Nyheder

Kommuner forgylder chefer med millioner

Kommuner forgylder chefer med millioner

1.663 kommunale chefer tjener mere end en million kroner om året, viser svar fra minister til DFs Nick Zimmermann. Nu kræver DF et opgør med ‘den kommunale adel’.

1.663 kommunale chefer tjente i 2023 mere end en million kroner om året.

Det viser et svar, som Dansk Folkepartis kommunalordfører Nick Zimmermann har fået fra Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Alene i Københavns Kommune er der 191 ansatte, der tjener mere end en million kroner. Det vil sige, at de har en månedsløn på 83.333 kroner eller mere.

Aarhus Kommune er også godt med. Her har 75 ansatte en millionløn. Andre kommuner med mange lønmillionærer er Odense (40), Aalborg (37), Gladsaxe (34), Vejle (32) og Randers (30).

“Det er helt vildt. Jeg aner ikke, hvad de 191 personer, der tjener over én million, laver i Københavns Kommune. Eller de 30 i Randers,” siger Nick Zimmermann.

Han er godt og grundigt forarget. Og forargelsen bliver ikke mindre af en stribe andre svar, han har fået fra Indenrigs- og Sundhedsministeren. For eksempel et svar der viser, at 69 kommunalt ansatte chefer tjener over 1,5 millioner kroner, heraf fem over 2,5 millioner kroner.

Nick Zimmermanns interesse for de kommunale toplønninger blev antændt af en række historier om kommunale chefer, der har haft meget lukrative bonusordninger eller som fik gyldne håndtryk, da de blev fyret efter kort tid. For eksempel den økonomi- og stabsdirektør, der fik en fratrædelsesordning på 2 millioner kroner, da hun blev fyret efter 11 måneder i Sorø Kommune. Eller den direktør for Børn, unge og kultur i Fredericia, der fik ca. 1,5 millioner kroner, da han blev fyret efter bare én måned.

Kommunal adel

Nick Zimmermann og Dansk Folkeparti kræver nu et opgør:

“Der er skabt en kommunal adel bestående af folk med kæmpestore lønninger, som tilmed har lukrative bonus- og fratrædelsesordninger. Vi har set eksempler på kommunale chefer, der får en bonus svarende til en sosu-medarbejders årsløn bare for passe sit arbejde. Det skal stoppes,” siger Nick Zimmermann.

Kommunerne vil vel sige, at det er nødvendigt med de høje lønninger og bonusordninger for at tiltrække de dygtigste ledere?

”Jamen, det viser sig jo gang på gang, at det alligevel ikke er de dygtigste, man tiltrækker. Vi har set masser af eksempler på folk, der bliver fyret efter få måneder, fordi de var elendige til deres arbejde. Alligevel går de derfra med et gyldent håndtryk. Det er jo fuldstændig vanvittigt,” siger Nick Zimmermann.

Det er kommunaldirektører, forvaltningschefer, forsyningsdirektører, afdelingschefer, HR-folk, ledelseskonsulenter, kommunikationschefer, jurister, økonomer og andre ‘kolde hænder’, der henter de høje lønninger. I mens har de ansatte på gulvet måtte kigge langt efter mere i løn, og mens bureaukratiet vokser, vokser manglen på sosu’er, sygeplejersker, lærere osv.

Djøf’ere ansætter djøf’ere

“Vi har fået skabt et endeløst bureaukrati af djøf’ere, der ansætter andre djøf’ere. Der bliver færre og færre varme hænder, mens antallet af papirnussere, der tjekker regnerark, vokser. Vi har fået en frygtelig tendens til, at hvis man skal være chef i det offentlige, skal man have gået på universitetet. Det er åbenbart ligegyldigt, om man kender til området. Det er jo et kæmpestort ­problem. Man kan blive leder af ældreplejen, uden nogensinde at have arbejdet med ældre. Det burde da være en betingelse,” siger Nick Zimmermann.
Han vil skære i bureaukratiet, så der bliver flere penge til velfærdens ­kernetropper – sosu’ere osv.

“Vi er nødt til at se på antallet af djøf’ere i kommunerne. Skatteborgernes penge skal ikke gå til lave excelark. Den skal gå til velfærd,” siger Nick Zimmermann.