Danmark er et selvstændigt land. Og så ikke alligevel. For kort efter uhyrlighederne under Anden Verdenskrig tiltrådte vi forskellige konventioner, som netop havde til hensigt at sikre fred mellem mennesker og ikke mindst give dem basale rettigheder. Men som årene er gået, og verden er forandret, holder disse konventioner i stedet hånden over terrorister, krigsforbrydere, landsforrædere og mordere.
Mange ting er sket siden afslutningen på Anden Verdenskrig, og verden ser anderledes ud. Men i stedet for at passe på Danmark udfordrer konventionerne os på en måde, at vi passer på folk, som konventionerne i sit grundlag skulle beskytte os imod. Og dermed giver konventionerne os uoverstigelige problemer.
Lad os f.eks. tage eksemplet med den etbenede pirat kaldet Lucky fra Nigeria, som efter at have gået til angreb på danske soldater ud for den afrikanske kyst blev såret og efterfølgende fragtet til Danmark. Han har nu søgt om asyl, og alt tyder på, at han vil opnå det, for en etbenet pirat, der har angrebet danske soldater, kan man selvfølgelig ikke hjemsende til hans egentlige hjemland, Nigeria. Og særligt ikke nu, da det er os selv, der er ”skyld” i hans fremtid med et ben og en benprotese. Hans held er samtidig, at han ikke bliver retsforfulgt for angrebet på de danske soldater. Intet under, at han synes, at her flyder det med honning, og udsigten til en fremtid her er mere lukrativ, end den formentlig vil være, hvor han egentlig hører til. Når han formentlig får asyl, ja, så kan han selvfølgelig få familien med her til landet. De internationale konventioner sørger for, at de alle kan blive her.
I Ikast bor udlændingen Mohamed Geele. Det var ham, der forsøgte med kniv og økse at myrde tegneren Kurt Westergaard. Geele blev dømt for terrorisme og drabsforsøg og ikke mindst til udvisning af Danmark. Men fordi myndighederne vurderer, at han ikke kan være i sikkerhed i sit hjemland Somalia, er han på såkaldt tålt ophold her i landet. Altså at Danmark må tåle, at han bor her. Han fortryder i øvrigt ikke drabsforsøget. Det er igen de internationale konventioner, der holder hånden over ham.
I Holbæk bor en udenlandsk pædofil mand, som efter at have misbrugt sine egne børn skulle udvises af Danmark. Men grundet retten til familieliv får han lov at blive her. Og den familie, der henvises til, er altså hans egne to piger, han selv har misbrugt. Det er igen de international konventioner, der holder hånden over ham.
Derudover er der yderligere en række hardcore bandemedlemmer, krigsforbrydere, Islamisk Stat-terrorister, mordere og voldtægtsforbrydere, alle med meget alvorlige forbrydelser bag sig, som lever her på såkaldt tålt ophold. Danmark har for alles vedkommende ønsket dem langt ud af landet. Og de har domme, der tilsiger, at de skal forlade Danmark. Men igen: De internationale konventioner holder hånden over dem og lader dem blive her.
Konventioner af forskellig art – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Statsløsekonventionen, FN’s Flygtningekonventionen, Dublinkonventionen, Schengenkonventionen osv. osv. – er alle sammen konventioner, som i sin grundsubstans er aftalt for at sikre en fornuftig verdensorden, fornuft og basale rettigheder.
Men det problematiske er jo bare, når de konventioner, der skulle beskytte de gode, pludselig bliver dem, der beskytter de onde.
Og særligt problematisk er det, at vi som land ikke kan afvise og udvise de mennesker, som vi absolut ikke ønsker at have boende her – fordi enten den ene eller den anden konvention byder dem at være her i landet og dermed tage del i alle vores rettigheder og velfærd, og det, på trods af at de med deres gerninger selv har forbrudt sig mod al sund fornuft og rimelighed. Og ikke mindst vores lovgivning og andres rettigheder til at leve i fred for overfald, misbrug og mord.
Derfor er der ikke anden vej end enten at få ændret disse konventioner, så de ikke længere holder hånden over diverse kriminelle elementer. Og hvis det ikke er muligt, så helt at udtræde af dem og lade Danmark bestemmer over, hvem vi ønsker, der skal bo her i vort land. Eller rettere: at lade Danmark have selvbestemmelse som den selvstændige nation, vi trods alt er.
