VI HAR EN MORALSK PLIGT TIL
AT BEHANDLE ALLE DYR ORDENTLIGT
Dyr er levende og sansende væsener, som kan føle smerte, og derfor skal de behandles med respekt og omsorg, og vi skal beskytte dem, så de ikke lider nød. Alle dyreejere har en moralsk pligt til at tage hensyn til dyrets behov for sundhed og adfærd i overensstemmelse med anerkendt praksis og videnskabelige erfaringer.
Dyr, som er i menneskers varetægt, kan ikke passe på sig selv, og er derfor deres ejeres ansvar. Dansk Folkeparti har siden sin stiftelse kæmpet for at sikre de bedst mulige betingelser for dyrene – både vores kæledyr og dyrene i fødevareproduktionen. Dansk Folkeparti var det første parti, der fik en ordfører for dyrevelfærd.