup får vi beretninger om seksuelle krænkelser, vold, og trusler med kniv. På Agedrup Skole frygter børnene deres fødselsdag, for så får de rituelle bank af en bøllebande.
En far i Agedrup siger: ”Vi efterlyser konkrete tiltag… men vi har på møder fået at vide, at ledelsen ikke tror på straf eller konsekvenser, og at de tror, at pædagogikken vil sejre”.
Pædagogikken? I den pædagogik, som hersker, bliver voldelige elever kaldet ”utilpassede”. Når de tvinger andre børn til sexlege, kaldes det ”grænseoverskridende adfærd.” Spyt, slag og spark imod lærere bliver kaldt ”uhensigtsmæssig”, eller ”uacceptabel adfærd”. Og den frygtløse bølle, som aldrig har lært at frygte konsekvenser, bliver efter sine voldshandlinger lomme-diagnosticeret som ”udad-reagerende”. Når forældrene til hans ofre har fået nok, opfordrer skolelederen til ”dialog” og forlanger ”arbejdsro”, og lover mere ”klar kommunikation”.
Men al den ordgas tjener kun til at sløre, hvad Folkeskolen har brug for: Ro, orden, respekt, opdragelse og tryghed. Og det kræver en type skoleledere, som selv har – og som kan udruste lærerne med – autoritet, selvtillid, mod og handlekraft.
For at nå dertil, må vi have nye regler. Og dem er Dansk Folkeparti parat til at udstyre folkeskolens ansatte med. Men det haster. Lad os tage Folkeskolen tilbage, før det er for sent.
10 punkter for ro, orden og tryghed i folkeskolen
1. Voldelige elever skal kunne bortvises
Dansk Folkeparti vil have skærpet bekendtgørelsen om orden i folkeskolen. En skoleleder skal kunne bortvise og udskrive en elev, som har gjort sig skyldig i grove tilfælde af vold, seksuelle krænkelser eller anden asocial opførsel, og som trods advarsler vedbliver at true andre elevers tryghed, belaster undervisningen og udfordrer lærernes autoritet. Skolelederen skal have beføjelse til at bortvise en elev uden først at indhente forældrenes, skolebestyrelsens eller forvaltningens godkendelse og uden at skulle garantere den bortviste elev undervisning på andre skoler. I tilfælde af bortvisning har forældrene selv ansvaret for undervisningen, derhjemme eller på andre skoler. De sociale myndigheder skal inddrages.
2. Skoleledelsen skal have pligt til at handle
Vi ønsker at indskærpe skoleledelsens pligt til at gribe ind, hurtigt og resolut, når det kræves. Det er først og fremmest skolelederens opgave at opretholde skolens autoritet, og ledelse og lærere skal sammen handle konsekvent ved alle brud på orden og ordentlig opførsel. Hverken elever, forældre eller skolens personale og ledelse skal være i tvivl om konsekvenserne, når skolens regler bliver overtrådt.
3. Hjemsendelse og eftersidning
Det skal være lettere at sanktionere elever, som bryder skolens regler. DF vil derfor styrke lærernes mulighed for benytte hjemsendelse og eftersidning. En elev skal kunne hjemsendes eller tildeles eftersidning i op til 30 minutter uden forudgående godkendelse fra forældrene.
Forældrene orienteres samme dag om lærerens beslutning. Ved hjemsendelse eller længere eftersidning træffer skolens leder den endelige beslutning. Der skal afsættes midler til udbetaling af personalets løn ved eftersidningsvagter.
4. Bindende opførsels-kontrakter
Skolen skal kunne indgå en bindende kontrakt med de elever, der bryder reglerne og udgør en belastning for skolen, samt med elevens forældre. En sådan kontrakt skal fungere som en konstruktiv handlingsplan til forbedring og som en advarsel til eleven om at forbedre sin opførsel og et krav til forældrene om at understøtte elevens opdragelse. Overholder eleven og forældrene ikke kontrakten, skal eleven kunne bortvises og udskrives for bestandig.
5. Tidlig indgriben
Problemer med ballade og dårlig trivsel skal løses hurtigt og effektivt, inden de vokser sig store. Allerede første gang en elev overtræder centrale dele af skolens regler, skal forældrene kontaktes. Skolen skal hurtigst muligt indkalde eleven og forældrene til et møde, hvor skolens regler indskærpes, og hvor det gøres klart, at elevens adfærd er uacceptabel og vil få konsekvenser, hvis den fortsætter.
6. Forbyd interne bytte-aftaler
Det skal være slut med blot at ”sende aben videre”. Problemet med uromagere, der bliver ved at trodse ordensreglementet, bliver ikke løst ved at sende dem til en anden skole, som så sender problem-elever den anden vej. DF anser den slags bytte-aftaler for falsk handlekraft og skyhed over for konflikter. Hvis en elev skal flyttes til en anden skole, skal det ske på baggrund af en individuel vurdering af elevens behov og situation.
7. Ro og orden i centrum – hele året
En skoles ledelse skal mindst en gang om året afholde møder med hele lærerstaben og øvrige undervisningsansatte om skolens aktuelle udfordringer, om dens regelsæt og om de nødvendige disciplinære sanktioner. Møderne skal være et forum, hvor lærerne i en åben atmosfære kan fremlægge deres problemer og udveksle forslag til løsninger. Lærerstaben og skolens leder bør sammen udforme et sæt sanktioner, der passer til overskridelsen af reglerne. Enhver lærer skal føle sig sikker på skoleledelsens støtte, når de besluttede sanktioner tages i brug.
8. Klare regler for lærerens ret til magtanvendelse
Hvis eleverne skal have noget ud af undervisningen, må vi styrke lærerens autoritet. Lærerne arbejder i dag i en juridisk gråzone, når det kommer til magtanvendelse. Derfor tøver lærere ofte med at gribe ind over for aggressive og voldelige elever, som hurtigt lærer at udnytte lærerens svaghed. År efter år viser rapporter, at lærere bliver slået, sparket, spyttet på og udsat for sjofle og grove ukvemsord. Reglerne om magtanvendelse skal præciseres. Lærernes muligheder for at anvende magt bør fremgå klart og tydeligt af loven, så de kan handle beslutsomt og håndfast.
9. Ingen mobiltelefoner i skoletiden
Mobiltelefoner hører ikke hjemme i skolen. De bliver brugt til både tidsspilde og mobning, de forstyrrer, frister til dovenskab, nedbryder klassens sociale sammenhold og forringer den enkelte elevs koncentration og udbytte af undervisningen. DF vil derfor forbyde al brug af mobiltelefoner i skoletiden, med mindre de skal bruges direkte i undervisningen.
10. Et nyt rygstød til lærerne
Skal vi rette ryggen på folkeskolen, skal både skolelederen og lærerne kunne regne med hurtig støtte fra centralt hold. Undervisningsministeriet må samle eksperter inden for pædagogik, psykologi, konflikthåndtering og jura i et team, som kan bistå skolen med effektiv vejledning og kan hjælpe lærere, der ikke føler, at de får den fornødne opbakning fra ledelsen i svære situationer. I uddannelsen af lærere til folkeskolen må der lægges mere vægt på at forberede lærerne på netop de konflikter og udfordringer som truer med at undergrave Folkeskolens struktur og indhold.