UDDANNELSE SKAL TJENE BÅDE DEN ENKELTE OG DET SAMFUND, SOM BETALER
Uddannelse er ikke kun personlig udvikling, men også en investering i vores lands fremtid. Adgangen til uddannelser skal afbalanceres mellem personlige potentialer og ambitioner på den ene side og samfundets behov på den anden. Vi skal ikke rangordne vores uddannelser baseret på forestillinger om, hvad der er ”fint”, men anerkende alle uddannelser som værende af lige stor betydning.
Styrk ungdomsuddannelserne
I dag uddanner vi alt for mange akademikere og alt for få faglærte. Derfor bør vi hæve adgangskravene til de gymnasiale uddannelser, så kun de studerende, der både har de akademiske forudsætninger og en stærk motivation for at gennemføre uddannelsen, får adgang. Det er helt afgørende for, at vi kan opretholde det høje faglige niveau, der skal til for at forberede de unge på de udfordringer, som de vil møde på de videregående uddannelser. Samtidig erkender vi, at vi i dag og i fremtiden mangler faglærte, og derfor må styrke vores erhvervsskoler.
Vi skal have flere varme hænder, og det opnår vi kun ved at hjælpe erhvervsskolerne med at få flere elever. I dag bruges der ca. otte gange så mange skattekroner på en studerende med en lang videregående uddannelse som på en elev på en erhvervsuddannelse. Det er en urimelig skævhed, som der skal rettes op på, hvis erhvervsuddannelserne skal kunne tiltrække flere unge.
Lån og elevløn
Statens Uddannelsesstøtte skal fortsat tildeles som en kombination af støtte og lån på erhvervsskoler, professionsbacheloruddannelse og på universiteternes bachelor-uddannelser. Vi mener til gengæld, at uddannelsesstøtten på kandidatuddannelserne bør gøres lånebaseret, og vi i stedet bør give pengene til de økonomisk trængte erhvervsuddannelser. På den måde kan vi rette op på skævheden mellem de akademiske uddannelser og erhvervsuddannelserne og forhåbentlig sikre flere erhvervsuddannede unge. Vi foreslår, at elevlønnen på erhvervsuddannelserne gøres skattefri, så unge, der er begyndt på uddannelsen før de er 25 år, vil få et langt større rådighedsbeløb i løbet af deres uddannelse.
Luk RUC
Der er otte universiteter i Danmark. Det er mange for et land af Danmarks størrelse. Dansk Folkeparti ønsker på den baggrund at lukke Roskilde Universitet. Der uddannes for mange studerende især fra de humanistiske fag og de har vanskeligt ved at skaffe sig ansættelse inden for deres fagområde. Det er spild af ressourcer og understreger behovet for, at vi omstrukturerer og prioriterer vores investeringer mere målrettet.
Dansk skal vinde indpas
Vi har også andre udfordringer på de danske universiteter: For det første foregår undervisningen i stigende grad på engelsk, og flere uddannelser tilbydes på engelsk. Vi står fast på, at undervisning på universiteterne som alt overvejende hovedregel bør foregå på dansk og at der også skal ske formidling af forskning på dansk. Dansk skal også være videnssprog – ikke blot et almuesprog.
Ud med politisk aktivisme
For det andet er den akademiske integritet og frihed truet af politisk aktivisme, der udgiver sig for at være videnskabelig forskning. I Danmark har vi fri forskning, og hverken Folketinget eller regeringen blander sig i, hvad der må og ikke må forskes i. Og netop fri og reel forskning er forudsætningen for, at universiteterne er statsstøttede. Derfor bør vi indføre strengere regler og etablere et Nationalt Forskningsnævn for at beskytte dansk forskning imod, at venstredrejet, ideologisk indflydelse i form af såkaldt identitetspolitik optager tid og ressourcer. Vi skal sikre, at vores offentlige forskningsmidler alene anvendes til at fremme sund, videnskabelig nysgerrighed og innovation, fri for ideologiske dagsordner. Øverst på formularen