Luk grænserne – stop for asyl i Danmark
Presset mod Europas grænser nærmer sig katastrofe-niveauet fra 2015 – året, hvor Fort Europa brød sammen, og billeder af migranter, der vandrede på motorvejene, gik verden rundt. Alarmen lyder fra de europæiske landes kyst- og grænsevagter, og meget tyder på, at 2015 ikke bare gentager sig, men bliver en ny normal ift. tilstrømningen af ulovlige migranter til Europa.
Det er et enormt problem. I flere årtier har masseindvandringen gjort enorm skade på Europa i form af kriminalitet, parallelsamfund, islamisering og et væld af andre udfordringer, som år for år bliver værre gennem høje fødselsrater.
Samtidig er migrationen en humanitær katastrofe, da tusindvis af migranter hvert år drukner på vejen over Middelhavet eller et sted i Afrikas ørken. Omkring 29.000 migranter er omkommet på turen over Middelhavet siden 2014.
Derfor er det på tide, at vi tager nye værktøjer i brug for at stoppe de ulovlige migranter.