1995: Dansk Folkeparti bliver stiftet
Dansk Folkeparti blev stiftet den 6. oktober 1995 af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner, som alle fire sad i Folketinget. Partiet var derfor repræsenteret på Christiansborg fra selve stiftelsen.
Pia Kjærsgaard blev partiets første formand og blev samtidig den første kvinde i Danmark, der stiftede et nyt politisk parti. Landsorganisationen holdt sit stiftende møde den 27. april 1996, og omkring en tredjedel af Fremskridtspartiets medlemmer fulgte med over i det nye parti.
1998: Første folketingsvalg under eget navn
Ved folketingsvalget den 11. marts 1998 stillede Dansk Folkeparti for første gang op til Folketinget under eget navn. Partiet fik 7,4 procent af stemmerne og 13 mandater.
1999: Første mandat i Europa-Parlamentet
Ved Europa-Parlamentsvalget i 1999 fik Dansk Folkeparti 5,8 procent af stemmerne og ét mandat. Mogens Camre blev dermed partiets første medlem af Europa-Parlamentet.
1999: “Stuerene, det bliver I aldrig”
Den 7. oktober 1999 sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen under Folketingets åbningsdebat de siden berømte ord til Dansk Folkeparti: “stuerene, det bliver I aldrig!” Godt to år senere blev Dansk Folkeparti parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering.
2000: Danskerne siger nej til euroen
Ved folkeafstemningen den 28. september 2000 stemte 53,2 procent nej til at indføre euroen i Danmark, mens 46,8 procent stemte ja. Dansk Folkeparti anbefalede et nej og førte kampagne for at bevare den danske krone. Danmark beholdt dermed kronen og euroforbeholdet.
2001: Gennembrud og ti år som støtteparti
Ved folketingsvalget i 2001 fik Dansk Folkeparti 12,0 procent af stemmerne og 22 mandater. Efter valget blev partiet parlamentarisk grundlag for VK-regeringen under Anders Fogh Rasmussen.
Fra 2001 til 2011 var Dansk Folkeparti fast støtteparti for de borgerlige regeringer uden selv at sidde i regering. I perioden fik partiet betydelig indflydelse på blandt andet udlændingepolitikken, ældreområdet og de årlige finanslove.
2002–2004: 24-årsreglen og ældrechecken
I 2002 blev udlændingeloven strammet markant. Blandt ændringerne var det såkaldte 24-årskrav ved familiesammenføring, som blev et af de mest kendte elementer i periodens udlændingepolitik.
På ældreområdet blev den såkaldte ældrecheck indført på foranledning af Dansk Folkeparti. I finanslovsforhandlingerne i 2002 blev der afsat 420 millioner kroner til ordningen, og den blev senere gjort permanent som en supplerende pensionsydelse til økonomisk dårligt stillede folkepensionister.
2009: Morten Messerschmidt får 284.500 personlige stemmer
Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev Morten Messerschmidt valgt med 284.500 personlige stemmer. Det var det højeste personlige stemmetal blandt alle danske kandidater ved valget og blev optakten til en endnu større rekord fem år senere.
2012: Kristian Thulesen Dahl bliver formand
I 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som formand efter 17 år. Kristian Thulesen Dahl overtog posten.
2014: Rekordvalg til Europa-Parlamentet
Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 blev Dansk Folkeparti det største danske parti med 26,6 procent af stemmerne og fire af Danmarks 13 mandater.
Morten Messerschmidt fik 465.758 personlige stemmer. Det er det højeste personlige stemmetal, en dansk politiker har opnået ved noget valg. Hans personlige stemmetal var endda højere end det samlede stemmetal for hvert eneste andet parti og hver anden liste, der stillede op ved valget.
2015: Dansk Folkepartis største folketingsvalg
Folketingsvalget i 2015 blev partiets hidtil største. Dansk Folkeparti fik 21,1 procent af stemmerne og 37 mandater og blev Folketingets næststørste parti.
Dansk Folkeparti blev samtidig det største parti i blå blok og fik flere mandater end Venstre, der efter valget dannede regering.
2015: Pia Kjærsgaard bliver Folketingets første kvindelige formand
Den 3. juli 2015 blev Pia Kjærsgaard valgt til formand for Folketinget. Hun blev dermed den første kvinde i Danmark til at bestride posten og var formand frem til 2019.
2015: Retsforbeholdet bliver bevaret
Den 3. december 2015 stemte danskerne om at ændre Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning. Dansk Folkeparti anbefalede et nej. 53,1 procent stemte nej og 46,9 procent ja, og retsforbeholdet blev dermed bevaret.
2019–2022: Fra storhedstid til historisk lavpunkt
Efter mange år med store valgresultater gik Dansk Folkeparti markant tilbage. Ved folketingsvalget i 2022 fik partiet 2,6 procent af stemmerne og fem mandater – det laveste folketingsresultat i partiets historie.
Perioden var samtidig præget af interne konflikter og udmeldelser. I januar 2022 blev Morten Messerschmidt valgt som formand.
2022–2026: Genopbygning
Efter valget i 2022 satte partiet gang i en politisk og organisatorisk genopbygning med Morten Messerschmidt som formand. Fokus blev igen samlet om partiets klassiske kerneområder: udlændingepolitik, national selvbestemmelse, ældre, familie og danskernes økonomi.
2026: Dansk Folkeparti går markant frem igen
Ved folketingsvalget den 24. marts 2026 fik Dansk Folkeparti 9,1 procent af stemmerne og 16 mandater. Sammenlignet med 2022 var det en fremgang på 6,5 procentpoint og 11 mandater.
Dansk Folkeparti i dag
Dansk Folkeparti ledes i dag af Morten Messerschmidt. Partiet arbejder fortsat for en stram udlændingepolitik, dansk selvbestemmelse, lavere skatter og afgifter, en stærk ældrepolitik og bedre vilkår for danske familier.
Læs mere om Dansk Folkepartis politik, se partiets politikere eller læs om Dansk Folkeparti.
Kilder og historiske data
Valgresultater og personlige stemmetal er kontrolleret mod Danmarks Statistik. Oplysninger om Folketingets historie og Pia Kjærsgaards historiske poster er kontrolleret mod Folketinget. Oplysninger om 24-årsreglen er kontrolleret mod Retsinformation, og Poul Nyrup Rasmussens tale fra 1999 mod Statsministeriets arkiv.