Dansk Folkeparti udtræder af forhandlinger om firedobling af sol og vind på land.
Vi kender det alle sammen. Man kommer kørende igennem det danske landskab. Bakker, der bugter sig. Vandløb, der pibler. Og heden, der strækker sig langs vestkysten, så langt øjet rækker. Og så bum. Pludselig omdannes den smukke natur til en gold ørken af solceller, der så langt øjet rækker bare er glas på glas på glas. Det er et trist syn. Og den nedslående nyhed er, at vi får mere af det. For netop nu forhandles der i Energiministeriet om en pakke, der skal firedoble vedvarende energi på land. Vel at mærke – solceller og vindmøller.
I Dansk Folkeparti er vi ikke imod vedvarende energi. Selvfølgelig ikke. Vi er tilhængere af den grønne omstilling og af, at Danmark skal elektrificeres, så vi på sigt kommer helt væk fra fossile brændsler.
Men det skal ikke ske på bekostning af naturen – eller af de mennesker, der bor i og holder af vores smukke land, og som derfor har bosat sig i landområderne. Nej, stod det til os, skal solceller sættes op inde i byerne – på tage og andre store arealer, hvor det ikke generer hverken natur eller mennesker. Og vindmøller skal stå på havet – ikke på land.
Men den holdning står vi desværre alene med. For den aftale, der netop nu forhandles, vil firedoble arealerne til sol og vind, så mere end 500 km2 af Danmarks samlede areal i 2030 er plastret til med solceller og vindmøller. Det svarer næsten til et areal som hele Bornholm – bare spredt ud over hele Danmark. Og det er selvsagt ikke acceptabelt. Det vil omdanne Danmark fra et natur- og landbrugsland til en regulær industripark. Det vil være en vittighed at tale om, at ”der er et yndigt land”.
Som sådan er der selvsagt ikke noget galt i energi fra sol og vind. Det skal bare ikke plastres ud over vores smukke landområder. Men for at føje spot til skade har det desværre også være umuligt i forhandlingerne at få fremtidens teknologi på banen. Den fylder ellers langt mindre og generer langt færre end den sol og vind, som folketingsflertallet er så optaget af.
Det er ellers ikke mere end et par uger siden, at der i Folketingets energiudvalg blev afviklet en eksperthøring om fremtidens kernekraft. Nemlig de mobile enheder, som flere danske virksomheder er i færd med at udvikle, men som i dag er forbudt at koble til energiproduktionen, fordi Folketinget tilbage i 1985 besluttede, at man ikke vil have kernekraft produceret i Danmark.
Når vi ser frem mod 2030, er det imidlertid helt skørt. Den nye kernekraft-teknologi adskiller sig mærkbart fra den gamle, og er både ren og miljøvenlig, den er billig og stabil – og så er den sikker. Det giver derfor ingen mening, når vi ved, at denne teknologi, som om få år er klar til at komme på markedet, ikke tænkes ind i, hvordan energiplanlægningen skal være frem til 2030. Men flertallet i folketinget er desværre så teknologiforskrækket, at man holder fast i forbuddet fra 1985 – og helt ignorerer, at det betyder en fortsat afhængighed af Putins gas og Mellemøstens olie. Altså ikke just den snak om grøn omstilling, som vi ellers normalt hører.
I Dansk Folkeparti står vi ved vores aftaler. Vi vil gerne den grønne omstilling, men det skal ske på en måde, hvor folk stadig kan bo i deres huse; kan spise det, de har lyst til; kan køre i deres biler og i øvrigt, hvor Danmark ikke forandrer karakter til rene glasørkener, som de store solcelleparker skaber.
Vi vil en klog og borgervenlig omstilling, der i øvrigt også tager hensyn til både dyr, biodiversitet og miljø. I stedet for at hetze landbruget med CO2-afgifter burde vi måske snarere overveje at hæve humusindholdet i vores landbrugsjord med én procent og dermed spare atmosfæren for 27 års dansk CO2-udslip og tilmed få en mere frugtbar jord. Og i stedet for at blive ved med at afbrænde importeret biomasse skulle vi måske se mere til den nye kernekraft, som ikke ødelægger verdens skove?
Mulighederne er mange. Men skal den grønne omstilling lykkes, skal det ske på en måde, hvor vi som helt almindelige mennesker stadig kan leve et normalt liv. Vi vil ikke udskammes for at spise oksekød. Vi vil ikke hetzes for at køre i dieselbil. Og vi vil have vores naturområder i fred. Det synspunkt deres Folketingets flertal tilsyneladende ikke – og det har vi derfor i dag taget konsekvensen af.
Med venlig hilsen,
– Morten Messerschmidt
